Fortællingen.dk

Drager og magi, mægtige fjender og tvivlsomme allierede. Alt det må drengen Eragon lære at håndtere, hvis han vil overleve.

Da drengen Eragon under en jagt finder en mystisk sten bliver det begyndelsen på et stort og farefuldt eventyr.
Stenen viser sig at være et drageæg, og da rigets onde konge tvinger alle drageryttere til at tjene sig, skjuler Eragon dragen.
Alligevel bliver hans hemmelighed røbet, og da kongens tjenere dræber hans onkel, må den forældreløse Eragon flygte. I selskab med dragen Saphira og landsbyens mystiske historiefortæller bevæger han sig ud på en farlig rejse efter hævn. Snart er de indviklet i en farefuld kamp med kongen, og Eragon opdager, at hans allierede ofte har egne interesser at pleje.
Hvordan bogen, som for øvrigt er første bind i en serie, ender, skal ikke røbes her, men jeg glæder mig til fortsættelsen.

Titlen Eragon leder tankerne på Tolkien og det er ikke helt forkert.
Paolini er klart inspireret af en række klassikere indenfor fantasy og rollespil. Bogen rummer elementer fra Dragonlance, David Eddings og sågar Star Wars-filmene. Man skulle tro, at det trak niveauet ned, og indrømmet: jeg var skeptisk i starten. Titlen fik mig til at tænke “Den dreng har da vist læst Ringenes Herre en gang for meget.” Men jeg måtte æde mine ord i mig.
Selvom enkelte scener i bogen – f.eks. Eragons første lektion i magi – trækker kraftigt på sine inspirationskilder (gæt selv hvilken, når du læser bogen), formår Paolini alligevel at skabe en livagtig og medrivende fortælling.
Eragon bidrager ikke med noget revolutionerende til genren, men den er i stand til at spille på kendte konventioner, så hovedpersonerne bliver både levende og betydningsfulde for læseren. Den onde konges fjender og dermed Eragons potentielle allierede viser sig at havde flere svage sider, bl.a. magtbegær. Det gør bogen både realistisk og spændende, fordi man som læser aldrig helt ved, hvor man har personerne. Måske er de venner, og måske vil de blot udnytte Eragon til deres egne selviske formål.
Hertil kommer mystikken om Eragons familie. Moderen dukker pludselig op – gravid, men i fint tøj. Føder ham, navngiver ham efter den første dragerytter, som tilmed var elver, for så at forlade ham hos den relativt fattige onkel. Faderen hører man intet om. Hvem var han, og hvorfor er Eragon opkaldt efter den første dragerytter? Det er spørgsmål, jeg glæder mig til at få besvaret.

Alt i alt er Eragon en solid fantasy-bog, som med held kan anbefales til elskere af David Eddings og Dragonlance. Selv venter jeg som sagt i spænding på fortsættelsen
Christopher Paolini: Eragon. (Arven;1) Oversat af Ole Steen Hansen. Sesam, 2004
Forside: Jon Jude Palencar. Originaltitel: Eragon. Inheritance Trilogy, Book One