Cathy Hopkins: Fyre og Flammer og scoresmil
Emner: del af serie, fra 12 år, især for piger, kærlighed, teenageliv, venskab • Se alle anmeldelser af: Cathy Hopkins • • 24. februar, 2007Alle er vilde med Nestas udseende – vil det ændre sig, når hun får bøjle på tænderne.
Lucy er vild med mode, Izzie spiller musik og går op i astronomi og TJ læser og er klog. Nesta er interesseret i mode og går meget op i sit udseende.
Nesta vil være skuespiller og nyder den store opmærksomhed, hun altid får – især fra drengene. Alligevel er hun en bange for, at de andre piger synes, hun er dum og overfladisk.
Da Nesta får at vide, at hun skal have bøjler, bliver hun bange for, hvordan det skal påvirke hendes liv. Hun er sikker på, at drengene ikke længere vil være interesseret i hende, for hvad kan hun egentlig tilbyde, når hun ikke længere er smuk og perfekt.
En ulykke kom som bekendt sjældent alene. For lige da Nesta bøjle er sat på tænderne, møder hun den flotte Luke. Nesta prøver at finde nye interesser, hun læser bøger og kaster sig ud i dybe samtaler for at gøre indtryk på Luke. Men det er svært at være at være en anden end sig selv, og Nestas nye interesser gør hende usikker på sig selv, så vil Luke overhovedet kunne lide den “nye” Nesta.
Denne 7. bog i Fyre og Flammer serien holder stilen fra de forrige bøger. De fire piger skiftes til at fortælle deres historie og ideen med den skiftende hovedperson virker godt. Izzie, Lucy, TJ og Nesta har hver deres problemer at slås med og på den måde berører serien rigtig mange at teenageårenes problemer.
Pigerne har meget forskellige personligheder og som læser er det meget nemt at finde en eller flere at identificere sig med.
Cathy Hopkins: Fyre og Flammer og scoresmil, 7. bind i serien Fyre og Flammer. Oversat af Astrid Heise-Fjeldgren. Gyldendal, 2006. Forside: Sisterbrandt
Hej alle fyre og flammer FANS! jeg syntes at scoresmil er en rigtig god bog fordi at jeg selv ar bøgle og nu har Nesta som er så smuk og perfekt og er berømt mellem drengene fået af vide at hun skal havde bøgle. Nu er hun selvfølgelig nervøs for om drengene og hendes venner vil se lige så meget op til hende og hendes skønhed. Det var jeg også og er stadig men jeg ved at mine venner altid vil være der for mig og lige sådan ved Nesta at hendes vil. 🙂 ; – )
knus Fyre og Flammers største fan