Fortællingen.dk

Kaptajn Bimse er tilbage – eller rettere – afsted igen på nye eventyr. Den femte dejlige og fantasifulde bog om Anna og hendes venner er på gaden.

Har du endnu ikke læst “Kaptajn Bimse & Goggeletten”, “Kaptajn Bimse & Kong Kylie”, “Kaptajn Bimse i Saltimbocca” eller “Kaptajn Bimses Jul”, så gør lige det, og vend så tilbage her. Med meget venlig tak!

Tapre og modige Anna skal for første gang selv køre med toget for at besøge sin farfar. Trods nogen nervøsitet tager hun det i stiv arm. Bevæbnet med Bamse Johnson og en liste over stationerne skrevet på hånden, tager hun afsted. Men det går heldigvis galt, og så kan eventyret begynde.

Anna og Bamse Johnson havner på en øde og forkert station. Før de får set sig om, daler en uniformeret gnaver ned i faldskærm og en lille gul flyvemaskine nødlander. Det er naturligvis ingen andre end den altid skøre men dejlige Kaptajn Bimse og hans vrantne anden pilot Goggeletten. Hvilken lykke og fryd at gense så gode venner på så øde og trist en station. Og held i uheld for alle. Kaptajnen mangler rosiner til sin flyvemaskine og Anna mangler et lift. Anna har rosiner i rygsækken og Bimse har en flyvemaskine. Et nyt eventyr kan begynde – og det gør det!

Ved langstrakt snakken lykkes det Anna at lokke Kaptajnen til at flyve stik nord. Før de ser sig om, er de i Ottomanien – meget mod kaptajnens vilje. Det viser sig nemlig, at Bimse for et nøjagtig et år siden har gjort sig rasende upopulær i Ottomanien. Det var noget med Kejserens fødselsdag og kejserens fødseldagsgave. I hvert fald havde ottomanerne givet ham navnet “Bimseling den Grusomme” og truet ham med at vække du-ved-nok-hvem hvis han vender tilbage.

Hvem du-ved-nok-hvem er og hvad der mere sker vil jeg ikke afsløre, men Bimse- og Reuter-elskere vil ikke blive skuffet. Der bliver spist snøvleurt, det afsløres hvad skumringen er lavet af, og hvorfor det er smart at gemme sommerens sidste vingummi.

Annette Reuter har som vanligt illustreret og som vanligt gjort det godt. Især er jeg vild med de skiftende, men altid vanvittige og dog charmerende udtryk i Bimses øjne og ansigt. Han er en skøn figur. Hans selverkendelse kan ligge på et meget lille sted, men det kan hans hjerte ikke. Det gælder også for hele bogen, ja hele serien. De er skrevet med et stort hjerte, og de afføder hjertelighed hvor de (højt)læses.

Bjarne Reuter: Kaptajn Bimse i Ottomanien, 5. bog i serien. Gyldendal, 2006. Forside: MOC Grafik og Design