Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Anders Johansen: Stjerneskælv

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Anders JohansenUdskriv anmeldelsen • 17. august, 2008

Tankvækkende og aktuel ungdomsbog

Da Liv mister sin søster, forandres alt i familien. Alt, der har en puls og vibrerer, rører hinanden og skaber ny bevægelse, og Liv taber kontrollen over sit liv, men får den fulde magt over sin krop og sin vægt. Alt handler om kalorier og mad, eller mangel på samme, og løb. Mens der bliver mindre af Liv udadtil, bliver der mere af hende indeni. Men ingen kan se det eller nå derind.
Efter et hospitalophold ender Liv på Slusegården, som er et pædagogisk miljø, hvor hun og andre problemfyldte unge piger skal lære at vende tilbage til et normalt liv.
En dag flytter goth-pigen Nickie ind på Livs værelse. Hun ryger, spiser fed mad og gør helt, hvad der passer hende, og Liv forsøger nærmest desperat at holde hende på afstand. Men selv om der er lysår imellem dem og deres liv, finder de et fællesskab.

Stjerneskælv er endnu en god og vedkommende roman fra forfatteren Anders Johansen, som elegant og troværdigt forstår at fortælle personlige historier om unge, som både rykker og trykker.
Historien om Liv er ikke kun beretningen om en spiseforstyrrelse og en teenagetilværelse, der skælver, men om en familie, der vakler, om venskab og om kærlighed. Kort sagt handler Stjerneskælv om Livet, hvilket er genkendeligt og især vil interessere og vække tanker hos piger fra 12 år.

Anders Johansen: Stjerneskælv. 1. oplag. – [Århus] : Modtryk, 2008. – 232 sider. – Pris: kr. 249,00
Omslag: Henrik Koitzsch ©

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (36 stemmer)
Loading...

9 kommentarer »

  1. Det er en vildt spændende bog.
    jeg har nogle spørgsmål, og håber at du kan svarer på dem hurtigst muligt.
    1. hvorfor hedder den “Stjerneskælv”?
    2. hvad er temaerne?

    ps. håber du kan svare på mine spørgsmål hurtigst muligt

  2. på side 78 fortælles noget om stjerneskælv, men hvilken sammenhæng har bogens title med liv’s situation?

  3. Det hele forklares nu meget godt i bogen. Prøv at læse den! 😀

  4. Liv har jo svært ved 3 spørgsmåle, det er “Du, Ja & Nej” men forstår ikk rigtig, hvorfor hun har svært ved dem? hvis du ku’ svare på det! vil det var en rigtig god ide 🙂 thanx

  5. Sutter max røv

  6. Elsker hvor hun får nippel twister

  7. Stella betyder stjerne og stjerneskælv er alt hvad der er tilbage af en stjerne

  8. Bogen hedder stjerneskælv fordi Liv føler sig som stjerneskælv. Hun er en syngene stjerne, som ingen kan høre. Hun føler ikke hendes desperate råb for hjælp gennem tiden bliver hørt.

  9. Hvilken rolle havde Liv i klassen før denne aften?

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)