Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Christina Hesselholdt: Det gale kattehus

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Christina Hesselholdt, Lilian BrøggerUdskriv anmeldelsen • 7. september, 2007

Christina Hesselholdt: Det gale kattehusEn sød og sjov billedbog om Laura og hendes mor, der skal passe naboens 4 meget forskellige katte.

Laura og hendes mor har lovet at passe naboens katte, mens naboen er ude at rejse. De har ikke på forhånd hilst på kattene eller fået instruktion i, hvad hver enkelt kat skal have. Derfor får de lidt af en overraskelse, da de låser sig ind hos naboen. Det er ikke bare at fodre kattene med Whiskas dåsemad, nej,der ligger en detaljeret beskrivelse for hver kat.
Kattene hedder Dulle, Ivan, Kevin og Bente, og det eneste fælles er, vand og tørfoder. Ellers får de alt muligt forskelligt: fra rejer og guldpostej til vådfoder. Hver har sit foretrukne spisested: På køkkenbordet, på spisebordet eller i kælderen.
Kattene ser meget forskellige ud men hvem er nu lige hvem? Det er lidt af en opgave de er kommet på, mor bliver lidt stresset, men Laura får rigtigt blod på tanden hvad katte angår.

Det gale kattehus er en sød og sjov billedbog. Katte kan være lige så forskellige som mennesker – og især hvis de bor hos en, der elsker katte, som katteejeren i denne bog helt sikkert gør. Andre vil nok gyse ved tanken om katte,der spiser på køkkenbordet eller spisebordet og ryste på hovedet og finde det ekstravagant, at katte får rejer hver dag.

Lilian Brøgger har tidligere tegnet katte, og illustationerne her er lidt surrealistiske og ret herlige. Der er fint samspil mellem tekst og billeder.
Christina Hesselholdt har tidligere lavet billedbøger med Tine Modeweg-
Hansen som illustrator.
Børn i alderen 3 – 7 år vil helt sikkert more sig over denne historie.

Christina Hesselholdt: Det gale kattehus. Illustreret af Lilian Brøgger. Høst & søn, 2007
Forside: Lilian Brøgger

Lilian Brøgger er en af Danmarks bedste illustratorer og hun har da også vundet adskillige flotte priser for sine illustrationer. Se hendes hjemmeside her

Anton elsker ymer er en anden skøn bog fuld af Lilian Brøggers skøre og vidunderlige katte

Anton :)

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.