C.S. Lewis: Morgenvandrerens rejse
Emner: del af serie, fantastiske fortællinger, fantasy, filmatiseret, god til højtlæsning, klassiker • Se alle anmeldelser af: Ikke kategoriseret • • 18. januar, 2011Endnu engang går turen til Narnia sammen med Lucy og Edmund. De er ellers dømt til en lang og kedelig sommerferie hos deres mærkelige moster og onkel. Men heldigvis suger et magisk maleri, af et skib, dem ind i Narnia. Her lander de ombord på kong Caspians skib Morgenvandreren og Kong Caspian bliver meget glad for at se sine gamle venner.
Desværre har maleriet også suget deres umulige, forfærdelige, irriterende og dumme fætter Eustace med. Han giver problemer.
Sammen med kong Caspian er musen Rippitjip, der også er en gammel ven af børnene. Eustace bliver straks uvenner med musen.
Børnene drager med for at finde de syv venner af kong Caspians far, som har været forsvundet i årevis og det bliver en eventyrlig rejse, hvor de møder både drager, søslanger og usynlige mennesker.
Morgenvandrerens rejse er en fortælling, der fra starten tager sin læser med på eventyr. C.S. Lewis skriver, så man bare ved, at nu skal man opleve. At nu begynder eventyret!
Jeg holdt ikke op med at læse, før eventyret sluttede, og selv da havde jeg ikke lyst til at forlade Narnia. Jeg har ikke læst de andre Narniabøger men selvfølgelig set både tegnefilm og biograffilm, men jeg har nu alligevel fået lyst til at læse hele serien.
Morgenvandrerens rejse er filmatiseret som film nr. 3 om eventyrlandet Narnia
C.S.Lewis: Morgenvandrerens rejse (Narnia; 5) Oversat af Niels Søndergaard. Borgen, 2010.- 223 sider.
Jeg læste alle bøgerne om narnia, da jeg gik i folkeskole, og nu er jeg lige begyndt at læse dem igen, og jeg må sige, at de alle er fantastiske fortællinger. selvom løven, heksen og garderobeskabet nok er den mest kendte af bøgerne, så er morgenvandrerens rejse altså min yndlings!
hvis du ikke har læst serien endnu, så skal du se at komme i gang! 🙂