Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

De parfumerede pirater fra Perfid

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Nick WardUdskriv anmeldelsen • 16. marts, 2008

Nick Ward: De parfumerede pirater fra Perfid“Hvis du finder denne bog, så pas GODT på den. Det er den eneste sande gengivelse af mine utrolige eventyr…”

I anden bog om Charlie Small, vågner den unge opdagelsesrejsende op på et skib. Det er ikke hvilket som helst skib. Det er et piratskib. Fyldt med dame-pirater. Og skulle man tro, at det er nogle søde rare damer, der syntes det er vidunderligt med en lille dreng om bord, så kan man godt tro om! De kan ikke fordrage hankønsvæsner – og så er det ligegyldigt, hvor gamle de er.

Charlie bliver holdt fanget på piratskibet. Faktisk bliver han smidt ned i kabyssen, hvor han skal lave mad til damerne. Heldigvis finder han kogebogen “100 herlige hovedretter til pirater”. Nu kan han lave “Snask Der Snor Sig” og andre lækre retter.
Der er ikke rart på et piratskib. Charlie vil gerne hjem. Men hvordan flygter man fra et skib, hvor Kaptajn Knivskarp, Granit Annie og Knotne Kate holder øje? Kommer Charlie nogen sinde hjem igen?

Charlie Small er en rigtig drengebog og en god fortsættelse til den første bog om Gorillabyen . Det er forfriskende med en håndfuld dame-pirater, der hader at gøre rent og tage bad.
Måske er denne bog bedre end den første? Det meste af historien foregår ombord på skibet, og forfatteren (Charlie Small?) giver sig selv lov til at gå i detaljer.
Sjove tegninger og små sidebemærkininger (Jeg har ikke lyst til at dingle i rånok!) giver ekstra krydderi. Det er som om Charlie er ved at blive levende – også udenfor dagbogsiderne. Jeg tror mere på ham nu.

Nick Ward: De parfumerede pirater fra Perfid : Charlie Smalls (ca. 400 år) fantastiske eventyr / på dansk ved Camilla Schierbeck. – 1. udgave, 1. oplag. – [Kbh.] : Politiken, 2008. – 177 sider : ill.. – (Charlie Small ; bog nr. 2). – Pris: kr. 99,00
Originaltitel: The perfumed pirates of Perfidy

Læs mere om Charlie Small i Gorillabyen eller gå på opdagelse på hans hjemmeside

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.