Christopher Paolini: Den ældste, bind 1-2
Emner: del af serie, fantasy • Se alle anmeldelser af: Christopher Paolini • • 16. november, 2005Fantastisk flot fortsættelse af Eragon folder sig ud.
Dette andet bind af trilogien starter, hvor første bind sluttede. Det store slag er vundet, men Eragon har betalt en frygtelig pris. Han og dragen Saphira drager til elvernes land for at begynde træningen til dragerytter. Det forstærker båndene mellem dem, men samtidig betyder den skade, Eragon pådrog sig under slaget, at hans krop nu bliver deres fjende. Træningen forvandler Eragon i bogstaveligste forstand, og nu er spørgsmålet blot, om det er nok til at bekæmpe den onde konge.
Eragons fætter (bror) Roran forsøger samtidig at forlige sig med tabet af sin far og fødegården. Det er ikke let, særligt fordi det samtidig betyder, at han ikke kan gifte sig med Katrina. Med et slag ændres alt, da riget kræver ham udleveret. Landsbyen nægter og vælger at beskytte ham. Det bliver starten på en livsfarlig kamp med kongens soldater og mørke væsner.
Under kampene forlover Roran og Katrina sig imod hendes fars vilje. Det får den bitre mand til at forråde landsbyen, og ved soldaternes hjælp bortfører han sin egen datter. Roran har under kampene udviklet sig til landsbyens leder, og han indser hurtigt, at de ikke kan blive i landsbyen. Han leder dem derfor ud på en farefuld rejse for at finde oprørshæren. Det er Rorans håb, at de sammen kan bekæmpe kongen, så han kan finde Katrina.
I slutningen af bogen står Eragon endnu engang overfor fjendens styrker, og her afsløres sandheden om hans herkomst. En viden, som kaster lange skygger over den unge mand.
Den ældste bærer præg af at være midterste del af trilogien. Det er som at tage en dyb indånding, inden helvede for alvor bryder løs. Det gør den bestemt ikke til en kedelig bog. I stedet giver det mulighed for at folde historien ud og tilføje facetter til personerne. Med den ældste har Paolini fundet sin stil, man kan stadig fornemme hans inspirationskilder, men i modsætningen til første bind er det mere i bogens stemning og ikke så meget i konkrete personer og handlingsforløb. Han har fået et sikkert greb om både historien og personerne, sproget er flydende, og fortællingen glider smukt. De parallelle handlinger fungerer utroligt godt. Det giver et bredere perspektiv og mulighed for at synke dybere ind i universet. Desuden skaber forfatteren en rigtig fin vekselvirkning mellem Rarans meget actionprægede kampe og Eragons mere fredfyldte træning. I disse stille stunder kan man trække vejret og virkelig få indblik i en dragerytters formåen, samtidig lærer man også en mere eftertænksom Eragon at kende.
Et stort plus ved bogen er Paolinis store vægt på samvittighed, når det gælder vold. Ingen af Fætrene nyder krigen eller det at slå ihjel. I modsætning til f.eks. Eddings Ridder Jernhøg er både Eragon og Roran yderst bevidste om, at også en død fjende er et tab af liv.
Jeg må også indrømme at feministen i mig jublede under læsningen. Stort set alle kvinderne i bogen er handlekraftige og stærke. De kæmper gladelig side om side med mændene, og det gør dem ikke mindre tiltrækkende..
Den ældste er en flot og stærk fortsættelse til Eragon. Tempoet holdes, og historien uddybes, jeg glæder mig utroligt meget, til alle trådene samles i bind tre. At dømme efter Paolinis brug af personer og viderebygning af hændelser i bind et bliver det en mindeværdig oplevelse. Alt i alt vil jeg mene, at forfatteren mestrer fantasygenrens krav og opfylder de forventninger, man som læser sidder inde med – faktisk vil jeg mene, at dette andet bind er bedre end første, som bestemt ikke var dårligt.
Som en sidste ting må jeg lige nævne forside-illustrationen. Den kinesisk udseende drage tiltaler mig utroligt meget, og den viderefører stilen fra den første bog. Det røde omslag gør bogen iøjnefaldende, og det er klart et plus. Jeg kan ikke bestemme mig for, om det er en god ide, at bogen er i to bind eller ej. Det kan skabe lidt forvirring, når det er andet bind af en trilogi, men samtidig gør det klart bøgerne mere håndterlige
Christopher Paolini: Den ældste, bind 1-2 (Eragon: 2). Oversat af Ole Steen Hansen. Sesam, 2005. Forside: John Jude Palencar