En ond frue og en pige, der ikke er den, man tror hun er…

Det er hovedingredienserne i Margot Andreasens nye serie Lias kamp.

Lia er fyldt 14 år. Hun bor sammen med sin bedstemor og arbejder hårdt. Det er de nødt til, for Fruen har øjne alle steder. Indtil nu er det lykkedes Lia at undgå slottet og Fruen. Men en dag bliver der sendt bud efter hende. Nu er det Lias tur til at gøre tjeneste på slottet.

Bedstemor advarer Lia. Hun skal passe på Fruen. Ikke se hende i øjnene, ikke tiltrække opmærksomhed og ikke stille spørgsmål. For finder Fruen ud af, hvem Lia i virkeligheden er, vil det koste hende livet.

Fruen sidder ved et bord oplyst af fakler. Hendes fede krop vælter ud over stolen.

Hendes sorte øjne er udstående som en tudses. Og hendes ansigt er hvidt og dejagtigt af mangel på lys. Alt ved hende virker dødt, bare ikke hendes øjne.

Der er spænding fra første side. Læseren er ikke i tvivl om, at der er noget ondt på færde, og Lia er den gode, der måske skal redde alle.

Fruen er første del af serien Lias Kamp. Den slutter lige der, hvor der er mest spændende. Heldigvis er fortsættelsen – Flugten også udkommet, så jeg kan snart finde ud af, hvordan det går Lia.

Margot Andreasen har skruet en god historie sammen, og Sussi Bech har illustreret i farver.

Margot Andreasen:  Fruen (Lias kamp; 1) Illusteret af Sussi Bech. Forlaget Forum, 2011. -100 sider.

Det ser sort ud – men på den seje måde!

Så er Emmy hjemme i Karleager igen. Tilbage i sin gamle klasse, hvor tiden åbenbart har stået stille, for her ligner alt og alle sig selv.

Ditte er stadig en møgforkælet dulle, der gør et stort nummer ud af, at svine Emmy til. Men Emmy er ligeglad. For hun svæver på en lyserød sky og tænker på Johan, som hun snart skal besøge i København.

Men besøget bliver ikke, som hun har tænkt sig. Slet ikke. Ikke god til lang-distance-forhold! Hvad betyder det egentlig? Sikke en idiot. Hvorfor skal han lige være så sød?

Og så er der far, der skal giftes med Linda, men ikke selv har sagt det til mor.

Julen bliver fejret med alle traditioner og de fedeste gaver. Og så kommer Emmys veninde Rakel til byen, for at fejre nytår. Det bliver bestemt ikke kedeligt, for hun har vilde planer. Der skal bruges sort neglelak, sort eyeliner, sort hårfarve, sort tøj…. Hejresø får sine helt egne seje goth tøser.

Rakel lignede på alle måder sig selv. Hun stod af toget med en stor sort taske og sort hår og høje hæle og den kæmpestore nederdel i et brus, der var alt for stor til togdøren. Hun havde fuld sminke på, selvom det bare var en helt almindelig fredag middag, og folk omkring hende veg til side eller gik en stor bue uden om hende. Vi er nemlig ikke så vant til hekse her i Hejresø.

Femte bog om Emmy er ligeså hyggelig og sjov som de fire første. Emmy tumler rundt med mange følelser. Det er ikke nemt at være 13 år.

Men hun tumler med dem på en uskyldig og lige til måde, så bogen er helt nede på jorden. Og det kan jeg godt lide. Her er ingen ekstremer med voldelige fordrukne teenagere eller stille og forsagte piger med selvmord i tankerne. Hos Emmy er det som det er. Et univers de fleste piger kan nikke genkendende til. Det er her Emmy-bøgerne har deres styrke.

Jeg er vild med Emmy. Jeg vil være veninde med Emmy. Og måske skulle jeg prøve at gå amok med sort eyeliner og holde Goth Nytår

Sussi Bech har illustreret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Skynd dig at læse de fire første bøger om Emmy og  læs meget mere om Emmy her, hvor du også kan læse første kapitel i bøgerne!

Mette Finderup: Emmy – Goth Nytår (Emmy;5) Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2008. 120 sider. kr 99,95

Det kan være hårdt at være Emmy.

Emmy er tilbage i fin stil. Det er blevet sommerferie. Og hvor ville det være fedt at rejse sydpå. Men mor trænger sådan til at holde ferie på terrassen. Hurra. Så er man fanget i Karleager uden penge til at flygte til Hejresø. Hvor fedt er det lige?!

Der er dømt total kedelig sommerferie.

Men så får Emmy job i friluftsbadet. Det er måske ikke særlig sjovt at sidde i billetburet i hedebølge, men der kommer penge ind på kontoen. Det er et plus! Problemet er bare at Kit er på ferie, så der er ingen at bruge pengene sammen med. Det er ikke særlig sjovt at shoppe alene.

Og så skal mor lige pludselig til Paris med matematik-Mogens. Hun har helt glemt terrassen og Emmy. Uretfærdigt. Men måske er det ikke så tosset at have huset for sig selv med storebror Martin.

Nu er det fem dage siden, Mor tog af sted med sin kuffert proppet med små fikse damekjoler og sko med høj hæl. Og indtil videre er det faktisk gået overraskende godt med at være alene med Martin. Han rører ganske vist sim ventet hverken støvsuger eller opvaskebørste, men har til gengæld taget et eller andet op af fryseren hver dag og dækket bord (inde ved tv´et, selvfølgelig) så vi kunne spise sammen, når jeg kom hjem fra arbejde.

Tredie bog om Emmy følger stilen fra de to første. Og det er fedt. Jeg føler med Emmy, når hun beskriver sine op og nedture. Det er bare ikke verdens bedste sommerferie.

Emmy – Den fedeste sommerferie – or not er nomineret til en Orlapris. Det er fuldt fortjent! Jeg glæder mig allerede til at læse næste bog om Emmy.

Stem på Emmy – Den fedeste sommerferie – or not her

Bøgerne om Emmy er små og handy med deres knap 100 sider. Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Har du ikke allerede læst de to første bøger om Emmy: Emmy – Et nyt liv truer og Emmy – Møgtur til Sverige så skynd dig på biblioteket og lån dem!

Du kan læse meget mere om Emmy her
Her kan du også læse første kapitel i bøgerne!

Mette Finderup: Emmy – den fedeste sommer – or not (Emmy; 3). Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Sesam, 2007. – 102 sider. kr 99,95

Efterskolelivet skal man lige vænne sig til.

Emmy er havnet på Grønnevangens Dramaefterskole. Det er straffen for at lukke sine venner ind i Friluftsbadet midt om natten. Og sikke en straf.

For det første ligger skolen helt derude, hvor kragerne vender. For det andet spiser man bønner hver dag. For det tredie er det hele noget gammelt lort. For det fjerde er det nogle meget mærkelige mennesker, der går på skolen.

Emmy vil bare gerne hjem til Kit, som hun har blandet blod med. Bedste veninder forever!

Hvis det ikke havde været for Rakel, Emmys Goth-værelseskammerat, så var hun blevet sindssyg. Hvem ville ikke blive det på en skole, hvor man “ormer sig” som opvarmning og hvor man skal mime et birketræ. Hallo! Hvordan gør man lige det?!

Og så er der Johan med guitaren. Han har besluttet sig for at være bedste venner med Emmy. Han er bare for jubel-glad. Eller…?

I dag stak Rakel, Johan og jeg af fra efterskolen. Det faktisk Johans ide. Vi har været ret meget sammen med ham, siden vi holdt bio-weekend. Jeg er blevet lidt bedre til at skyde mine venner i Unreal, og selvom det er er en smule pinligt, må jeg alligevel give ham ret, når han stikker en albue i siden på mig og griner og siger: “Det var jo det, jeg sagde, Emmy-tøsen. Vi skulle nok blive gode venner.”

Og det var altså Johan, der lidt drømmende sagde: “Kunne der ikke være hyggeligt at tage på en lille udflugt.

Efter at have læst fjerde bog om Emmy har jeg vildt lyst til at komme på efterskole, og jeg er også lidt lun på Johan.

Mette Finderup er helt klart glad for Emmy, og det smitter af. Emmy bliver levende imellem linierne. Emmy findes. I tusindevis af 13 årige danske piger.

Emmy – Dramaqueen i Vestjylland er en af den slags bøger, hvor man bare lige vil læse et kapitel mere – og inden man har set sig om, har man læst hele bogen.

Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Læs også de tre første bøger om Emmy!

Du kan læse meget mere om Emmy her
Her kan du også læse første kapitel i bøgerne

Mette Finderup: Emmy -Dramaqueen i Vestjylland. Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2008. -138 sider. kr 99,95

Hyggelig og sjov – det er lige hvad Emmy er.

Kender du Emmy? Hun er 13 år og bor i Karleager sammen med sin mor. Faren og storebror Martin bor i en betonklods udenfor København.
Emmy er en helt almindelig pige med et almindeligt liv. Og det fortæller hun om i sin dagbog.

I første bog om Emmy – Et nyt liv truer, er hendes mor blevet skør. Godt nok har Emmy selv sagt til hende, at hun er kedelig at se på. Gråt hår og konetøj. Du kender typen. Men derfor behøver hun vel ikke ligefrem farve sit hår tisgult og få røde briller! Det er faktisk lidt pinligt.

Der er godt nok kedeligt i Karleager. Derfor tager Emmy ofte på cafe i Hejresø (en lidt større by) med veninderne Kit og Sasha. Men det er endnu federe i København. Bare ikke lige når man tager den forkerte bus og ender i den forkerte ende af byen – helt alene.

I fortsættelsen Møgtur til Sverige, skal Emmy på lejrskole med klassen. De kan vælge at komme til Bornholm, København eller Sverige. Det valg skaber en del problemer i klassen. Emmy vil helst til Sverige og gør hvad hun kan, for at få vennerne til at stemme på det. Men Sasha vil helst til København, og hun bliver sur på Emmy, da Sverige vinder. Som om det er hendes skyld?!

Efter en tur med tog og klamme madpakker kommer klassen endelig til en ødegård i Skånaholm – midt inde i skoven. Det hedder ikke ødegård for ingenting. Sasha taler stadig ikke til Emmy og hænger ud med poptøsen Ditte. Det er lidt mærkeligt at være uvenner, synes Emmy.

Men det bliver endnu mere mærkeligt, for næste dag kommer en klasse fra København, der også skal bo på ødegården. Det får alle pigerne til at opføre sig vildt underligt.

Det bliver ikke den lejrskole Emmy havde håbet på…

Der sker nogle meget sære ting ting inde i hovedet på teenagepiger, når man sender dem langt ud på landet, helt alene med deres egen klasse, og man så bagefter sender nogle fremmede drenge hen til dem. Noget, der tager magten fra os, og får os alle sammen til at hænge ud af vinduerne og spejde, pege og fnise. Sådan gjorde vi i hvert fald da københavnerbussen kom i dag.

Bøgerne om Emmy er velfortalte og hyggelige. Emmy bliver levende, og man tror på alt hvad hun skriver i sin dagbog. Hun er sådan en, man godt gad have som veninde.

Mette Finderup skriver med humor og hun kan helt sikkert huske, hvordan det var at være 13 år.

Bøgerne er små og handy med deres knap 100 sider. Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Så kender du ikke Emmy, syntes jeg du skal skynde dig at hilse på hende. Hun er bekendtskabet værd!

Du kan læse meget mere om Emmy her

Mette Finderup: Emmy – Et nyt liv truer.  Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2006. -106 sider. kr 99,95
Mette Finderup: Emmy – Møgtur til Sverige. Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2007.- 106 sider. kr 99,95

Man skal vel ikke være venner med hvem som helst, bare fordi man har samme alder og bor i samme by?

Victoria er flyttet med sin mor fra Paris til en lille by på Sjælland – Karl Kedeligs Klatby, døber Victoria byen. Hun savner Paris hvor man kysser på kinden, går med baguetts under armen og selv kan tage metroen hen til veninden.

Victorias mor er præst og derfor flytter de ind i præstegården. Det bedste ved den er haven, syntes Victoria. Der er hul i hækken ind til naboen Frode. Han har altid nybagt kringle og saftevand.

Det er kedeligt på landet. Sommerferien er først lige begyndt og Victoria kender ingen børn. Men så kommer Stine på besøg. Øv, hvor er hun irriterende. Hun tager bare alt legetøjet frem uden at spørge. Victoria gider ikke lege med hende. Victoria kommer til at sige noget, som hun fortryder. Men da er det for sent. Stine er forsvundet. Victoria har dårlig samvittighed. Men i stalden får hun hjælp fra… ja det må du selv læse.

Victoria og den røde silkekåbe er en rigtig hyggelig bog, hvor man er i godt selskab med Victoria på præstegården. Det hele er så godt beskrevet, at man næsten kan lugte tæppet i gangen, hvor den gamle præst spyttede skrå.

Historien har mange temaer som ensomhed, venskaber og skilsmisse. En magisk-realistisk historie om at være barn i en verden, hvor fantasi og virkelighed nogle gange flyder sammen.

Anna Mejlhede: Victoria og den røde silkekåbe. Illustreret af Sussi Bech. Phabel 2009. -176 sider
Pris ved udgivelsen kr. 199,00

Lino løser sammen med Lue og Aja gåden om deres oprindelse. Det giver styrke – en styrke som er nødvendig i den hårde kamp mod Broto. Samtidig gør Alexa sit til at oprøret lykkes i fællesskab med dronningens søster Nur. Det bringer hende i fare for Malin bruger sort trolddom for at afslører oprørerne og kan hun modstå det?

Den nye konge er afsluttende bind i serien om Den blå amulet. og som forgængerne er den åndeløst spændende. Margot Andreasen har lavet en flot fantasyserie som på smuk vis forener velkendte træk ved genren. Her er de klassiske helte allieret med gode kræfter og den onde skurk som udnytter mørket og dets hæslige væsner. Men selvom det på nogle punkter gør historien forudsigelig gør det ikke noget. Der er nemlig tilstrækkeligt med overraskelser og twists i fortællingen til at man fanges ind.

Det velkendte giver den usikre læser støtte samtidig med at overraskelserne og den meget spændende historie holder dem fanget.
Kapitlerne er forholdsvis lange, men skrifttypen er stor og der er fint med afsnit. Det giver luft i teksten og gør bogen overskuelig for læsesvage.
Et ekstra pluds er Sussi Bech’s tegninger. De farvestrålende illustrationer fanger fint stemningen i bogen og giver et ekstra løft til en historie, der i forvejen er god.

Alt i alt har serien Den blå amulet været en ren fornøjelse, som jeg uden tøven vil anbefale til den lidt usikre fantasylæser.

Man kan læse mere om Margot Andreasen på Børnelitteratur.dk

Margot Andreasen: Den nye konge (Den blå amulet ; 4); tegnet af Sussi Bech. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh. : Forum, 2008. – 97 sider : ill. i farver. – (Zoom ind. Fantasy). – Pris: kr. 159,00

Mange år efter kongens død udtages Lino til den ny konges slaveskare. Han flygter men landet er fuld af farer. Nu går rejsen mod de hvide bjerge, hvor oprørerne holder til.

På rejsen til De hvide bjerge møder Lino mange farer, både fra mennesker som troldmanden i kongens tjeneste og den onde drage Narno.
Heldigvis møder han også gode mennesker og da han finder en smuk sølvfarvet drageunge får han selskab på rejsen.

En skygge på himlen er en barsk og ubarmhjertelig historie. Margot Andreasen lægger bestemt ikke fingrne imellem, når hun beskriver ondskabens uslukkelige tørst efter magt og de ugudelige ting, de magthavene vil gøre for at opnå deres mål.
Hun viser hvordan brutalitet kan tvinge et folk i knæ, men der er håb. Lino undslipper i første omgang sin skæbne, fordi modige mennesker villigt sætter livet på spil for ham. Det bliver utrolig spændende at følge hans videre færd.

En skygge på himlen ligger i den svære ende af læselet skalaen, men den spændende og fængslende historie vil anspore læseren til at fortsætte. For det er med hjertet helt oppe i halsen, man følger Linos flugt. Kapitlerne og afsnittene er forholdsvis lange, men sproget er flydende og fortællingen glider hastigt af sted. Spændingen stiger hele tiden støt så man slet ikke kan slippe bogen.

Jeg vil klart anbefale bogen til den lidt usikre læser der snart er klar til de “rigtige” bøger. Personligt håber jeg serien også udkommer i hardback i stil med Drageherren. Så kan den nemlig også “sælges” til læsesvage voksne og måske endda “normale” læsere. De fortjener også en god historie. Det er jo ikke deres skyld, de er gode til at læse vel?

Sussi Bechs farverige tegninger giver små og frydefulde afbræk i historien. De understøtter på fornem vis fortællingen og drysser lidt ekstra krydderi på en i forvejen meget vellykket historie.

Man kan læse mere om Margot Andreasen på Børnelitteratur.dk

Margot Andreasen: En skygge på himlen. (Den blå amulet; 1) Illustreret af Sussi Bech. Forum, 2007
Forside: Sussi Bech