Fortællingen.dk

Velkomponeret og spændende fantasy, der emmer og ulmer af forræderi, som involverer både Guden og mennesker

Umiddelbart synes Miranys skæbne at være bærer for Guden. En fin og prestigefyldt skæbne, som familien er stolt af. Helt konkret bærer Mirany et kar fuld af hellige skorpioner og indgår i et følge bestående af hellige præstinder, der alle tjener Arkonten – Guden legemliggjort som menneske. Men guder er usårlige – det er mennesker ikke.
Arkonten myrdes, og han efterlader Mirany et stykke krøllet pergament, som afslører et forræderi, der stikker dybt – som det altid gør, når det handler om begæret efter magt. Miranys forholdsvis ukomplicerede og privilegerede liv forvandles nu til en hæsblæsende jagt mod tid og intriger. For at afsløre og optrevle den sammensværgelse, der får hele magthierarkiet til at vakle, skal hun nå at finde den sande arving, som bør indsættes og fungere som den levende Gud. Mirany bliver imidlertid ikke helt ene om opgaven, da hun får hjælp af en drikfældig, ældre musiker, Oblek, som er kær ven af Arkonten, og Seth, notar og småkriminel. Sidstnævnte er dog ikke helt dedikeret opgaven da han har sin egen personlige dagsorden.
Mirany vakler i troen på Guden og rystes af den hemmelige viden, som belaster hendes liv, men alligevel tager hun kampen op, selv om oddsene er ret ringe.

Når man læser denne absolut spændende og farverige roman om Mirany, får man både sand i øjnene, ringen for ørerne af lyden fra paukerne og lejlighedsvise kuldegysninger, når det kribler i hjørnerne. Det må man tage med, når man kaster sig over denne sanselige fortælling, som udspiller sig i et velkonstrueret univers, der minder meget om oldtidens Egypten krydret med elementer hentet fra det antikke Grækenland. Rammerne er i orden, og de meget livagtige storslåede forhold omkring menneskenes forhold til Guden og det stærkt hierarkiske samfund er med til at give historien en solid platform, som holder til en gedigen spændingshistorie pakket ind som fantasy.
Romanen er bygget op således, at man ikke kun følger begivenhederne og dramaerne fra Miranys synsvinkel. Vi følger også Seth og hans personlige kamp. Personligt synes jeg, at det lykkes forfatteren bedst at give sjæl og personlighed til Seth, men han er også en af de mere komplekse personligheder i historien. Skurkene (og dem er der en del af) er lidt sort/hvide, som skurke ofte er. Det er nemt, men det fungerer!
Hvert kapitel indledes med en fortællerstemme, som tilhører Guden selv, der i nærmeste lyriske vendinger fortryller og bringer en dybde til historien, som understøtter og levendegør mytologien. Samtidig er Gudens stemme med til at intensivere vigtigheden i Miranys opgave.

Oraklet er meget velskrevet, er godt oversat af Asbjørn Skytte og rummer mange lag og en eksotisk og mystisk dybde, der med læserens indlevelse kan få en til at kigge sig over skulderen og er dejligt forfriskende at støde på i fantasygenren. Det er ikke nyt at blande historiske elementer med fantasy, men Cathrine Fisher gør det til topkarakter. Fortællingen er levende, den har bid, og hvis man ikke er super-fantasy-fan, gør det intet, for historien er så spændende, at man ikke behøver at ligge mærke til fantastiske vink og virkemidler.

Oraklet er første bind i en trilogi.

Catherine Fisher: Oraklet (Skorpionens Orden; 1) Oversat af Asbjørn Skytte. Phabel , 2005
Forside: Hans Høygaard