Benni Bødker: Mordbrand
Emner: dansk, fra 12 Ã¥r, krimi, socialrealisme • Se alle anmeldelser af: Benni Bødker • • 11. november, 2007En krimi for unge om en mÃ¥ske pÃ¥sat brand pÃ¥ et asylcenter. Anders har set noget, men da han har været pÃ¥ forbudte veje, tør han ikke afsløre hvad han ved.
Anders er på vej hjem på cykel en sen nat og opdager, at asylcentret brænder. Han har rodet sig ind i lidt småkriminalitet og er derfor lidt i tvivl om, hvad han skal gøre. Da der umiddelbart efter høres udrykning, fortsætter han bare hjem.
På vejen har han dog set en person i løb, en fyr han kender, og en, der ligesom ham nogen gange befinder sig på den forkerte side af loven.
Politiet bliver selvfølgelig sat til at undersøge sagen, og en af dem er den unge politibetjent Andrea, som er under uddannelse.
Anders får en gang bank, dem der står bag mordbranden tror at han har set mere end han i virkeligheden har. Han er ikke stolt ved sitiuationen men tør ikke inddrage politiet.
Andrea arbejder efter sine overordnedes mening lidt for selvstændigt på opklaringen, men det lykkes hende at finde frem til, hvad der er foregået. Også Anders spiller en vigtig rolle i den sammenhæng.
Mordbrand er en krimi for unge. Temaerne er aktuelle: ungdomskriminalitet, racisme samt flygtninge- og asylproblematikken. I afsnittene følger man skiftevis Anders og Andreas og følger sagen fra hver deres side.
Benni Bødker giver et udmærket portræt af Anders, en almindelig ung teenager og hans lidt tilfældige indblanding i checkbedrageri m.m. Derimod synes jeg ikke, at det lykkes lige så godt i skildringen af Andrea og hendes håndtering af mordbrandssagen.
Historien er umiddelbart spændende, men den er efter min opfattelse også
en lille smule langtrukken, og jeg savner lidt mere sproglig drive.
Mordbrand er for unge fra ca. 12 år.
Benni Bødker: Mordbrand. Gyldendal, 2007. 251 sider
Omslag: Søren Jessen
Du kan følge med på Benni Bødkers blog her
jeg har læst serien om nattens børn
stil uret tilbage altså en time det går forkert.
den er kun 9:54
[…] […]