Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Aage Rais-Nordentoft: Urørt

Emner: , , • Se alle anmeldelser af: Aage Rais-Nordentoft, redigeresUdskriv anmeldelsen • 15. februar, 2006

Aage Rais-Nordentoft: UrørtMikkel og Jakob er venner. Jakob går i hemmelighed i seng med Mikkels søster, mens Mikkel ikke helt kan finde ud af det der med pigerne.

Jakob og Mikkel er bedste venner. Jakob går i 2. G, mens Mikkel er droppet ud og nu arbejder som computernørd i et firma. De to venner hygger sig sammen med pilsnere, piger og pornofilm.

Kamilla er Mikkels lillesøster. Hun er forelsket i Jakob men træt af, at han kun ser hende som Mikkels lille søster. Hun får dog Jakobs opmærksomhed, og de begynder at være sammen. Men det foregår i hemmelighed, for Jakob vil ikke have, at Mikkel ved, hvad de laver. Kamilla vil gerne være sammen med Jakob, men kæmper med at finde sin rolle i det hele. Hun er gammel nok til at have en voksen krop, men der er forskel på at være 14 og 17, og hendes følelser kan ikke altid være med, til det voksne liv hun fører.

Jakob kan godt lide Kamilla, men også de lidt ældre piger i skolen. Desuden er han på vej til et studieår i udlandet, og når alt kommer til alt, har Jakob kun Jakob i hovedet.

Og midt i det hele kæmper Mikkel. For hvorfor har han ikke lyst til de lette piger, som kaster sig over ham eller den ældre kvinde fra arbejde, som også viser sig meget villig. Hvorfor føler han ikke noget for dem, når han nu bliver vildt tændt bare ved at tænke på …. Nå ja måske er “det med pigerne” bare ikke besværet værd.

Urørt er skrevet af Aage Rais, som instruerede 2 ryk og en aflevering efter Jesper Wung-Sungs novelle.
I Urørt tager han udgangspunkt i filmens personer, og det er blevet til denne lille perle om unge og seksualitet. Jeg indrømmer gerne, at jeg er vild med denne bog. Især fordi den giver et meget realistisk billede af ungdommen – det er en seksuel, kaotisk og forvirrende historie uden en forløsende slutning, gode råd og løftede pegefingre.

Aage Rais: Urørt. Ries, 2005. Forside:  ?

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (5 stemmer)
Loading...

2 kommentarer »

  1. hvad ender bogen med?;D

  2. hehe;D