Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen: Victoria kommer til hjælp

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Christina Nordstrøm, Kirsten Nordstrøm HansenUdskriv anmeldelsen • 24. maj, 2009

victoriakommertilhjaelpNy hesteserie for (heste)glade piger.

Er der virkelig brug for en hesteserie mere? Det var min første indskydelse, da jeg modtog den første bog om Firkløveret. Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg er ikke nogen hestepige. Måske fordi jeg har lidt af hesteallergi det meste af mit liv. For mig er heste lig med nysen og kløen i øjnene. Men jeg kan sagtens forstå, hvorfor andre er vilde med de store smukke dyr.

Firkløveret består af de fire piger Le, Rikke, Victoria og Henriette. De er vilde med heste. Så vilde, at de har arrangeret et ridestævne på Victorias gård. Der er kommet mange tilmeldinger. Det betyder en ret god indtjening for pigerne. Pengene skal bruges på en hest til Rikke. Hun er den eneste af dem, der ikke har egen hest.
Stævnet er en succes – lige indtil en hest løber løbsk med en lille pige.
Også pigernes venskab kommer i fare. Måske er de alligevel ikke enige om, hvad de penge skal bruges på. Og er der overhovedet nok til at købe en pony?

“Henriette var bare en supersej veninde. Det var Le også. Hvis det virkelig gjaldt, kunne man altid regne med Le. Men måske havde mor haft ret, dengang hun havde sagt til Victoria, at Le nogen gange måtte føle sig udenfor, når hun ikke gik i samme klasse som de tre andre. Mor havde endda påstået, at det måske kunne være, Le ligefrem var jaloux. Victoria sukkede, så gled hendes tanker til Rikke. Rikke var også noget helt for sig selv. Hun kunne ikke drømme om at falde en i ryggen, og en ting var sikkert, hvis hun først fik sin egen pony, ville hun blive jublende glad.”

Er der plads til endnu en hesteserie? Ja. I hvertfald hvis den er så god som Firkløveret. For den handler ikke kun om heste. Men i sær om deres mennesker. Pigerne er meget forskellige, men bindes sammen af deres fælles hesteinteresse.
Bogen er skrevet i et nemt forståeligt sprog med overskuelige kapitler. Perfekt læsning til piger. Også selvom de måske ikke er hestetosset.
Og mon ikke de kan genkende sig selv i en af pigerne?

Victoria kommer til hjælp er første bog i serien om Firkløveret. Læs også fortsættelsen Rikke stikker af.
Bog nr. 3 og 4 udkommer til efteråret.

Firkløveret er skrevet af Christina Nordstrøm og hendes mor Kirsten Nordstrøm Hansen. De har begge tidligere udgivet bøger til hesteglade piger.

Firkløveret. Bind 1: Victoria kommer til hjælp, skrevet af Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen. Gyldendal, 2009, 128 sider, kr. 99,95

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)