Fortællingen.dk

Superlovende start på ny serie.

Incarceron er en starten på en ny serie af Catherine Fisher – og en historie, som bag det stemningsfulde cover gemmer på masser af overraskelser.

Titlen er navnet på et fængsel, men ikke et hvilket som helst fængsel – det endegyldige sted at rehabilitere verdens kriminelle. Det var i al fald meningen – virkeligheden er ganske anderledes og mere dyster.

For Finn, der lever i fængslet, er det et helvede – og ligesom alle andre drømmer han om Flugt. Men ulig alle andre drømmer han også om verden udenfor, om de stjerner, der virker mytologiske for de indsatte. Om det er minder eller syner, ved han ikke, men han drager afsted for at finde den vej ud, som fængslets legender fortæller om. Det bliver en farefuldt færd, som også afslører meget om Finn selv.

For Claudia, som lever udenfor Incarceron, er fængslet en flugtvej, en måde at undslippe den fastlåste verden, hun lever i. Hun er datter af Vogteren, den eneste, som har adgang til fængslet, og ligesom alle andre lever de i en falsk illusion af et middelalderligt liv – alt er reguleret af Etiketten, og teknologi er skjult, næsten skamfuld. Hun tror, at fængslet er en bedre verden, men først må hun finde ud af, hvor det er.

Incarceron udstråler fantasy ved første blik – både i indbinding og indledning – men snart åbner Fishers verden sig for læseren, og bogen viser sig at være en kompleks størrelse, hvor forfatteren stiller store spørgsmål. Vi befinder os i en fremtid, hvor Udenfor er ligeså fastlåst som verden indenfor i fængslet, og grunden hertil afsløres langsomt gennem historien – Fisher har mestret kunsten at uddele de nødvendige oplysninger i det rigtige tempo, og baggrunden bliver en flydende del af fortællingen; ganske godt klaret, idet hun har en del af fortælle, og da det er første bind i en serie, må vi formode, at der venter mere forude.

De to sideløbende spor glider ind og ud af hinanden, til man frygter, at det hele bliver en uløselig knude, men det lykkes at få dem til at fungere på egne præmisser, mens de bidrager til det overordnede plot. Finn må kæmpe mod mere fysiske farer, mens Claudia svømmer gennem et hav af intriger og skumle motiver og aldrig ved, hvem hun kan stole på.

Da sidste side er overstået, sidder man fortumlet tilbage. Fisher holder sig ikke tilbage – mange forfattere ville holde sig tæt på status quo for at kunne fortsætte i samme spor, men hun anbringer sine personer midt i store forandringer. Der er stadig en fortid, der spøger, men så afgjort også en fremtid, der truer. I forhold til det meste af det fantasy, vi oplever på dansk, er Incarceron et forfriskende pust, der både leverer varen og stiller krav til læseren. Jeg afventer i al fald fortsættelsen med spænding.

Catherine Fisher: Incarceron. Oversat af Thomas Munkholt. Omslag: Rasmus Funder. Phabel, 2009. 317 sider.