Fortællingen.dk

Tankevækkende og poetisk fortælling om en barndom i 1950’ernes Sverige.

Drengen Joel vokser op i midten af halvtredserne i en lille, søvnig flække i Norland, Sverige. Faren er skovhugger – moderen har forladt dem.
Joel er en tænksom og ensom dreng, der passer sig selv og faderen. En sen nat ser han fra sit vindue noget, han opfatter som en ensom hund, der springer rundt i den stjerneklare vinternat. Han betages af hunden og beslutter at drage ud i natten og søge efter den – det bringer eventyret ind i Joels liv, som ellers er typisk socialrealistisk; en ensom barndom, småt med penge, en halvdrukken småsølle far og drømmen efter noget bedre.
I vinternatten skaber og former Joel selv sit eventyr – og udvider kraftigt, da han møder drengen Ture; egentlig var det meningen, at Ture ville stikke af om en uge, men sammen danner de Den Hemmelige Klub. Her udfordrer de hinanden og skaber dramaer både for sig selv men også for flere af byens beboere, som f.eks. særlingen Den Næseløse. Ture og Joel fremhæver ikke ligefrem det bedste i hinanden, men alligevel bliver det til adskillige natlige møder i Den Hemmelig Klub, og Joel får svært ved at koncentrerer sig om dagen. I skolen og derhjemme, hvor han har mange pligter. De hjemlige pligter ville han måske have været foruden, hvis moderen ikke havde forladt dem. Men det er nu ikke kun derfor, Joel savner moderen. Drømmen eller måske erindringen om en mor, der elsker ham og faderen, fylder meget i Joels ensomme sind, og da faderen begynder at se kvinden Sara, forstærkes længselen efter moderen. Faderen, der arbejder hårdt, er også ensom og nyder selskabet med Sara, som griner lidt for højt, er servitrice og har alt for store bryster – synes Joel, som mistænker faderen for også at ville svigte ham.
“Hunden som sprang mod en stjerne” er en stille, underfundig og poetisk skildring af tid, miljø og personer, som tilsammen danner og udskærer rammen omkring et troværdigt børneportræt, der går lige i hjertekulen. Nok især på en voksen. Forholdet mellem far og søn er bragende godt beskrevet og er med til at tilføre romanen en lille sitrende nerve i en fortælling, der i den grad handler om længsel og udlængsel. Det er flot fortalt, og Joel og hans indre tankestrøm klæber ved læseren, når den sidste side er vendt.Der er i alt fire bøger i serien om Joel, som følger hans videre udvikling mod at blive voksen. En udvikling, jeg har tænkt mig at følge, så jeg kan få at vide, om Joel når sin stjerne.

Henning Mankell er mest kendt for sine kriminalromaner. Jeg har aldrig læst dem og kan således ikke perspektivere “Hunden som sprang mod en stjerne” i forhold til det øvrige forfatterskab. Men at skrive en rigtig god roman, som både fænger og lever for sin læser, er en kunst, og det kræver en stærk fortæller. Det er Henning Mankell.

Henning Mankell: Hunden som sprang mod en stjerne (Joel; 1)  Oversat af Flemming Dehn. Gyldendal, 1990
Originaltitel: Hunden som sprang mot en stjärna