Anthony Horowitz: Scorpia
Emner: del af serie, spænding • Se alle anmeldelser af: Anthony Horowitz • • 16. november, 2005Med Alex Rider har Horowitz skabt en figur, der får James Bond til at ligne en forkølet og gigtplaget søndagsskolelærer. Bogen slår langt de fleste actionfilm – tag det fra en, der har set mange.
I denne femte bog om Alex finder han organisationen Scorpia, som rummer sandheden om hans far. En sandhed, som både er befriende og smertefuld. Scorpia planlægger et altødelæggende angreb på vesten eller rettere USA og England. Alex få muligheden for at være med, nu bliver spørgsmålet: Vil han medvirke og forråde sit land, eller står han imod?
Scorpia er en utroligt mørk og dyster bog, der arbejder med store følelser og spørgsmål. Hævn og skyld vikles ind i spørgsmålet. Hvor mange af vores forældres egenskaber og karaktertræk fødes vi med, og hvor meget skyldes vores opvækst? Men det indarbejdes med en fantastisk finesse i den fabelagtigt spændende historie. Alex nærmest pisker fra den ene dødbringende situation til den anden, men samtidig skabes der på forunderlig vis rum til eftertanke.
Som i de andre bøger lægger Horowitz stor vægt på omkostningerne ved spionlivet. Her er ikke megen glamour, ingen Martini og langlemmede blondiner. Derimod viser forfatteren i modsætning til Bond-filmene den knugende isolation og ensomhed, Alex må kæmpe med pga. sit dobbeltliv. De påpeger også de følelsesmæssige omkostninger ved at leve i en verden så korrupt.
Alex har meget få venner. Faktisk kun en, som man for alvor stifter bekendtskab med i denne bog. Han udnyttes på det groveste af MI6, og man må spørge sig selv: Er det i orden at ofre en 14-årig dreng for almenvældets bedste?
Som læser kan man dvæle ved de etiske spørgsmål, men man kan også vælge at lade sig opsluge af de medrivende eventyr, der ganske tager pusten fra en. Rent faktisk glemte jeg at tage noter til min anmeldelse, og i stedet susede jeg desperat igennem de sidste sider, inden jeg skulle på arbejde. Plottet er meget fantasifuldt, men konstrueret på en måde, der kaster et troværdigt lys over hele handlingen. Slutningen er et kapitel for sig. Den virker som et regulært spark i maven og er en genistreg fra forfatterens side, fordi den efterlader læseren i en nådeløs tvivlstilstand; Kan det virkeligt være sandt??
Den eneste, jeg kan klage over, er forsiden. Den sølvfarvede skorpion passer bestemt til titlen, og drengen med lysglimtet (en pistol, som affyres?) skal sikkert forestille Alex. Kendere af serien vil vide det, men jeg tvivler på, at denne illustration vil tiltrække nye læsere, og det er nærmest katastrofalt, for SÅ god en spændingsbog skal man lede længe efter.
Anthony Horowitz: Scorpia (Alex Rider: 5). Oversat af Ole Steen Hansen. Sesam, 2005. Originaltitel: Scorpia