Fortællingen.dk

Under London er en mørk og dyster verden, der byder på overraskende fantasy.

China Miéville har slået sit navn fast med en række store og ganske forunderlige romaner, der vendte fantasy-genren på hovedet (det er som at læse science fiction, hvis den blev skrevet af en ork, men den genrebetegnelse, han dækker sig under, er new weird). Med Non Lon Don har han begået en ungdoms-fantasyroman, som foreligger på dansk i to bind. Den når ikke helt samme højder som hans tidligere bøger, men er dog yderst fornøjelig læsning og kommer med masser af gode overraskelser.

Det starter ganske almindeligt – hvis man altså er vant til at læse fantasy, vel at mærke. Pigen Zanna hjemsøges af mærkelige tegn og varsler, og selv dyrene synes at være særligt opmærksomme på hende. Da hun sammen med veninden Deeba finder vej til en fremmed verden, viser der sig selvfølgelig at være en grund – en profeti forudsiger, at hun er den udvalgte til at frelse denne verden fra en grusom trussel. Helt almindeligt, ja ligefrem grænsende til kliche.

Men Miéville lader den naturligvis ikke stoppe der. Lige når man har lænet sig tilbage og regner med, at man har en tryg og forudsigelig bog foran sig, ændrer han på reglerne. For hvad sker der, når profetien er falsk? Når den udvalgtes sejr forsvinder i tågerne?

Derfra farer den ud af en tangent, og som læser bliver man rusket ud af sin døs. For pludselig er reglerne smidt ud af vinduet, og genrens typiske paradeskurk har pludselig magt – og masser af agt.

Har man læst Neil Gaiman eller Clive Barkers ungdomsbøger, har man nok lidt af fornemmelsen for Miévilles univers. Her befinder vi os i NonLondon, en troldspejlsudgave af London, og der er den samme dystre atmosfære med anstrøg af humor som i de to fornævnte herrers bøger. NonLondon er befolket af alskens mærkværdige og forunderlige væsener, som det sig hør og bør, men den rummer også Smoggen, som truer alle dens indbyggere – og også dem i London.

Starten er lidt tam for den vante læser, men det betaler sig at holde ved, for Miéville drejer læserens forventninger; og så har han fantasi, i en sådan grad, at oversættelsen må have været hårdt arbejde (og ikke alt har kunnet lade sig gøre at oversætte, som f.eks. skraldespandsninjaerne: binjaer), men der er en sådan overflod af ideer, at det er lige meget. Glæd dig, til du møder NonPistolen, et af de mest interessante våben, jeg længe er stødt på.

Non Lon Don er et overflødighedshorn, der burde fastholde både faste og uvante fantasy-læsere. Efter den lidt langsomme start går den derudaf, så man snapper efter vejret – med både action, humor og først og fremmest overhængende fare.

China Miéville: Non Lon Don, bd. 1-2. Illustreret af forfatteren. Oversat af Henrik Egerod. Carlsen, 2009, 283+279 sider.