Fortællingen.dk

Folk er ikke altid hvad de ser ud til – måske er man det heller ikke selv? Følg den 11 årige pige Janis i en tid hvor meget forandrer sig.

Janis bor i en lejlighed sammen med sin mor og storebror Zack. Zack er et par år ældre end Janis, men de har altid været glade for hinanden og haft et tæt og fortroligt forhold. Men på det sidste har det ændret sig. Zack er kommet i ”dårligt selskab” i en halvkriminel klike, og Janis føler sig i den grad svigtet. Hun synes, at broderen handler både dumt og illoyalt – det gør han også, men efterhånden må Janis sande, at der ikke altid er vandtætte skodder imellem rigtigt og forkert – eller at der i hvert fald oftest findes forståelige forklaringer på det meste.

Men i ensomheden og frustrationen får Janis en ny veninde. Om end en lidt speciel veninde. Hun hedder Gloria og er en ældre dame, der bor i naboblokken til Janis. Janis synes i starten, at hun er lidt underlig, men Gloria viser sig at være et spændende menneske, med en noget usædvanlig livshistorie. Efterhånden må Janis overgive sig og konstatere, at de simpelthen er blevet venner. Selv om det ikke altid er lige let. Gloria er meget humørsvingende og sværd at greje for den unge pige, der selv bærer rundt på et stort følelsesmæssigt sår. Janis og Zacks far forlod familien da Janis var 6 år. Han har nu en ny kone og et par nye børn, og Janis og hendes bror føler sig i den grad kørt ud på et sidespor.

Historien fortælles i et meget ”ungt” sprog. I starten synes jeg, at der var lige rigeligt med direkte tale, og at jargonen virkede påtaget, men efterhånden måtte jeg overgive mig. Den fungerer ikke lige godt hele vejen igennem, men alt i alt får Cannie Möller på fin vis beskrevet hvordan det er at være inde i en pige på 11, der i den grad har fået såret sine følelser.

Bogen er til tider ganske rørende og efterhånden får man et nuanceret billede af personerne. De er ikke alle lige troværdige, men det generer mig egentlig ikke – hvis ikke vi skulle have utroværdig personer i bøgerne så …..

Uden at være moraliserende lægger bogen op til, at det ikke nytter noget at sidde og spille fornærmet og såret. Man må selv skabe kontakter og komme videre. Tilgivelse findes for det meste, hvis man tør bede om den. Ingen er perfekt, og sådan er det!

Cannie Möller: Jeg er Janis. Oversat af Klavs Brøndum. Carlsen, 2005. Forside: ?. Originaltitel: Jeg är Janis