Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Henrik Einspor: Zombieøen

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Henrik Einspor, Jon RanheimsæterUdskriv anmeldelsen • 28. august, 2007

Henrik Einspor: ZombieøenSom om det ikke var nok at Jack har ligget i koma i 20 år, er skrumpet til 1 meter og ti og er blevet grøn. Nej hans ferie skal også ødelægges af horder af kødædende Zombier…

Jack har med sine detektivkollegaer købt en afbudsrejse. Desværre glemte de at læse det som stod med småt og snart er de forret, hovedret og dessert for en flok Zombier.

I den tredje bog om Jack stump er han på ferie og sædvanen tro går det ikke fredeligt for sig. Jack og vennerne kæmper for livet i denne uhyggeligt morsomme splatterkomedie. Igen flyver kropsdele og indvolde gennem luften og igen risikerer læseren at blive ramt af alvorlige latterkramper. For jo længere ude Einspor’s historier kommer jo sjovere bliver det!

Igen leverer Jon Ranheimsæter de mest fantastiske tegninger som på strålende vis fanger stemningen i de gale påfund.

Jeg må indrømme jeg er blevet ganske betaget af Jack Stump og jeg forstår så udmærket hvorfor serien er et hit hos drengene. Bøgerne er nok letlæste, men ærligt talt så glemmer man det. Einspor har nemlig en særlig evne til at skrive let og samtidig spinde så god en historie at man ikke undgår at blive grebet af løjerne. Det må være svært at finde balancegangen mellem at tage hensyn til læsernes vanskeligheder og samtidig tage dem alvorlig nok til at give en udfordring og en fortælling der ikke lider under at niveauet skal være let. Men Einspor er eminent til det og han kaster med let hånd en line ud og venter til vi læsere uundgåelig sluger krogen. Han er nemlig en mester på sit felt og med Jon Ranheimsæters unikke talent for at fange universet bliver bøgerne om Jack stump en sand nydelse at læse. Både med og uden læsebesvær for – ærlig talt hvorfor snyde de “normale” for en fed bog bare fordi staklerne ikke har læseproblemer ?

Henrik Einspor: Zombieøen (Jack Stump; 3) Illustreret af Jon Ranheimsæter. Gyldendal, 2007
Forside: Jon Ranheimsæter

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.