Fortællingen.dk

Ni grumme gys fra Horowitz, med alt fra hjemsøgte computere over mystiske busser til drømme, der alt for hurtigt kan gå i opfyldelse.

Ni grumme gys, lover Horowitz læseren på forsiden af denne novellesamling. Og det løfte holder han faktisk ret godt: Her er gode klassiske temaer som de onde, der får deres bekomst, godt krydret med lidt ekstra blod, og frem for alt uden opklistrede lykkelige slutninger.

Ydermere lykkes det forfatteren at levere en bog, der nok vil ramme plet hos målgruppen på omkring de 10-15 år, men også sagtens kan nydes som en hurtigt lille snack af forældrene. Visse af historierne er måske lidt forudsigelige, men de er velskrevne og medrivende. Deres eneste fælles træk er nok, at hovedpersonerne er børn og unge, mens de spreder sig over gammelsdags skæbnefortællinger, mere splattet horror og en enkelt ren actionhistorie.

I ”Badekarret” køber Isabels forældre et gammel løvefodsbadekar. Det er sådan et, de har ledt efter længe, og det vil passe perfekt ind i deres designede hjem – desværre har badekarret en udehagelig historie bag sig, og allerede inden det bliver sluttet til, befinder der sig en blodlignende væske i bunden af det. Og snart går det op for Isabel, at det rummer en ondskabsfuld tilstedeværelse, som er ude efter hende og hendes familie.

Titelnovellen ”Dræberkameraet” benytter sig af en noget tyndslidt klichee: kameraet, der på en eller anden måde påvirker det, man fotograferer med det. Men det er en hurtig lille fortælling, og Horowitz formår at bruge udgangspunktet på en ganske underholdende måde.

I ”Let til bens” drejer det sig igen om en hjemsøgt genskab: en computer, hvorigennem en afdød sportsjournalist giver den unge Henry tips på vindende væddeløbsheste. I sig selv ikke særligt skræmmende, og historien handler da også mest om Henrys problemer med den unge lømmel Bill, hvis hjælp han behøver for at kunne satse penge på de vindende heste. Det overnaturlige er meget i baggrunden, og den udvikler sig snart til en lille skæbnefortælling.

”Natbussen” er nok samlingens kedeligste: to drenge, der kommer fra en halloween-fest, stiger om bord i en underlig bus, som samler meget sære mennesker op rundt omkring i London. Der er ingen rigtig historie, og pointen er letgennemskuelig.

”Harriets gruopvækkende drøm” er nok en lille ønskedrøm for de fleste af bogens læsere, uanset deres alder: den forkælede møgunge, der får, hvad hun fortjener. Det er ganske enkelt, men underholdende skrevet.

”Bange” handler om storbydrengen (og lømlen) Gary, der får lov at opleve naturen. Igen er der fryden ved at læse om folk, der lærer en lektie (for sent), men da den er ovre, må man spørge sig selv: hvorfor?

”En karriere i computerspil” er om den ubehagelige lille Kevin, der får, hvad titlen lover. Den erfarne læser vil nok vide, hvad det betyder, men historien holdes kørende på ganske opfindsom action og ødelæggelse indtil den bitre slutning.

”Manden med det gule ansigt” er i mine øjne samlingens bedste: på et af de billeder, Simon tager af sig selv i en almindelig fotoautomat, dukker et helt ukendt og skræmmende ansigt op. Novellen er ganske dyster, men masser af små hints om, at der snart vil ske noget skrækkeligt.

Bogen afsluttes med den humoristiske perle ”Abens øre” – en pastiche over WW Jacobs’ ”Abehånden” (selv om Horowitz af uvisse grunde påstår, at den er skrevet af Edgar Allan Poe). Kort fortalt handler den om, hvad der kan ske, når man køber dysfunktionelle magiske genstande.

Anthony Horowitz: Dræberkameraet – og andre hårrejsende historier. Oversat af Camilla Christensen. Gyldendal, 2003
Forside: ? Originaltitel: Horror