Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Astrid LindgrenUdskriv anmeldelsen • 25. august, 2009

pippilangstroempechildNyt udseende til Pippi. Fuld af Pippi-Power

Du kender godt Pippi Langstrømpe. Du ved, hende der bor alene i Villa Villakulla, har en hest og en abe. Aben hedder hr. Nilson, men hesten er der ingen, der ved, hvad hedder.
Pippi er ikke som andre piger. For det første er hun datter af en sørøverkaptajn. For det andet er hun bomstærk. Så stærk at hun snildt kan løfte sin hest, når den ikke gider gå længere.
De lokale røvere får også hendes styrke at mærke. Og så bliver de en smule bange.
For det tredie, så har hun en taske fuld af guldmønter. Det var dem, tyvene ville have fat i.
Hun ligner heller ikke de andre piger i byen. Med sine røde fletninger, kæmpe sko og farverige tøj. Nej, Pippi er helt sin egen. Men det ved du jo allerede.
Kan du huske historien om dengang, hun gik til kaffeslabberas? Hun spiste hele kagen selv. Eller hvad med dengang, hun gik i cirkus og både gik på line og bankede den stærke mand. Og så er der dengang, hvor Pippi var tingfinder og kom i slagsmål.
Alt sammen oplever hun sammen med naboens  børn Tommy og Annika. De søde og artige børn.
Jo, historierne kender du godt.

Men nu er Pippi Langstrømpe udkommet i ny udgave med nye illustrationer af Lauren Child. Måske kender du tegnefilmen om Charlie og Lola? Samme tegner. Samme stil.
At nyillustrere en klassiker som Pippi Langstømpe er modigt gjort. Og jeg må indrømme, jeg var noget skeptisk. For Pippi ligner ikke rigtig Pippi. Kjolen er helt forkert, og strømperne… Men det glemmer man egentlig ret hurtigt, når man sidder med bogen og læser. For det er jo gode gamle Pippi. Og illustrationerne er fulde af farver og spræl ligesom Pippi.
Der er også leget med grafikken. Det hele passer egentlig godt sammen.

Denne udgave er ret fin og velegnet til oplæsning. For her er masser at se på for de helt små (og for de store).

Astrid Lindgrens historie har fået et frisk pust. Nogen gange sker der ikke noget ved at pille ved en klassiker.

Pippi Langstrømpe, skrevet af Astrid Lindgren. Oversat af Kina Bodenhoff. Illustreret af Lauren Child. Gyldendal 2009. 208 sider. kr. 249,95

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. Hesten hedder “Lille Gubbe”…

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)