Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Cathy Hopkins: Fyre og flammer og frygtelige fejltagelser

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Cathy HopkinsUdskriv anmeldelsen • 15. februar, 2006

Cathy Hopkins: Fyre og flammer og frygtelige fejltagelserIzzie vil have en ny stil. Hun vil være sej og vild og det involverer piercinger, alkohol, cigaretter og bad boy Josh.

Izzie er træt af at være så almindelig. Hun er træt af sit image og synes hun trænger til en ny stil.
Som en start beslutter hun sammen med veninderne at få en piercing i navlen. Fulde at vovemod tager de af sted, men da det bliver alvor er ikke alle lige modige, så kun Lucy og Izzie forlader butikken med sten i maven. Lucys forældre tager det meget roligt, men Izzies mor er så gammeldags og uforstående så Izzie holder det hemmeligt.

Som næste led i Izzies nyt-image-plan overtaler hun sine veninder til at gå på opdagelse i Nessas forældres barskab. Izzie går ivrigt til sagen og ender på gulvet under Nessas sofa mens hele rummet drejer rundt.

Izzies mor finder selvfølgelig ud af hvad Izzie har lavet og bliver rasende. Izzie får udgangsforbud og deres forhold bliver mere og mere anstrengt. Izzie vil vise at hun er voksen og kan klare sig selv, men hendes mor forstår ingenting, og hun har åbenbart helt glemt, hvordan det er at være ung.

I parken møder Izzie Josh – en lidt ældre og meget lækker fyr. Josh er lidt vild, selvstændig og finder sig ikke i noget fra sine forældre. Izzie synes, Josh er vildt sej og begynder at snige sig ud for at være sammen med Josh og hans venner. I Josh´ slæng er der både alkohol, cigaretter og joints, så Izzie får rig mulighed for at prøve sine grænser af.

Historien om Izzie er 6. del af Fyre og Flammer serien. Pigernes problemer er som i de foregående typiske ungdomsproblemer, men i denne er de blevet lidt mere alvorlige. Izzie er strid, men det hører jo til et teenageoprør, og undervejs i læsningen måtte jeg sende mine forældre en venlig tanke for deres tålmodighed, for situationerne virkede skræmmende genkendelige 😉
En anden ting jeg godt kan lide ved frygtelige fejltagelser er, at forældrene spiller en større rolle. Hvor de tidligere bare har været i baggrunden og optrådt meget støttende og forstående, er de i denne bog mere som rigtige forældre, der skælder ud, stiller krav og ved bedre.

Cathy Hopkins: Fyre og flammer og frygtelige fejltagelser (Fyre og flammer: 6). Oversat af Astrid Heise-Fjeldgren. Gyldendal, 2006. Forside: Sisterbrandt.  

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

4 kommentarer »

  1. hej jeg synes da at den er god

  2. Jeg synes helt klart det er den bedste bog i Fyre&Flammer serien. 🙂 – Netop også fordi den er mere alvorlig.

  3. Jeg er enig med cm. og cecilie

  4. jeg har læst oppustlige bh’er , kosmiske kys, portobello prinsesse sys virkelig de bliver bedre og bedre det har faktisk hjælpet lidt med mit teenager liv!

    længe leve Cathy hopkins!<3

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)