Astrid Heise-Fjeldgren: Det kan godt føles lidt kunstigt at opfinde en virkelighed, når man har en fin en lige for næsen
Interview med forfatteren & oversætteren Astrid Heise-Fjeldgren
Af Ulla Porst Andersen for fortællingen.dk
Hvornår opstod idéen til SOS – under jorden første gang? Hvordan var processen, fra du fik idéen, til du havde skrevet en færdig roman?
En dag på en legeplads mødte jeg en dreng. Han var meget sød over for mine to drenge, men også meget kontaktsøgende … han hed Sebastian, og omkring hans person opstod egentlig meget hurtigt en historie i mit hoved. Jeg brugte nok i hvert fald et halvt år på at få den skrevet. Det var oprindeligt en fortælling fuld af fantasyelementer – jeg var ikke tilfreds med den og lod den ligge i en skuffe. Senere kom jeg med i en workshop på forlaget Carlsen, hvor historien fik nyt liv og en helt ny form.
I en krimi er forbrydelsen og opklaringen ofte i centrum. Men beskrivelsen af hovedpersonerne Sølve og Sebastian er levende og nuanceret. Jeg vil gerne lære dem nærmere at kende. Hvordan blev de til? Har du mødt nogen, der ligner dem i virkeligheden?
Jeg har mødt Sebastian – på en måde – mens Sølve helt klart er ren fantasi. Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som menneskekender eller som en god iagttager af personer, jeg er til gengæld god til at finde på. Sebastian havde brug for en hjælper, og jeg havde brug for en stærk personlighed, der kunne give ham modspil. Men egentlig kom Sølve (der har skiftet navn ret sent i processen) af sig selv. Hun var også med i den oprindelige, fantasyprægede udgave af historien.
Du har skrevet en krimi om våbenfabrikation og glatte forretningsfolk? Vil du fortælle lidt mere om plottet og hvorfor du valgte det?
Pyh, det er svært at svare på. Krimiplottet er der blevet lavet om i mange gange undervejs. Jeg tror, der var en eksplosion på en fabrik i Indien, mens jeg sad og skrev – den kunne jeg bruge til at skabe en eller anden akut desperation hos forbryderne. Der har faktisk også engang været en voldsom eksplosion på Holmen, dengang det var militært område – der omkom en masse brandfolk. Den ulykke (der var intet kriminelt ved den) læste jeg helt tilfældigt om på nettet, mens jeg researchede til en oversættelse – og den gamle historie faldt jeg straks for som dramatisk element.
SOS – under jorden er spændende fortalt. Hvilke fortælle-tricks har du anvendt for at få opbygget den rette stemning?
Det er ikke så bevidst, det er ikke sådan noget med at sidde og vælge tricks fra en pose … jeg har Sebastian på jagt efter sin forsvundne mor, han har en form for deadline inde i sit hoved – hun skal være tilbage, så hun kan nå at besøge hans far om mandagen. Så bliver presset yderligere bygget op, fordi ‘jægerne’, Sebastian og Sølve, selv bliver forfulgt og til sidst fanget.
Du har lavet en grundig research for at skabe en virkelighedstro ramme. Hvorfor har det været vigtigt for dig, at de omtalte butikker og busruter findes i virkeligheden?
Ha-ha, nu er busruten 250S jo blevet lagt om og det har lært mig, at grundig research kan være forgæves … eller hurtigt miste sin aktualitet. Men ellers … så opstår meget af historien som sagt spontant ud af min egen virkelighed, det jeg ser og oplever, mens jeg skriver. Jeg mødte den ‘rigtige’ Sebastian i Lergravsparken, og det kvarter er blevet omdrejningspunktet sådan rent geografisk. Det kunne sagtens have været et andet sted, en anden by, men det kan godt føles lidt kunstigt at opfinde en virkelighed, når man har en fin en lige for næsen.
Du har også fået udgivet novellen “To kugler med det hele” i novellesamlingen “Tegn i sandet og andre strandnoveller?” Hvad er de vigtigste forskelle ved at skrive en novelle frem for en roman?
Der er ikke så meget at holde styr på i en novelle. Én hovedperson, nogle få bipersoner. Én handlingsstreng – den skal man så til gengæld også sørge for at folde ud, så den fylder noget selv i en kort historie. Der er ikke råd til at ‘sludre’ for meget, og man skal kunne få personerne til at virke troværdige og levende, selv om de kun har få replikker.
I en roman skal man på en måde være lige så skarp og skrap, men der er flere personer og flere tråde at ‘lege’ med rent fortællemæssigt.
Både din novelle og roman er udgivet i 2008. Hvordan er det at springe ud som forfatter? Hvilke reaktioner har du fået på din novelle og roman?
Det er skønt at få offentliggjort noget, når man har drømt om det og skrevet til skuffen i mange år!
Fra venner og familie har jeg fået mange positive reaktioner – der har også været nogle okay positive anmeldelser.
Du oversætter også andres bøger, for eksempel pige-serierne Fyre og flammer og S, P eller K af Cathy Hopkins. Hvad er det mest spændende og det sværeste ved at oversætte? Hvad gør du, hvis du ikke kender ordet, og det ikke findes i ordbogen?
Det er spændende, når man lærer noget nyt. Et nyt ord eller fakta om noget, man ikke vidste noget om. Det sværeste … jeg synes ikke, det er svært. Det kan godt være lidt kedeligt, når man skal læse korrektur igennem, og man allerede kender historien ud og ind.
Jeg bruger nettet utrolig meget – både til at finde ord i diverse net-ordbøger, men også i oversætternetværk, hvor man kan spørge andre oversættere – nogle af dem er VILDT dygtige og vidende.
Hvordan kommer det til at gå med Sølve og Sebastian? Er der flere krimier på vej om de to seje venner?
I mit hoved har jeg en masse billeder og elementer til nye historier om de to. Åh ja … men egentlig er det forlaget, der bestemmer … hvis de ikke har lyst til at udgive mere SOS (fordi første bind ikke sælger nok), ja så bliver det nok ikke til mere.
På min hjemmeside er der link til min blog – her kan man læse lidt om mine aktuelle skriveprojekter.
Læs fortællingens anmeldelse af SOS – under jorden