Fortællingen.dk

“Kært” barn har mange navne – Hr. Hansen er et af dem…
Det onde viser sig på flere niveauer. Det oplever Sofie på 14 år i denne socialrealistiske thriller af Søren Jessen.

Stilhedens Hav findes på Månens overflade. Apollo 11 landede der i 1969, og menneskeheden gjorde et stort fremskridt. Stilhedens Hav findes også inden i Sofies lillebror Jens, som er alternativt tænkende. Han rokker frem og tilbage, når han ikke forstår at forholde sig til sin omverden. Det hænder ret tit, efter at de to søskende er flyttet til et parcelhuskvarter sammen med deres forældre. Før boede de ved havet.
Sofie er entusiastisk hobby-astronom, som elsker stjernerne og planeterne – og sin lillebror. Hun fortæller ham om de astronomiske myter, der selv begejstrer hende. Myterne er dramatiske og spændende og adskiller sig således umiddelbart fra hverdagen i parcelhuskvarteret. Forældrene er rigtige voksne – rollefordelingen er som følger: Moderen er skrøbelig og lidt ynkelig. Faderen er dominerende, egoistisk og aggressiv. Han flirter med naboens kone. Eller strengt taget indleder han en hed affære med hende. Moderen er ulykkelig og jaloux. Sofie er forundret og væmmes. Jens rokker.
En anden nabo, Hr. Hansen, har en stor ubehagelig køter. Man siger, at ejer og hund ofte ligner hinanden, hvilket også er tilfældet med Hr. Hansen. I virkeligheden syntes han at være den Onde selv…
Alt dette og meget mere fortæller Sofie til en dværg med dårlig tandhygiejne. Han bliver nødt til at høre alle facts, så han måske kan hjælpe Sofie, som på forholdsvis kort tid har rodet sig ind i et klæbrigt spind af ondskab. Spindet er kompliceret, og alt løser sig – men (selvfølgelig) ikke helt som ønsket.I Stilhedens hav blander facts sig med myter. Virkeligheden sløres og vrides, og læseren forvirres, undres over denne spændende fortælling, som både rummer et psykologisk og fantastisk aspekt.
Man kan hægte forskellige genrebetegnelser på romanen. Det kommer an på, hvor bogstaveligt man som læser oplever Sofies virkelighed. Jeg læser romanen som en fantastisk fortælling med et skvæt horror. Den forvredne virkelighed møder man også i Jessens geniale “Den skæve dreng”, som leger med virkelighedens bogstavelighed kontra fantasi. Dette er med til at gøre Jessen original og meget læseværdig. For kort sagt er Søren Jessen en fabelagtig fortæller. Jeg nyder virkelig at læse hans historier, og jeg har ofte en mistanke om, at han ved noget, han ikke rigtig vil ud med. Jeg lyder sikkert paranoid – men det ansvar ligger jeg på Jessens skulder. De kan sikkert bære det.

Søren Jessen: Stilhedens hav. Gyldendal, 2000
Forside: Søren Jessen