Charlaine Harris: Død indtil solnedgang
Emner: fra 14 år, horror, kærlighed, paranormal romance, spænding, vampyrer • Se alle anmeldelser af: Charlaine Harris •
• 5. februar, 2010
Vampyrer med bid i.
Død indtil solnedgang er første bind i Charlaine Harris’ Sookie Stackhouse-serie True Blood – som er blevet lavet til en tv-serie, der også har gået sin gang på dansk fjernsyn. Den lander tungt og godt i strimen af vampyrromancer, der – anført af Twilight – går sin gang på det danske marked; men selv om Harris skriver om både romantik og vampyrer og nok skal tiltale nogle af de samme læsere, så har historien om Sookie altså noget mere vægt og kan med stor fordel læses af os, der finder Twilight-vampyrerne kvalme.
Sookie, der naturligt nok er fokuspunkt for handlingen, er servitrice på en bar i den lille sydstatsby Bon Temps – og så kan hun læse tanker. Hvis ikke hun er meget bevidst om sit eget mentale skjold, skyller folks tanker ind over hende som en ulidelig storm af ligegyldig- og ubehageligheder. Det har hun levet med hele sit liv, indtil hun møder vampyren Bill (”Vampyren Bill!” sagde jeg. ”Jeg forestillede mig at du ville hedde Antoine eller Basil eller Langford! Bill!” Det var længe siden jeg havde leet så meget.) – hans tanker er nemlig lukket land for hende.
Bill er den første vampyr i Bon Temps – men det er noget tid siden, at nattens væsener blev officielt virkelige. De bevæger sig nu frit i natten, men det er ikke alle, der synes, at de bør have rettigheder som mennesker; nogen slår kvinder ihjel, hvis eneste fællestræk synes at være deres forbindelser til blodsugerne. Og da Sookies møde med Bill meget snart forvandler sig til en stormende forelskelse, bliver hun også et naturligt mål.
Harris gør især sin historie levende gennem sin hovedperson – Sookie er en skæv personlighed, der giver historien noget kant og masser af energi. Hun er måske ikke altid den rundeste ske i skuffen, men til gengæld er hun vidunderligt uimponeret over de hændelser, hun står overfor, og hendes kommentarer sprudler af sydstatsattitude. Hun har en klar stemme, der klinger igennem hele historien.
Finder man bøger som Twilight noget blodfattige med deres hovedpersoner, der evindeligt længes efter hinanden, så er der straks mere bid i Harris’ servering – her bliver der gået til biddet, og en del af handlingen cirkler omkring det faktum, at Sookie aldrig har kunnet have sex før, da folks tanker under akten ikke altid er lige inspirerende. Der bliver gået til den på flere måder her, så det er ikke en bog for de snerpede.
Indrømmet, romantikken og Sookies mange indre monologer kan til tider virke lidt tunge i det, men det afbalanceres af en historie, der overrasker, og personer, der ikke bare er skåret i pap. Og det gør det endelig igen til en fornøjelse af læse om vampyrer – jeg ser meget frem til de næste bind i serien.
Man kan se og høre mere på seriens danske hjemmeside
Charlaine Harris: Død indtil solnedgang (True Blood ; 1). Oversat af Stig W. Jørgensen. Lindhardt og Ringhof, 2010, 348 sider.
(7 stemmer)
Loading...
Jeg har allerede læst de foreløbigt ni bøger der er blevet udgivet af serien, ikke iberegnet de korte noveller, dem har jeg læst ved siden af… At sige at jeg elsker bøgerne er en underdrivelse af format.
Men jeg må indrømme at jeg er skuffet over oversættelsen. Én af de ting jeg virkelig elsker ved bøgerne er sydstats jargonen. At Sookie er en såkaldt “southern Belle”. Jeg finder hende ikke naiv, som sådan i de originale bøger, mere typisk sydstats opdraget, en kvinde der ved hvordan hun bør opføre sig, men godt kan finde den skarpe tunge frem, når det kræves. Jeg ved at det er muligt at få humoren (som er der i stor stil i de engelske bøger) bedre igennem…
Hvorfor insisterer oversætteren på at kalde Sookies Bedste (Gramps) for bedstemor, faktisk hver gang hun bliver omtalt, hvorfor ikke bare kalde hende bedste? Jeg følte at jeg var ved at læse en børnehistorie “Ja bedstemor, jeg skal nok komme lige hjem fra skole.” Serien er bestemt ikke for børn og teenagere.
Hvorfor insisterer oversætteren på at kalde Fangbangers for Blodpulere, når fjernsyns serien allerede er startet i Danmark, og de li’som allerede er blevet døbt “Kistekneppere”? Jeg har talt med adskillige af mine venner der elsker serien, og deres reaktion på ordet Blodpuler, er den samme som min … “Hvorfor???? Det klinger ikke godt!”
Og ordet hugtænder … ja undskyld, jeg ved selvfølgelig godt at det er det de har, men det er måske også det der lidt er min pointe… Ordet er ikke nødvendigt, og hvis brugt i en hed elskovs scene, som bøgerne kommer til at indeholde pænt mange af som de skrider frem …. Så fungerer ikke rigtigt. Beklager.
Jeg elsker stadig bøgerne, uendeligt højt. Jeg håber virkelig at bøgerne får en stor fanskare i Danmark, det har Charlaine Harris fortjent! Jeg håber at jeg er forudindtaget fordi jeg har læst bøgerne på engelsk først, og de derfor fungerer bedre for mig end den danske version… Læs dem … læs dem på engelsk hvis du kan, læs dem på dansk og se om de fungerer for dig, de er meget anderledes end TV serien.
Jeg ville gerne give fem stjerner, men det må blive fire, for det må trække én fra, at det virker som om at oversætteren ikke rigtigt holder af serien… Beklager.
//Louise
Jeg tror, det er meget svært at ramme den samme tone i en oversættelse – vi har jo ikke rigtig noget tilsvarende på dansk. Men jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte over det; måske er det, fordi jeg så første sæson af tv-serien sideløbende, og de to “stemmer” flød simpelthen sammen.
Lige præcis blodpulere kunne jeg faktisk bedre lide end kistekneppere – kistekneppere er sjovere at sige og mere snappy, men det andet virker simpelthen mere nedladende på mig, og det virker.
Jeg ser meget frem til de næste afsnit i serien.
Jeg har lige læst den første bog i serien og synes den var super god. Derfor vil jeg nu give mig i kast med den næste. Jeg kan se, at der er en del af bøgerne der er blevet genudgivet i en nyere version. Er der nogen der ved om der er stor forskel på bøgerne og hvis der er, kan det så anbefales at læse de “gamle” eller de nye (jeg læser på engelsk)? Jeg tænker det kan være at de nye bøger er blevet mere som TV-serien måske?
Jeg tror ikke, at der er ændret på indholdet overhovedet. Som regel bliver sådanne bøger bare genudgivet med en forside, der gør, at folk kan genkende serien eller filmen, der er lavet over dem – der bliver ikke lavet om på historien.
Der skulle ingen forskel være… Har den nyeste udgivelse fra England. Og taler med fans fra USA der har de “gamle” og der er ingen forskel.
Folk der først har set serien og derefter læst bøgerne er en anelse rystede over hvor stor forskel der er på bøger og serie… Noget af det folk virkelig bider mærke i er forskellen mellem hvordan Eric og Bill bliver fremstillet i tv serien i forhold til i bøgerne. Tror vidst jeg fik sagt det, uden at sige for meget.
Og i forhold til hvordan oversættelsen er … Jeg havde fulgt med på Charlaine Harris hjemmeside, og da de ikke stod som værende solgt til Danmark, var jeg faktisk netop blevet færdig med at oversætte den første til min mand da den første udkom herhjemme, han læser ikke bøger på engelsk. Det er derfor jeg tør udtale mig om at det er muligt at få mere af humoren med. Jeg har talt med en kvinde der er uddannet linguist (stavet korrekt?) i USA og bor i sydstaterne. Hun sagde at når man har at gøre med en humor der muligvis er svær at gengive på et andet sprog, så bliver man nødt til at tage sig en frihed eller to, uden dog at vige fra historien eller respekten for personerne…
Jeg glædede mig virkelig til at læse den på Dansk… og den er teknisk, utroligt fint oversat, det har jeg intet at sætte på… Men en anelse for teknisk,efter min mening, når humoren går lidt tabt… Med al respekt for manden der har siddet med det! Jeg vil hermed give bogen videre til min svigerinde, som jeg tror vil elske at læse dem på dansk…
Jeg er gået igang med Harper Connelly serien (en anden Charlaine Harris serie) mens jeg ventermed længsel på maj udgivelsen af 10. bog i serien… På engelsk hehe
//Louise
Jeg var gået i gang med at se serien, før jeg startede på bogen, så den har nok påvirket min læsning. Sjovt nok tænkte jeg ikke så meget over personerne, men det er nok, fordi det ikke er dem, jeg fokuserer mest på, når jeg læser – men til gengæld kunne jeg rigtig godt lide den måde, tv-serien har fyldt på historien for at “få tiden til at gå”. Det synes jeg er rigtig vellykket. Men jeg fandt serien noget mere humoristisk, og det kunne da godt være, fordi der er røget noget i oversættelsen…
Ville bare lige gøre opmærksom på facebook fansiden http://www.facebook.com/group.php?v=wall&gid=381789845357
//Louise
[…] man læst Død indtil solnedgang (hvad man bør gøre), ved man, hvad man kan vente sig, og det lever bogen til fulde op til – […]
Jeg har læst de første 4 bøger på dansk, og kunne slet ikke lægge dem fra mig, da jeg først kom igang…
Hvor mange af de 9 bøger er udgivet på dansk????
Indtil videre er der udkommet 5 bøger på dansk (de er allesammen anmeldt her på siden). Forlaget har købt to til, men de er ikke oversat endnu, så det kommer til at tage noget tid, desværre.