Fortællingen.dk

Der er skumle planer i skoven.

Sidste år udgav Bjarne Reuter lejrskolegyseren Skyggernes hus – i år vender han tilbage til gysergenren med den sære titel Fem (eller rent faktisk fem streger i det klassiske tegn for 5). De to historier hænger ikke sammen, men Reuter gentager mange af de samme teknikker, og Fem har den samme fortætte stemning som den tidligere roman – så var man vild med den, vil man givetvis tage mod denne med kyshånd.

Fem foregår langt ude i skoven, Danmarks ældste skov angiveligt, fuld af mørke og lyde og overtro, på Vedø. Her mødes fem unge mennesker for at istandsætte et gammelt hus. De tilhører alle sekten Jahves Disciple – eller næsten alle; Asta, som historien centrerer sig om, har mistet troen og vil forlade sekten. Hun er kun taget med til Vedø for at tjene penge, men alle andres synes at have deres egne bagtanker, deres egne planer og deres egne dystre mål.

Vedø er også hjemsted for en anstalt for psykisk syge, og en af dem er stukket af. Og der sker mystiske ting i og omkring huset; de kan høre et barn græde, nogen har ridset fem streger i væggen, djævelens beskidte tal, som dukker op igen og igen, og en af de andres kaniner forsvinder. Og Lau, der tager imod dem – er han virkelig Lau, som Asta kender, men ikke kan genkende?

Fem benytter sig af et ganske klassisk udgangspunkt – faktisk er der grundlæggende tale om en teenagegyser, som dem Hollywood pumper ud i spandevise: unge mennesker isoleret fra omverdenen, mens nogen lister omkring i mørket, og folk begynder at forsvinde. Men Reuter hæver sig naturligvis over det meste af, hvad man kan få ind på skærmen – han skaber en fortættet og drømmeagtig, skummel stemning i huset og skoven omkring det. Fem er ikke en gyser i kraft af, at der bliver råbt ”Bøh”, men på grund af den langsomme opbygning og den grundlæggende tvivl om, hvad der egentlig foregår: er det mennesker eller Satan selv, der er på spil.

Enkelte svagheder kan bogen dog ikke frasige sig, især personernes tendens til ikke at snakke, men snarere proklamere. De virker ganske enkelt utroværdige og fik i al fald denne læser til at ryge ud af den illusion, som bogen ellers er så god til at fremmane.

Bjarne Reuter: Fem. Gyldendal, 2008. Forside: Peter Stoltze