Bjørn Sortland: Ærlighedsminuttet
Emner: Andre lande, ærlighed, især for piger, kunst • Se alle anmeldelser af: Bjørn Sortland • • 28. februar, 2009Skøn og velfortalt historie om kærlighed og kunst.
I Sofies Verden præsenterede Jostein Gaarder filosofien i skønlitterær form. I Ærlighedsminuttet er skabelonen den samme. Denne gang er det kunsthistorien, der flettes ind i en nutidig kærlighedshistorie.
17-årige Frida har en infektion på hornhinden. Det føles, som om sand er krøbet ind i øjnene og truer Fridas syn. Bange og i panik handler Frida instinktivt, og med en Interrailbillet i hånden flygter hun fra øjenlæger og hospitalsbesøg. Nu skal livet leves, hun vil se og opleve verden, inden det er for sent, og mørket måske trænger ind i hendes liv.
Med et familiefoto fra Firenze rejser Frida til den italienske by, hvor hendes forældre engang var lykkelige sammen. Nu er virkeligheden en anden og endnu en årsag til Fridas flugt. Fridas plan er kortvarig og urealistisk, og snart føler hun sig usikker og ensom så langt hjemmefra.
Så da hun møder landsmanden Jakob, presser hun sig på og får lov til at rejse rundt sammen med ham. Jakob skriver på en artikel om kunstværker af Jesus på korset og rejser rundt i Europa for at se de udvalgte værker. Jakob er lidt ældre, med en kejtet krop og en cigaret bag øret. Hurtigt bliver Frida forelsket i ham, men Jacob er en kunstnørd, kun optaget af værker og perioder og derfor blind for Fridas betagelse.
De er et umage par – den romantiske drømmer Frida og den belærende kunstnørd Jakob. Det er en smule stereotypt, men Fridas lidt naive væremåde og store spørgelyst er med til at lette den lidt tungere del, hvor dele af kunsthistorien introduceres. Der er meget kunst i Ærlighedsminuttet, og det er en balanceakt at fortælle om perioder og kunstværker, uden at det bliver for tungt og gør handlingen langsommelig. Sortland slipper godt af sted med det og har skrevet en roman, som er inspirerende og interessant, uanset om man på forhånd er kunstinteresseret.
Bjørn Sortland: Ærlighedsminuttet. Oversat af Susanne Vebel. Gyldendal, 2008. 453 sider