Fortællingen.dk

Man tager et kunstmysterium, krydrer det med filosofiske spørgsmål og tilsætter en knivspids af fantastiske elementer. Resultat? En fremragende, medrivende og stemningsmættet fortælling.

Da Pretra ansporet af sin yndlingslærer køber en bog om usædvanlige hændelser, der virker tilfældige men faktisk hænger sammen, bliver det starten på et utroligt og til tider farligt eventyr, både for Pretra, men også for hendes nye ven Calder, der ligeledes fascineres af bogen og dens budskab.
Da et berømt maleri af Vermeer stjæles, opdager børnene, hvor mange ”tilfældigheder” der binder dem til billedet, og de beslutter at opklare mysteriet. De går på med krum hals, godt hjulpet af førnævnte bog samt et sæt pentominoer og deres vilje til at se mønstre i verden.

Lad mig slå fast med det samme. Jeg kan IKKE lide Da Vinci-mysteriet, og en spændingsbog om kunst er noget nær det mest kiksede, jeg nogensinde har hørt om. I hvert fald til jeg læste Jagten på Vermeer. Den fantastiske måde, Balliett fanger børnenes tankegang og de elegante argumenter for at se mønstre, fascinerede mig utroligt meget. Også brugen af Pentominoer er fascinerende. Jeg er bestemt ikke nogen ørn til matematik, men den måde, figurerne ansporede til fri association, er fantastisk. Jeg overvejer, om børnene vha. figurerne tuner ind på deres underbevidsthed? Om de med ordlegene i virkeligheden bare rammer alt det, de ser uden at registrere det. Viden, som nok er arkiveret men ikke bevidstgjort. Hertil kommer de etiske spørgsmål, bogen rejser. Er det at begå en forbrydelse for at opnå noget godt i orden?

Bogens stil gør den glidende og let at læse. Man fanges ind i den sælsomme stemning og kommer automatisk til at tænke over en masse ting. Er verden virkelig så tilfældig, eller er der et mønster? Mysteriet løses af børnene, men ifølge forfatteren er der lagt spor ind i de fantastiske illustrationer af Brett Helquist, som præcist rammer bogens tone. De spor fandt jeg aldrig, jeg havde for travlt med at læse videre. Desuden åbner bogen for en vist interaktivitet. Calder modtager kodebreve fra en ven, de oversættes ikke, men koden er til rådighed, så det er bare at gå i gang. Bogen kan således sagtens læses mere end én gang, så kan det være, man fanger alt det, man missede første gang.

Et eneste minus ved romanen er den meget korte forklaring på mysteriet, man får efter børnenes eventyr, den virker lidt søgt og minder lidt om de krimiforfattere, der pludselig lader en skjult faldlem eller et spøgelse klare opklaringen. Lidt synd, for ellers er bogen rigtig god.

Blue Ballietts debuterer med ”Jagten på Vermeer” og har allerede modtaget den prestigefyldte Edgar Allan Poe Award 2005 som bedste krimi for børn og unge.

Blue Ballietts: Jagten på Vermeer. Oversat af Klavs Brøndum.  Sesam, 2005. Forside: Brett Hellquist. Originaltitel: Chasing Vermeer