Cecily von Ziegesar: Gossip Girl 2 – I ved, I elsker mig
Emner: del af serie, fra 12 år, mest for piger, teenageliv • Se alle anmeldelser af: Cecily von Ziegesar • • 13. december, 2008De unge og smukke skal træffe et valg; ansøgningerne til College skal sendes.
Det er blevet tid til at tænke på College. Der skal skrives ansøgninger, og de altafgørende samtaler skal klares med modenhed, overskud og stor selvtillid.
Nogle har haft en drøm om College hele deres liv og ved præcist, hvilken skole de vil optages på. Nogle vælger skole med hjertet, mens andre følger traditionen og gør, hvad familien forventer. Mulighederne er mange og alt afhænger af karakterer, interesse og personlige forhold. For College betyder afsked med gamle venner, og ikke alle er parat til at sige farvel.
En ting er sikkert, bliver du ikke optaget på en af de bedste skoler, vil det påvirke din sociale status. Så hvad stiller man op, hvis man er i tvivl og i al hemmelighed drømmer om at tage et par sabbatår.
Presset er enormt og især blandt de rige og smukke unge følges hvert skridt nøje. Gossip girl er naturligvis med på første række og rapporterer om nyheder og skandaler på sin hjemmeside.
Blairs fremtid er for længst bestemt, for hende er Yale den eneste mulighed og det mål, hun selvsikkert har arbejdet hen imod. På andre områder er hun knap så sikker. Forholdet til den guddommelige Nate knager, og Blairs romantiske drøm om, at de skal gå hånd i hånd på Yale, virker pludselig meget fjern.
På hjemmefronten er der også kaos, da Blairs fødselsdag fuldstændig bliver ignoreret til fordel for hendes mors bryllup med et fjols og dertilhørende stedbror. Vil det lykkes Blair at overkomme alle prøvelserne og opretholde den perfekte facade.
I ved, I elsker mig er 2. del af Gossip Girl serien. Det er fascinerende og sjovt at følge den amerikanske overklasse, og historien er skruet godt sammen, så man hele tiden vil høre lidt mere sladder. Det er ikke litteratur, der stikker dybt, men en fin historie med unge mennesker, man kan relatere sig til. Også selv om de deres glamourøse hverdag ligger langt fra ens egen.
Gossip girls hjemmeside findes skam i virkeligheden. Tjek den her og læs mere om bøgene og tv-serien om Gossip Girl.
Cecily von Ziegesar: I ved I elsker mig (Gossip Girl; 2). På dansk ved Louise Urth Olsen. Carlsen, 2008. 230 sider.
DEN STINKER LAD VÆRE MED AT LÆSE DEN!!!!!!!
Det er en rigtig god bog, hvis du er til tøse fnidder og fnadder.
– Du fortryder ikke at du har læst den! Kan klart anbefale den!