Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Ane Kjærsgaard: Noula

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Ane KjærsgaardUdskriv anmeldelsen • 10. maj, 2010

En helt almindelig historie om en helt almindelig pige.

Noula er 16 år. Vejer 53 kilo og er 162 cm. Hendes far er fra Irland. Derfor det eksotiske navn, som alle spørger til.
Noula skal starte på efterskole. Hun glæder sig. Men er også bange for at komme til at savne alle dem derhjemme. Især storebror Shaun og bedsteveninden Nanna.
Heldigvis får hun hurtigt nye venner på efterskolen. Værelseskammeraten Julie er nem at snakke med. Som om de har kendt hinanden altid. Godt det blev hende, Noula skal dele værelse sammen med og ikke Bianca. Hun er bare ikke til at holde ud.
Sven med krøllerne er bare for sød og en rigtig god ven. Måske mere? Noula forelsker sig i ham. Men han er vild med Bianca. Han må ikke være rigtig klog. Noula prøver at være en god ven og lytter til ham, når han snakker om Bianca. Men det er hårdt. Rigtig hårdt. Til sidst kan hun bare ikke holde det ud længere.
Det forstår Danny godt. Han vil til gengæld gerne lytte til hende. Og spille musik med hende. Ham på klaver og hende på violin. Perfekt. Opstår der sød musik der?
Tja, det må du hellere selv læse.

Noula er en pigebog med alt, hvad den genre indeholder. Omdrejningspunktet er Noulas liv på efterskolen. Hendes forelskelse og venskaberne. Her er ingen store konflikter, meget afdæmpet drama og en helt igennem sød hovedperson. Og hold da op hvor er det charmerende. Mange piger vil kunne identificere sig med Noula, som man sagtens kunne være veninde med.

Noula er skrevet af skolelærer Ane Kjærgaard, der har fået sine elever til at give feedback undervejs i skrivningen. Måske er det derfor Noula er så ægte?

Ane Kjærsgaard: Noula. Borgen, 2010.-272 sider. Pris 199,-

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (14 stemmer)
Loading...

15 kommentarer »

  1. Den lyder spændene:)

  2. Den er kanon god! (:
    Man lever sig virkelig ind i den!

  3. Den er syg god! jeg var afhænig og første på min skole der læste den! 😀
    tror vist godt man kan kalde mig “fan” 😀

  4. Jeg elsker den bog !!! 😀 Jeg har læst den 3 ange intilvidere… Ville du lave en 2’er af Noula det ville pigerne og jeg fra min klasse sætte meget storr pris på !! Alle dem der har læst den syntes bare det er verdens bedste bog! Men hvis du ville skrive til mig om der kommer en mere eller om du ikk laver en :)..

    Mvh. Marie-louise din “fan”

  5. Den er rigtig god! Nogen der ved om der er en fortsættelse?:D

  6. Nej jeg har spurgt en bibliotikar og hun siger at der muligvis ikke kommer en 2’er

  7. org, den bog er bare vidunderlig! det er den første rigtige bog jeg har fået læst. – jeg vil stærkt anbefale den til andre unge læsere om som der tidligere er blevet skrevet så lever man sig virkelig ind i den, man føler virkelig at man er noulas veninde som hun fortæller alt til, eller det følte jeg i hvert fald da jeg læste den, man lærer også meget om teenager livet. og det er det der får den til at virke spændene syntes jeg. 🙂 god påske! – louise. 🙂

  8. den bog er virkeligt god! 🙂 jeg går selv på en efterskole i 8tene klasse. 🙂 jeg synes at efterskole er det bedste man kan komme på 🙂 jeg kan kun anbefale en efterskole! 🙂
    man får nye venner oplever mange ting og et efterskole år er etår man aldrig glemmer. et efterskole år for livet! 🙂
    da jeg læste bogen- eller begyndte på den kunne jeg slet ikke holde op med at læse. jeg følte at det var mig der var noula. for hun er ligesom mig. 🙂
    og det føltes som om jeg var med i historien:)
    håber virkeligt at der kommer en 2er!:)
    knus Marie 🙂

  9. den er mega god man lever sig virkelig ind i den jeg kunne virkelig godt bruge en 2er kom med den knus

  10. Hej. Lille hilsen fra mig, der har skrevet “Noula”. Tak for alle jeres søde kommentarer, det er dejligt at læse, at I kan lide bogen. Jeg er i gang med en to-er, og skal nok skynde mig at blive færdig 🙂 Mange hilsner fra Ane

  11. fantastisk bog!!! den er spændende, sjov og man kan virkelig leve sig ind i den! 🙂 kommer der snart en to-er!? 😀

  12. Jeg er i fuld gang med toeren 🙂 Og om et par dage er min hjemmeside klar. I er velkomne til at kigge ind… Hjemmesiden kommer til at hedde anekjaergaard.dk

  13. Rigtig god bog! 🙂 Kunne ikke få nok af den! Havde den som frilæsningsbog over i skolen og den bare lykken 😉 <3

  14. Jeg kan desværre ikke komme ind på den side… Er det det den hedder :-/
    – Er det virkelig rigtigt der kommer en 2’er? Det vil være så fantastisk hvis den kom!! Er virkelig STOR fan af den bog!

  15. jeg er en pige på 12 år og jeg har selv læst boge og syntes den er mega god og vil rose forfattere rigtigt meget. Her fået rigtigt meget ud af bogen