Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Anette Herzog: Ludomir morgenhår

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Annette HerzogUdskriv anmeldelsen • 24. september, 2005

Anette Herzog: Ludomir morgenhår– Er en morsom bog om hvorfor det ikke kan betale sig at gå med en børnelokker, hvorfor det er vigtigt at have den rigtige størrelse fodboldstøvler og hvorfor der kan gå salmonella i damestrømper.

Ludomir opkaldt efter en fodboldspiller og med øgenavnet Morgenhår (fordi hans nøje friserede hårpragt hver dag trodser naturen og udvikler sig til en uregerlig høstak på vej fra hjemmet til skolen.) fortæller i denne sjove bog om sit liv i 6. A på Vildevolds skole

Ifølge Ludomir er hans klasselærer blevet snydt ved klassefordelingen, hvilket betyder at der i 6. A går rigtig mange med det samme navn, hvilket kan være forvirrende.
Men en ting er sikker: der findes kun én Ludomir.

Ludomir og hans bedste ven Bamse laver mange sjove ting, som dog til tider bliver misforstået og forvekslet med gale streger. I bogen kan man bl.a. læse hvorfor Ludomirs far flytter, når Ludomir har fødselsdag og hvordan muslimerne kom til at synge om jesusbarnet. Man får også historien om, hvordan Ludomir prøvede at få en kæreste, og hvordan det gik til at han endte med den helt forkerte.
Men min favorithistorie må være den, hvor Ludomir sammen med vennerne Bamse og Muhammed F. klæder sig ud som muslimske piger for at overleve de store klassers sidste skoledag – karameldagen.

Som man måske kan fornemme går det ikke stille af sig i 6. A på Vildevolds skole. Så det kan god være at Ludomirs klasselærer blev snydt, men hun kunne ikke have fået en mere underholdende klasse. Historierne om Ludomir og hans venner og familie er meget sjove og bogen er ideel til oplæsning.

Anette Herzog: Ludomir morgenhår. Forum, 2004. Forside: Cato Thau-Jensen

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. bedste og mest sjove bog jeg nogensinde har læst! :’D

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)