Fortællingen.dk

Grin igennem med en halvgammel Reuter historie, der bare holder og holder og holder…

Max er enebarn og mor venter som regel derhjemme med kakaomælk og hyggesnak, når han kommer hjem fra skole. Mor og far har tid til ham, han får lov at dyrke sine interesser og invitere klassen hjem til fastelavnsfest. Alt i alt en privilegeret knægt af overskuds-forældre. Det skulle således være et godt, trygt og ufarligt liv den kære dreng lever – men det er det ikke!

Max’ mor mistænker ham for at bære rundt på en lidt for livlig fantasi, for han fabler hele tiden om, at han bliver jagtet af en løve. Det værste er bare, at det er den skinbarlige virkelighed – han bliver jagtet af en løve – løven hedder Oskar.

Det vil sige, i virkeligheden hedder den Francesco Aribaldi Simbaleone. Jagtet er måske heller ikke det rigtige ord. I virkeligheden dukker Oskar vel nærmest op for at tilbyde sit charmerende selskab og så i øvrigt forlange rå mængder af mad.

Selv om Oskar er en besværlig natur, har det alligevel sine indlysende fordele for Max at have en fuldvoksen løve som ven. Han har pludselig god hjælp til at tæmme den bidske hund, der gør livet surt for ham, når han deler kirkebladet ud (stakkels hund). På en måde forstår Oskar ham bedre end alle andre, og Max kommer til at holde rigtig meget af ham selv om det er ufatteligt svært at holde en fuldvoksen, talende og meget sulten løve hemmelig på værelset.

Problemet er måske netop at holde ham på værelset. Oskar begynder at gå på rov i køkkenet og snuppe koteletter fra fryseren, som han så tør op på radiatoren. Når familien holder tv-hyggeaften forsvinder popcornene usædvanlig hurtigt fra skålen. Til sidst kan Oskar ikke klare sin skyggetilværelse mere. Han forlanger at komme med til Max’ fastelavnsfest – forklædt som løve. Og så begynder problemerne for alvor…

“Os to, Oskar for…evigt“, er en klassisk Reuter historie, som vi kender og elsker dem. Her er vi på barnets side og børn er mangefacetterede og rummer en del mere end de voksne lige får øje på. Bogen er ufatteligt morsom og fuld af poesi og varme. Den er også sjov 2. gang og 3. gang og …….

Bjarne Reuter: Os to, Oskar… for evigt. Gyldendal, 1987. Forside: ?