Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen: Som man sår, så høster man & Den som intet vover, intet vinder.
Emner: dansk fra 13 år, del af serie, familie, identitet, kærlighed, kultur, Muslimer, sorg, teenageliv, terrorisme • Se alle anmeldelser af: Bertil Nordahl, Lene Hein Sørensen • • 28. maj, 2010Om at finde sig selv og tro på det man finder.
Benyamin og Suzan er døde. Dræbt af Jacob Dissings mor. Som hævn for hvad Yusuf og vennerne gjorde mod Jacob.
Hvordan kommer Yusuf videre fra det? Kan hans familie overhovedet overleve det?
Birsen, Yusuf mor, sidder foran fjernsynet dagen lang. Faren kører i sin taxa i næsten døgndrift og søster Havva smider tørklædet og planlægger sin fremtid. En fremtid, der ikke passer ind i far Halims planer. Der er opbrud i den muslimske familie.
Yusufs hjerte gør ondt. Det er hårdt at miste. Samtidigt bekymrer han sig om retssagen. Han skal vidne mod sine venner. Det var dem der bankede Jacob Dissing, så han nu er lænket til sin kørestol som en spasser. Alligevel besøger Yusuf ham. Et stærkt bånd knytter sig imellem de to drenge.
Så er der Line. Dejlige Line som bor i bofællesskab. Inden Yusuf får set sig om, er han godt og grundigt forelsket. Han har aldrig været forelsket i en dansk pige før. Det er både mærkeligt og dejligt.
En dag ringer Musa. Det er noget om Allahs Sønner. De gamle venner Mehmet og Kassim. De har fået en opgave af “Budbringeren”. En opgave der vil sende dem i direkte i Paradis.
Bøgerne om Yusuf er spændende og velskrevet. Der er ikke bare store følelser på spil men også liv.
Man kommer hurtigt ind i stemningen og føler med Yusuf og hans familie, der har mistet så meget.
Som man sår, så høster man og Den som intet vover, intet vinder er bøger, der vil fange mange unge. Også dem der ikke læser så meget. Bøgerne er skrevet i et hurtigt sprog med mange små kapitler. Læs også første bog i trilogien Øje for øje.
Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen: Som man sår, så høster man (Yusuf-trilogien;2)Forlaget Nielsens, 2007. -243 sider
Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen: Den som intet vover, intet vinder (Yusuf-trilogien;3) Forlaget Nielsens, 2008.- 246 sider
Hej Bertill. Vi var militærnægtere sammen for længe siden. (Jeg sang sange til 12-strenget guitar) Jeg sidder med blanke øjne efter at ha’ læst dagens Weekendavis (22/3). Det er dog næsten det værste, der kan overgå en far (forælder).Og jeg har ellers været til den skønneste begravelse i dag. For en bassist, der hed “Guffi”, han blev båret ud af seks smukke kvinder i høje hæle (1 stk. datter, fem stk. eks-kærester) – og vi klappede ham ud af kirken. Han blev kun 52, men drømte vist ikke om så meget mere.
Så kommer hjem og læser min avis om din seneste bog og din søn, der sagde farvel så alt for tidligt – og sikkert uden at fortælle dig hvorfor. For fanden hvor kan livet også være urimeligt iblandt.
Jeg vil meget gerne ha’ din mail-adr., hvis jeg må. Jeg kan overhovedet ikke hjælpe dig. Jeg vil bare gerne ha’ muligheden for at skrive til dig, Bertill.
Mange kærlige hilsner
Per Jensen,
Rådmandsgade 14, 1.tv.,
2200 København N.
Tlf. 21619365