Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Annette Herzog: Drenge, lus og løse tænder

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Annette HerzogUdskriv anmeldelsen • 17. august, 2009

Annette Herzog: Drenge, lus og løse tænderSkilsmisse, forelskelse & hunde-kidnapning

Emma er lun på fodboldnørden Fardin, men deres forhold er allerede ret kompliceret inden det overhovedet er løbet i gang. Fardin er vist kærester med Cecila som er tomhjernet, pæn og som har en grim lille hund.

Emmas forældre skal skilles, fordi faderen er blevet forelsket i en af sine studerende, og familien falder fra hinanden hen over hovedet på Emma. Pludselig er det faktisk som om at alle er komplet idioter! Forældrene, hendes to bedste veninder og især Fardin!

Emma har en sund fantasi og forsøger at fikse virkeligheden men ikke alt udvikkler sig efter hensigten og pludselig har hun lavet både vandalisme, kidnappet en hund, slået en tand ud og lavet en snedig plan så hun og moderen kan blive boende i huset.

Drenge, lus og løse tænder er en sjov og sød realistisk historie om følelser og hvordan de kan rumstere rundt på mange niveauer. Bogen er skrevet i en frisk tone og personerne er levende og troværdige og især Emma kommer man hurtigt til at holde af.

Handlingen jonglerer med sjove episoder der udspringer af al den vrede, afmagt og frustration som Emma oplever pga. forelskelse og skilsmisse. Man fniser men får også lyst til at give hende en hånd med.

Drenge, lus og løse tænder er et dejligt og i høj grad velkomment alternativ til de piger i 10-12 års alderen der strengt taget ikke er hesteinteresseret.

Besøg forfatteren Annette Herzog

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (10 stemmer)
Loading...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)