Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Anne-Grethe Dahms: Mørkemanden

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Anne Grethe Dahms, Mads ThembergUdskriv anmeldelsen • 30. maj, 2008

Signe er flyttet ind i farmor’s gamle hus. Snart begynder der at ske skræmmende ting. Om natten hjemsøges Signe af en mørk mand med lysende øjne. Hvad vil han hende?

Efter farmorens død er Signe og hendes forældre flyttet ind i hendes hus. Farmor har fortalt uhyggelige historier om mørkemanden som fodrer sine unger med børn. Dengang mente Signe ikke historien var så slem for farmor var der jo. Men da en mørk mand med lysende øjne kommer om natten, tror Signe selvfølgelig at det er mørkemanden.

Men sandheden er en helt anden og den er langt mere skræmmende. Signe opdager en mørk familiehemmelighed. Hvad skal hun gøre?

Mørkemanden er en ret skræmmende gyser som er bygger flot op til de uhyggelige scener og Signes overvejelser gør hende til en troværdig hovedperson. Om dagen tror hun absolut ikke på spøgelser, men i nattens mørke, ja så er det en anden sag.

Anne-Grethe Dahms skræmmende historie understøttes på effektiv og uhyggelig vis af Mads Themberg’s mørke og dystre tegninger. Især billederne af mørkemanden er sindsoprivende. Tilsammen udgør fortællingen og illustrationer en effektiv gyser, som nok skal blive slugt af børn med hang til at blive skræmt.

Mørkemanden er en letlæst bog på lix 16, hvor niveauet selvfølgelig er tilpasset den lidt svagere læser. Kapitlerne og afsnit er passende korte og den er sat med en lidt større skriftsstørrelse end almindelige bøger. Siderne bliver derfor aldrig teksttunge og billederne giver fine pauser, men hvad er endnu vigtigere: de bidrager til den lidt makabre stemning.

Anne-Grethe Dahms: Mørkemanden ; illustreret af Mads Themberg. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Forum, 2008. – 59 sider : ill.. – (Zoom ind. Gys)
Pris: kr. 129,00

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.