Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Charlotte Blay: Skrællingen – Tora i Vinland

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Charlotte BlayUdskriv anmeldelsen • 1. juni, 2006

Charlotte Blay: Skrællingen - Tora i VinlandDa Tora besøger sin far på New Foundland, bliver det starten på et stort eventyr fuld af for længst døde vikinger og indianere.

Tora besøger sin far der udgraver vikingegrave på New Foundland, som vikingerne stolte kaldte Vinland. Hun bliver venner med tvillingerne Helga og Snorre og sammen forsøger de at hjælpe genfærdet af en skrælling eller indianer. Han kan ikke få fred for nogle har løskøbt ham fra vikingernes fangenskab. Det betyder at Tora må vove sig ned i Dødemandsgrotten og få vikingernes berømte økse tilbage. Men de indianske ånder giver ikke godvilligt deres mest kostelige trofæ fra sig.

Dette er anden bog i serien om Tora, men den kan bestem sagtens læses for sig selv. Bogen er både spændende og sjov. Tora er den typiske teenager med mobiltelefon og et hed ønske om et digitalkamera. Det er ganske morsomt at følge hendes ret skruppelløse anstrengelser for at få penge til kameraet.

Tora har dog en evne som gør hende anderledes, hun kan nemlig se og kommunikere med ånder. Ikke vha. hokuspokus som på film, men som en naturlig del af hendes liv.
Hendes nye venner har også den evne og det giver en spændende ferie. Eventyret giver også plads til faderens nye veninde, professor Marian, som Tora er meget jaloux på. Professoren viser sig dog som en god forbundsfælle der, i modsætningen til faderen, tror på Toras evner.

Jeg må indrømme, at jeg nyder disse bøger selvom det godt kan undre mig at Tora uden videre kan tale med ånder, der af naturlige årsager må tale et helt andet sprog? Men på den anden side, hvem ved hvordan ånder taler?
Jeg kan godt lide at Tora kan være både sød og urimelig, det gør hende både troværdig og nem at identificere sig med, på trods af hendes overnaturlige evner.

Historiens spøgelsesdel bliver fremstillet så naturligt at man godtager det uden spørgsmålstegn. Man tvivler ikke på Toras evner og historien glider glat af sted, mens man bare sluger siderne. Jeg glæder mig meget til at høre mere om Toras eventyr.

Charlotte Blay: Skrællingen – Tora i Vinland, 2. bog om Tora. Høst, 2006. Forside: Per Jørgensen

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. det er den rigeste bog der er blevt lavede den handler ekk om noget den er bare lang trukkende og ondsvag

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)