Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Astrid Lindgren: Bogen om børnene i Bulderby

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Astrid LindgrenUdskriv anmeldelsen • 23. februar, 2007

Astrid Lindgren: Bogen om børnene i Bulderby60 år men ung og frisk som altid – Børnene fra Bulderby

Det virker lidt overflødigt og fjollet at skrive at Astrid Lindgren er en fantastisk forfatter, for selvfølgelig er hun det. Hun har skrevet så mange dejlige bøger, der læses igen og igen og igen. De er oversat til utallige sprog, filmatiseret og musicaliseret. Alligevel kan vi ikke få nok. Så nu, 60 år efter at den første bog om børnene i Bulderby udkom for føste gang, er der udkommet en samlet udgave med alle historierne om børnene fra Bulderby – og det er ikke så få.

For nye læsere kan jeg fortælle, at Bulderby er så lille, at det næsten ikke er en by – men kun næsten. Bulderby består af de tre gårde Nordgården, Sydgården og Mellemgården. I disse tre gårde bor 3 familier, der tilsammen har 6 børn. 3 piger og 3 drenge. Hver morgen traver de til Storeby for at komme i skole, men når de er hjemme i Bulderby, så leger de, og det er de gode til. De bygger huler, gemmer sig for hinanden, klæder sig ud og får lov at blive opppe til kl. 12 nytårsaften, selv om de voksne er gået i seng. Når de trænger til en stille hyggelig stund, så besøger de farfar på hans værelse. De læser højt for ham af avisen og han kvitterer med historie fra gamle dage.

Der hviler en uskyldighed over Bulderbys børn og deres liv. Selv når snedriverne gør skolevejen besværlig og den gamle skomager er tarvelig overfor sin hund, så bliver grundvoldene aldrig rigtig rystet. For naivt til moderne børn? Nej, jeg har testet bogen på et lille udvalg af moderne pigebørn på 11, 9 og 4 år – og alle hang på og plagede højlydt om “et kapitel mere!!!”, når jeg gjorde anstalter til at lægge bogen væk. Det varme portræt af den lille børneflok i Bulderby taler også til børn i 2007. “Mit” publikum så drømmende ud, når vi læste om de store huler, børnene kan bygge i høet i laden, og om det store træ der står mellem to af gårdene, så man kan kravle fra børneværelset i den ene gård til børneværelset i den anden gård – uden at blande de voksne ind i det. Selv om de ikke havde playstation og mobiltelefon i Bulderby, så kan man godt være misundelig på dem.

Astrid Lindgren: Bogen om børnene i Bulderby. Oversat af Ellen Kirk. Gyldendal, 2006. Forside: Mogens Christensen 

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)