Fortællingen.dk

Lidt uhyggelig. Meget spændende.

Lulu sover dårligt om natten. En lille pige med blod løbende fra tindingen vækker hende ved midnatstide og skræmmer hende fra vid og sans. Men hun er der ikke. Ikke rigtigt. Det må være et mareridt. Eller hvad?
Lulu er så træt, så træt…
Mads på skolen siger hun er død. Pigen. Han kan se hende. Det er for mærkeligt. Hvordan kan han se en død pige? Og hvorfor er den døde pige fulgt med Lulu i skole?
Kan man regne med, hvad han siger? Han bliver jo kaldt for Psyko-Mads. Folk siger, han har været indlagt på den lukkede flere gange. Han er nok ikke rigtig klog.
Men Lulu har brug for hjælp, og han er den eneste, der tror på hende. Hun har ikke andet valg end at tro på ham og følge med ham ind i den parapsykologiske verden, der giver Lulu kuldegysninger. Snart begynder Lulu at tvivle på sin egne mentale sundhed.

Han læner sig ind over mig og iagttager grundigt, hvad der for mig forekommer at være den tomme luft.
“Hun bløder lidt fra venstre tinding.”
“Andet?”
Han trækker på skuldrene.
“Jeg har ikke lyst til det her, Lulu. Kan vi ikke godt stoppe?”
Jeg nikker. Drikker lidt te, mens jeg gyser.
Der står to pilleglas på hans skrivebord. Jeg peger på dem.
“Er du syg?”
Han trækker bare på skuldrene.
“Det er der nogle der mener.”

Cykose er spændende fra første side af. En page-turner.
Jeg blev med det samme fanget ind i historien, med døde små piger og en bange teenagepige. Birgitte Lorentzen formår at fastholde den intense stemning hele bogen igennem og fortæller, så jeg tror på hele historien. Selvfølgelig er der en død pige. Selvfølgelig kan Mads tale med de døde.
Og jeg kan godt forstå Lulu er bange. Jeg blev også lidt bange engang imellem. Lidt…

Birgitte Lorentzen: Cykose. Gyldendal, 2010. -244 sider. Kr. 229,95