Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Cæcille Lassen: Piratpigen Mary Read

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Cæcille LassenUdskriv anmeldelsen • 31. oktober, 2010

Tag med ud på de 7 have!

Da Mary bliver født i 1690 er hendes far på havet. Han vender aldrig tilbage – og Mary vokser op iført små sømandstrøjer og med saltvand i blodet. Senere narrer moren og Mary farmoren til at tro at Mary er en dreng, som hedder Mark, og på den måde bliver hun sendt i latinskole. Det er imidlertid en fiasko. Mary er alt andet end boglig og er bedre til at klatre i træer end til latin. Havet trækker i hende og da muligheden viser sig stikker hun til søs som skibsdrengen Mark.

Livet på søen er hårdt og da skibet bliver overfaldet af pirater beslutter Mary sig til at skifte karriere fra skibsdreng til pirat. Livet som pirat falder egentlig ret godt i Marys smag. Hendes hemmelighed er lige ved at blive afsløret men i stedet finder hun sig en medsammensvorne.

Piratpigen Mary Read er første bind i en planlagt serie på to bind der er bygget over virkelige personer og begivenheder.  Cæcille Lassens historie om Mary er letlæst og er spændende fortalt med et blink i øjet.  Det er en kort fortælling som ikke er detaljeret eller i dybden med hverken livet på søen eller personerne, men det ændrer ikke ved, at man alligevel mærker havets brusen og knagen fra skibsskroget.
Bogen vil være god til underholdende højtlæsning fra raske drenge og piger fra 8 år som sukker efter en god røverhistorie.

Læs om den virkelige Mary Mead her

Cæcille Lassen: Piratpigen Mary Read. (Piratpigen; 1) Borgen, 2010.- 109 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. […] Anmeldelsen   […]