Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Cathy Hopkins: Tvilling i tvivl & Opskrift på oprør

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Cathy HopkinsUdskriv anmeldelsen • 30. juni, 2009

tvillingitvivlNy serien med astrologi i hovedrollen

Tror du på stjernernes magt og læser du dit horoskop for at se, hvad fremtiden bringer? Tænk, hvis du kunne søge hjælp af planeterne i menneskelig form? Det lyder måske mærkeligt, men er ikke desto mindre opskriften for denne nye serie af Cathy Hopkins, forfatteren af serierne Fyre og Flammer, S, P eller K og India Jane.

Tvilling i tvivl handler om Gemma, som skal starte på en fin kostskole. Gemma håber på at få gode veninder, men det bliver svært, da hun kommer til at dele værelse med en kedelig bogorm og allerede første dag bliver uvenner med skolens mest populære pige. Gemmas nedtur fortsætter, indtil den flotte Hermie giver hende en mobiltelefon og fortæller hende, at hun er månedens stjernepige. Med titlen følger en hjælpende beskytter og muligheder for at ændre sit liv, men tør hun gribe chancen?

opskriftpaaoproerI Opskrift på oprør er det skytten Danu, der har brug for planeternes hjælp. Hendes far er rejst og har efterladt hende hos sin faster, som bruger alt sin tid på kontoret. Danu er ensom og vred og gør oprør ved at svare igen både hjemme og i skolen. Men så modtager hun en mobil og bliver udvalgt til at være månedens stjernepige. Hun møder cafe-ejeren Joe, som lærer Danu, at gode ting ikke sker af sig selv, og at hun må tage ansvar for sin egen skæbne for at blive lykkelig.

Ideen med planeter i menneskelig form er anderledes, men det fungerer meget godt. Der er overnaturlige situationer, men mest af alt handler det om at have en god ven og støtte, når man har det svært. Tvilling i tvivl og Opskrift på oprør er naturligvis kun de første bøger i serien Stjernepiger, hvor alle stjernetegn bliver hovedperson.

Cathy Hopkins: Tvilling i tvivl & Opskrift på oprør. 206/205 sider, Gyldendal, 2009.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (7 stemmer)
Loading...

7 kommentarer »

  1. Cathy Hopkins skulle have holdt sig til Fyre og Flammer serien og S p eller K og skrive nogle flere bøger, istedetfor at starte på en hel masse andre bøger! Det er synd at den sidste bog i S p eller K serien ikke er skrevet færdig endnu, vi får hele tiden afvide af hende “den er på vej” men hun udsætter det. desuden var det da helt vildt fedt at de To serier på en måde Blev blendet da de mødes 😉

    Synd og skam hun har startet på “2” nye Serier

  2. ja de er en skam “”””””””””””””””””””””””””””””””””””

  3. Det er nogen supergode bøger. 🙂 Jeg fortrækker faktisk dem i stedet for hendes andre bøger, synes de har meget mere handling, koncept, er mere velskrevede osv. Det er et supergodt sprog og bøgerne er rigtig søde og sjove – det er helt klart nogen af mine yndlingsbøger. 😀

  4. Har ikke andet at sige: Fantastico!!

    Er enig, det er synd at hun starter nye serier..

  5. Er selv igang med at læse serien og den er VILDT god

  6. hvor mange bøger er der i stjerne piger og alle bøger

  7. Jeg har læst tvilling i tvivl og det er en mega skit bog,
    Syntes jeg. Fordi den er lang og kedelig, jeg er hele tiden hved at falde i søvn men det er jo bare min mening. Har ikke læst hendes arndre børe men de lyder lidt bedre!
    Jeg kan nomalt godt lide astrologi det var derfor jeg læste bogen, hvis du også vil læse om atstrologi så læs en anden bog! Så hvis du er til pigefnider, langtrågenhed, og en mase lamt fis. så er det en god bog for dig!
    KH Signe.❤️

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)