Fortællingen.dk

Fortættet og skummel gyser.

Skyggen Masker er en titel, der har irriteret mig i årevis, bogstaveligt talt, fordi den umiddelbart virker som nonsens (jeg er ikke alene, flere kolleger erklærede sig enig, da jeg spurgte) – heldigvis kan en så lille ting betyde, at man får en god og overraskende læseoplevelse. Det var i al fald tilfældet her, for Charles Butler har begået en veldrejet og stemningsfuld lille horrorroman.

Masker (det hjælper på forståeligheden, når man skriver det med stort begyndelsesbogstav) er navnet på en skygge, som aftegnes på den 15-årige Petras væg. Det er en ganske uskyldig leg at snakke med den om aftenen, men tingene tager en drejning mod det ubehagelige, da skyggen en nat begynder at tale tilbage.

Dette sker, kort tid efter Petra første gang har mødt den gamle særling mr. Century. Han er næsten en eneboer, men da han ser den unge pige, vækkes erindringen om afdød kærlighed i ham. Selvsagt er hun ikke særligt glad for hans opmærksomhed, men det bliver om muligt værre, da den gamle mand dør. Petra føler nemlig ikke, at han har sluppet hende.

Flere tråde væves sammen i den gordiske knude, der er Petras liv. Hendes mor døde for et par år siden, og faderen er arbejdsløs, men får nyt arbejde – for en mand, som Petra afskyr, og hvor vi fornemmer en dyster forhistorie. Hele tiden virker det, som om den lille familie vakler på kanten af afgrunden. Og det bliver kun værre.

Skyggen Masker starter som en godt skrevet, men også ganske forudsigelig gyser. Man ved, at mr. Centurys interesse i vor hovedperson ikke er af det gode, og langsomt oprulles da også en mørk fortid, som rækker sine fingre ind i historiens nutid. Men så lader Butler de små detaljer i baggrunden udvikle sig langsomt og roligt, og pludselig står man som læser med en helt anden og langt mere foruroligende historie. Mr. Century er som taget ud af en Edgar Allan Poe-historie, mens Petra er en langt mere moderne, socialrealistisk figur – de to ting sammen skaber en forunderlig blanding, som langsomt kryber under huden på læseren. Skyggen Masker er ikke en chokgyser, men den er fuld af understrømme, som bliver ved med at rumstere efter endt læsning. Personligt havde jeg lidt problemer med hovedpersonen i starten – hun fremstod mere som en ung, forstandig kvinde end som en 15-årig – men et stykke inde i historien falder alle brikkerne sammen, og det fungerer utroligt godt. Lidt af et mesterstykke, hvis man er til mere komplicerede gysere.

Charles Butler: Skyggen Masker. Oversat af Bjarne Dalsgaard Svendsen. Carlsen, 1998, 169 sider.