Fortællingen.dk

Endnu en skræmmende historie fra marsken.

Jeg har tidligere udtalt, at jeg ikke håbede, at Alex Uth valgte at skrive sin uovertrufne debut, Marskens hemmelighed, ind i en serie. Så det var med en vis skepsis, at jeg gik til Marskens konge. Jeg frygtede, at hun ville dræbe den fine balance mellem mytisk baggrund og alt for håndgribeligt hverdagsliv i marsken.

Og så gør Uth det næsten umulige: hun skriver en toer, der er ganske anderledes fra etteren, men rammer præcist ned i universet. Marskens konge er en noget mere stillestående historie, men den er også endnu mere dyster – alene indledningen, hvor Fanke kommer op fra dybet, både fysisk og mentalt, er beskrevet, så man bliver draget ind i fortællingen, samtidig med at det løber én koldt ned ad ryggen.

Fanke er blevet ofret til det, der lever i marsken, det Stille Folk, på grund af det, der skete i Marskens hemmelighed. Hun er blevet sendt ned i mørket for at sone på hele landsbyen vegne – men nu er hun tilbage, bange og ude af stand til at huske, hvad det er, der er sket med hende. Hun er ikke den eneste, der frygter, for hele landsbyen ser det som et ondt tegn, at hun er tilbage. Men hendes far, der allerede har mistet en søn, retter ryggen og stiller sig op imod dem alle – han har også mistet sin datter én gang, og det vil han ikke lade ske igen.

Men stemningen i landsbyen langsomt bliver mørkere og mørkere, er der andre ting, der bevæger sig i nætterne. Marskens Konge har ikke glemt sin brud, og der er en fortrykket følelse af overnaturlig rædsel, mens de forskellige kræfter er ved at flå Fanke fra hinanden.

Marskens konge fylder kun omkring de halvanden hundrede sider, men samtidig er den så tæt, at det føles som meget mere. Ikke, at den tager lang tid at læse, for Uth forstår at fastholde sin læser, så man bliver ved til slutningen – men helt uovertruffen er hun til at håndtere stemning, og det er stemningen, hele fornemmelsen af bogen, der bliver ved med at rumstere, når man lægger den fra sig. Man bør dog have læst forløberen, førend man går i gang – selv om Uth får listet forhistorien ind, vil det nok alligevel efterlade nogle læsere ganske forvirrede, hvis ikke de er blevet introduceret til marskens ganske unikke univers.

“Marskens hemmelighed” var en exceptionel debut, og sådan en er det svært at følge op på. Men Uth gør det upåklageligt. Marskens konge viser en forfatter, der er startet på et højdepunkt og roligt arbejder sig opad derfra.

Alex Uth: Marskens konge. People’s Press jr, 2010