Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Agnete Friis: Dyresangeren

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Agnete FriisUdskriv anmeldelsen • 27. oktober, 2007

Agnete Friis: DyresangerenSpændende og skummel dansk fantasy om en pige med et særligt talent.

Sara med det sjældne røde hår skulle have passet bedre på sin lillebror Bjarkas. For ud af skyggerne dukker en skummel kvinde op. Hun virker venlig, men lugter af død og stjæler Bjarkas. Sara kunne have valgt at stikke hovedet mellem benene, men frem finder hun stædighed og mod og drager af sted for at få sin lillebror tilbage. Først gemmer hun sig som blind passager på de beskidte og skruppelløses pramdrageres pramme. Sult og kulde slår hende ikke ud, men da hun når byen Nigar, chokeres hun af den fattigdom og uretfærdighed, hun slet ikke vidste fandtes. Og kvinden, der stjal Bjarkas, er bestemt ikke en Fru hvem som helst, men på den anden side er Sara heller ikke den, hun selv troede, hun var.

Stalden føltes pludselig sort og forladt. Jeg stivnede. Det var så koldt i stalden, at jeg kunne se min ånde i det svage lys, der sivede ind gennem sprækken fra døren og de fire smalle glugger mod gården. Og så kunne jeg pludselig høre det. En svag skraben mod muren udenfor, og så den der våde knagen af sne, som bliver trykket sammen under fødderne på nogen – eller noget.

Dyresangeren er en mystisk og dyster fortælling, som foregår i et mørkt middelalderligt univers med onde magthavere, en undertrykt befolkning, magi, klamme kadavermænd, der skabes lidt ligesom orkere, og som bruges i en grum krig, der har kastet befolkningen ud i stor armod.
Heltinden med det røde hår ved ikke, at hun selv besidder en magisk magt, hvilket efterhånden er lidt søgt i fantasy-sammenhænge, men præmissen fungerer nu alligevel især pga. en rammehistorie, der er velproportioneret og spændende.
Sproget i Dyresangeren rummer en god intensitet og dramatik, der gør, at man som læser hurtig bliver opslugt og snart må skutte sig sammen med Sara i kulden. Historiens formidling af det klassiske onde er uhyggelig og sanselig. Der er mange ubekendte i intrigen, hvilket gør den mere skummel og dragende. F.eks. får man ikke uddybet forholdene omkring den krig, der dræner landet for kræfter.

Dyresangeren er gedigen klassisk fantasy, som vil blive slugt og nydt af genrens mange tilhængere. Historien rummer mange lag, som ikke alle er helt udbygget, hvilket understreger, at Dyresangeren er første bind i en planlagt trilogi.

Agnete Friis: Dyresangeren. Phabel, 2007
Forside: Niels Bach

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

3 kommentarer »

  1. […] vores anbefalinger af De nye Drager: Agnete Friis: Dyresangeren Alex Uth: Marskens hemmelighed Anders Villy Ehrenreich Eriksen: Lucifers […]

  2. Jeg har tænkt mig at læse dyresangeren i efterårsferien. Den ser god ud!

  3. Det er en god plan, Anna 🙂 Den er rigtig god!