Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Astrid Iversen & Kirsten Raagaard: Øv! Prinsesser er kedelige.

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Astrid Iversen, Kirsten RaagaardUdskriv anmeldelsen • 7. marts, 2009

prinsessererkedeligeAdvarsel! Er du fuldstændig fortabt i romantiske eventyr med prinser, prinsesser, happy end og den store kærlighed, skal du ikke læse videre… eller måske skal du!

Pigen Trunte glæder sig, for Far har lovet at læse godnathistorie for hende, og det sker ikke så tit, fordi han har så travlt. Som Trunte frygter, vil far læse højt fra ”den dumme, store, røde prinsesse-bog”. Efter hendes mening er prinsessehistorier alt for kedelige og forudsigelige. Far beordres til at tage plads i hendes seng og lytte til hendes version. Hun fortæller om prinsesser som Rapunzel og Askepot, der er alt for dumme og afventende. Stod det til Trunte, ville hun i deres sted træde i karakter, smutte fra onde stedmødre og selv tage til prinsen bal, hvor hun byder prinsen op til dans. Hun vil kun giftes med en prins, hvis han ikke er et fjols, for kærlighed og humor er vigtigere end guldkroner og glastøfler. Næ, frem for at være prinsesse foretrækker Trunte at leve som opdagelsesrejsende og se verden.

”Ja, så godnat da, lille Trunte”, siger Far stille … og han giver hende et lille godnat-kys midt på panden. ”Men sig mig lige – hvad vil du aller-, aller-, allerhelst være?”

”Jeg vil gerne være … mig.”

Forfatter Astrid Iversen er læge og forsker, og hun er bosat i Oxford. Hun har tidligere udgivet billedbogen Lusen Luske i 2004.

De farverige illustrationer, som er fyldt med liv og store bevægelser, er lavet af Kirsten Raagaard. Hun har skabt et fint billedunivers, som er tilpasset bogens handling. Især Fars forvandling til prinsesse-look er sjovt at følge.

Her er en dejlig billedbog, som går imod strømmen med alle de lyserøde og tutte-nuttede prinsessebøger. Vejen banes for selvstændige piger og deres vilje til selv at tage initiativ og tage førertrøjen på. Trunte vil ikke begrænses, men har storslåede drømme og et dejligt selvværd. Et frisk og tiltrængt pust i mængden af billedbøger til piger, som kan inspirere til en snak om kønsroller og livsdrømme. Det kan godt være, at prinsesser er kedelige, men det er Trunte i hvert fald ikke!

Astrid Iversen: Øv! Prinsesser er kedelige. Tegnet af Kirsten Raagaard. Høst & Søn, 2009, 32 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

2 kommentarer »

  1. Den bedste bog jeg har nogensinde laest!! Super sej og mega sjove hahaha

  2. Jeg elsker den her bog

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)