Heksen Saia er død. Men hendes ondskab skaber stadig problemer.

Heksen Saias død har skabt et hul, som dæmoner kan bruge til at komme ind i den menneskelige verden. Snart spreder mørket sig og alle gribes af had og misundelse. Hvordan skal Raven og Yrd bekæmpe det onde, når selv venner pludselig farer i struben af hinanden?

Efter Saias død tror Raven og Yrd at alt er godt. Men et skræmmende skyggeligende væsen spreder mørke og kulde sig over landet. En mystisk fremmed kommer til Zagor’s borg og snart begynder alle at adlyde hans befaling og samtidig breder ufred og skænderier sig. Den fremmede ønsker at få fingerne i Det gyldne bærer fra Livets kilde og  Raven og Yrd igen kæmpe en desperat kamp for at redde landet.

Mørkets Dæmon er en spændende fortsættelse til Forbandelsen og begynder hvor den slap. Vi følger igen Raven og den tidligere dryade Yrd, som denne gang får en ganske uventet allierede, der viser nye og helt ukendte sider af sin personlighed.

Med Mørkets dæmon viser Silja Bødker hvordan mennesker kan drives mod ondskab af andre menneskers hån og latterliggørelse. Ondskaben opstår sjældent i et vakum og det formår Bødker at gøre lysende klart, helt uden at man føler en fordømmende løftet pegefinger.

Vi har alle ansvar for vores handlinger, men vi formes også af vores opvækst. Med en opvækst som har været tryg og fremmet vores selvfølelse og tilliden til andre, er det så meget nemmere at foretage moralske valg. Har man derimod kun oplevet svigt og hån, så bliver det meget vanskeligere at vælge rigtigt.

Mørkets dæmon viser også med alt tydelighed hvor destruktive følelser som misundelse og jalousi er. De kan få venskaber at at smuldre og ganske suge al anstændighed ud af selv den bedste person

Mørkets dæmon er både spændende og medrivende med fart på fra først til sidst.

Silja Bødker: Mørkets dæmon (Forbandelsen; 2) Sisters forlag, 2009. – 224 sider

Flot sammenvævet, dansk fantasy

Den onde heks Saia har forbandet herremanden Zagor for at få ham til at søge efter Livets kilde. Hittebarnet Raven og den smukke dryade Yrd
kommer på tværs af hendes planer. Men det er ikke ufarligt, særligt fordi Yde svækkes, jo længere hun er væk fra sit livstræ.

Hittebarnet Raven løber hjemmefra efter et skænderi med sin stedbror. I skoven møder han dryaden Yrd ved livets kilde. For at få ham til at
holde på hemmeligheden om kilden forlader hun sit træ, men det er ikke uden konsekvenser.
Tingene forværres, da de fanges af Zagor’s mænd, og snart kæmper de to børn ikke alene for livet, men også for at beskytte den hellige og livsgivende kilde. De skal dog snart opdage, at kilden kan andet og mere end at give liv og godt helbred.

Forbandelsen er en både spændende og medrivende fantasybog. Silja Bødker spinder (som sædvanligt, havde jeg nær skrevet) en både fascinerende og overraskende fortælling.
Ravne og Yde er interessante personer, man gerne vil vide mere om. Hvem er Raven virkelig, og hvorfor efterlod hans far ham hos den bonde, som opfostrede ham? Hvordan skal Yde klare sig uden sit livstræ? Det er spørgsmål der forfølger en, og man kan ikke andet end at bekymre sig om deres skæbne. Særligt fordi historien konstant fører dem ud i nye og overvældende farer.
De onde virker i starten som endimensionelle karakterer, men så strammer Bødker skruen og giver dem nye og overraskende facetter. Det gør historien meget mere fængslende og troværdig.

Bogen er en godt spundet historie. De mange spring mellem personerne er en balancekunst, som Silja Bødker mestrer til fuldkommenhed. De mange indblik i både helte og skurke gør personerne mere nærværende og langt mere vedkommende.

Alt i alt er Forbandelsen en glimrende fantasybog, der nænsomt fletter kendte myter og nye elementer sammen. Nye fantasylæsere kan sagtens begynde her, men også dedikerede fans af genren kan nyde bogen.

Silja Bødker: Forbandelsen. Sisters, 2008, 236 sider.

Temujin gemmer sig for sine fjender i landet Chin. Han tvinges i den lokale herskers tjeneste. Det viser sig at være held i uheld, for herskeren sender nemlig Temujin hjem for at bekæmpe deres fælles fjender. Det bliver en hård kamp. Særligt fordi Temujin gang på gang oplever, hvordan hans nærmeste forråder ham for egen vindings skyld. Det er hårdt for den ærekære mand, som altid selv holder ord og han må igen og igen kæmpe for livet og sin position. Men det gør ham blot endnu mere opsat på at få sin retmæssige plads i historien.

Sagaen om Djengis Khans vej til magten er et forrygende og åndeløst spændende historisk action-drama. Bogen er fuld af kampscener, men giver samtidig et fascinerende og rørende indblik i en verden fuld af fremmedartet og eksotisk moral. Her bliver alle mænd i en klan dræbt for lederens forbrydelser. Kvinder gives som gave og en klanleder har mange koner. Krigsfanger og deres familier ender som slaver. Det er en hård og barsk verden.
Temujin er et produkt af den verden, så han er hård og ubamhjertlig på mange områder. Men han formår også at bløde op i ellers stive regler og traditioner.

Alle kan få en god position, hvis bare de har evner og mod. Temujin viser også en særlig form for bamhjertelighed. Gennem hele sagaen får han nye “brødre”. Det skyldes, at han forærer flere af fjendens børn til sin mor. Hun opfostrer dem som sine egne og de får en plads i familien.

Silja Bødkers fortællinger om Djengis Khan er svær at kategorisere for serien lader sig ikke nemt indfange og putte i genre. Den kan læses som ren action eller man kan læse den som en historisk roman. På mange måder er den også, hvad man før i tiden kaldte en typisk drengebog. Men kapitlerne om Temujins kone Börte vil tiltale pigerne. De mange forskellige muligheder for læsestrategier er klart en styrke. På den måde åbnes bogen for en lang række forskellige læsegrupper.

Jeg har kun et klagepunkt. Forsiden yder ikke bogens indhold helt retfærdighed. Men hvordan signalerer man også lige åndeløs spænding, voldsomme kampscener og solid historisk baggrund?

Silja Bødker: Profetien (Djengis Khan;3) Sisters, 2007.
Forside: Birdie Poulsen

Læs vores anbefalinger af nummer 1 & i serien om Djengis Khan

Temujin skal redde sin kone og derfor har han brug for kampfæller. Han samler den omkring sig og møder igen sin blodbror Jamuga. De to knyttes tæt sammen, men desværre er de begge stolte mænd der er født til at lede. Der giver snart knas i venskabet og det bliver ikke bedre af at Jamuga er uligevægtigt og styres af sine mørke sider. Efter en strid bryder Temujin op og snart har den karismatiske leder samlet sin egen klan. Selvom han hverken har status eller alderen til at lede. Det vækker harme hos lederne af de andre klaner, særligt fordi mange mænd fortrækker Temujin’s styreform frem for de gamle lederes. Nu kommer de to blodbrødre til at stå på hver sin side i en kamp på liv og død.

Til døden, anda! er en både spændende og medrivende opfølger til første bog i serien om Djengis Khan. Vi kommer endnu tættere på hovedpersonen, som har udviklet sig meget.
Han har (næsten) lært at styre sit temperament og formår at samle mænd omkring sig. Ikke kun via. sine talegaver og store personlighed, men også ved at være retfærdig. Det sætter ham i modsætning til blodbroderen Jamuga som styrer gennem frygt og ofte straffer uvilkårligt. Det fører til oprør, mens Temujin får loyalitet og støtte.

Som det første bind i serien er også denne bog actionpakket, men samtidig lægges der vægt på Temujin’s forhold til hans kone og hans glæde over den voksende familie. Det gør at bogen vil appellere til både piger og drenge.
Vi får også større indsigt i den verden Temujin lever i. Her kan man gå fra mægtig mand til slave på en enkelt dag og kvindernes position er meget afhængelig af deres mænd. Ægteskabet er heller ikke fast. F.eks bortgiftes Temujin’s kone under sit fangenskab.
Denne fortælling veksler fint mellem spændende kampscener og mere beskrivende scener. Vi oplever Temujin opbygge sin første spæde magtbase og det er ikke kedeligt at overvære.
Som den første bog vil denne appellere til forskellige grupper. Dem som vil have spænding og dem der elsker det historiske snit. Begge grupper vil blive tilfredsstillet.
2. bind i historien om Djengis Khan er velsignet fri fra 1. binds store spring i tid og handling. Det er en klar styrke. Desuden samles mange tråde og personerne tegnes skarpere op. Bødker lægger også krummer ud til næste store eventyr for vores helt.

Til døden, anda! er en både solid og veliscenesat opfølgning på Blodbrødre, som også var rigtig god. Jeg glæder mig til at høre mere om Temujin, han er et interessant bekendtskab.

Silja Bødker: Til døden, anda! (Djengis Khan;2) Sisters, 2007.
Forside: Birdie Poulsen

Læs anbefalingen af 1. bind i serien om Djengis Khan her

Temujin’s barndom på sletterne er lykkelig, men alt ændres da faderen dør. Familien mister deres position i stammen og da Temujin fanges af fjender og gøres til slave ser alt sort ud.
Temujin’s temperament og egenrådighed bringer ham kun konflikter med stammens leder. Selvom han stadig er teenager, har han skabt sig magtfulde fjender. Heldigvis har hans karismatiske personlighed også skaffet ham en stor mængde tilhængere, som godt kan lide den handlekraftige unge mand.

Denne første del i serien Djengis Khan er et spændende og fascinerende glimt ind i en meget fremmedartet verden fuld af sære regler og skikke.
Her er familien og klanen alfa og omega for overlevelsen. Lovene er strenge og straffene hårde, hvis man træder ved siden af. Men i denne verden kan mod, styrke og beslutsomhed også vække beundring og bringe en langt.

Temujin er en kompliceret helt med mange facetter og ikke alle er lige behagelige. Særligt hans blodtørst. Men alligevel holder man med og af ham. Som bogens personer, tryllebindes læseren af den unge mands store personlighed og man ender med at kunne lide en hovedperson som faktisk ikke altid er særlig sympatisk. Ja, man kan faktisk ikke lade være med at heppe på ham.

Selvom sympatien således klart er på Temujins side er hverken forfatter eller hans nærmeste blind for hans fejl. Hans impulsive natur får ham gang på gang ud i problemer og hans nærmeste forsøger (forgæves) at styre ham udenom.
Til hans ros skal det dog siges at han aldrig er bleg for at rette op på sine fejltagelser. Tværtimod og uheldigvis faktisk. For disse forsøg på at rette op får ham tit ud i større vanskeligheder.

Blodbrødre er fuld af action og spænding. Det er bestemt ikke et kedeligt liv Temujin lever og man trækkes nærmest viljeløst med fra den ene situation til den anden. Det er interessant og begivenhedsrigt, men desværre lider bogen lidt under store spring i handlingen. F.eks. får Temujin’s mor at vide, at han er blevet fanget og så springer vi hastigt videre til hans flugt. Her ville jeg gerne have hørt mere om fangenskabet eller i det mindste oplevet tilfangetagelsen. Det er dog ikke en graverende fejl og man kan sagtens følge med og acceptere handlingen.

Bogens målgruppe er fra ca. 14 årige og fremefter, men en lidt yngre målgruppe kan sagtens være med. De vil sikkert også tiltrækkes af den lidt barnlige forside. Det er lidt en skam, for historien er både god og solid.
Man kan læse bogen for spændingens skyld og man kan læse den for det historiske element.
Jeg synes at Blodbrødre er en flot udgivelse fra det nystartede forlag Sisters og jeg er bestemt ikke ked af at fortsættelsen allerede ligger klar på bordet. Det bliver interessant at se hvordan vores temperamentsfulde hovedperson klarer sig fremover.

Silja Bødker: Blodbrødre, 1. del af serien om Djengis Khan. Sister, 2007. Forside: Birde Poulsen.  

Det er en velkendt sag, at unge piger kan være ret hårde ved hinanden. Det er set både i virkeligheden, i bøger og på film. Desværre går det oftest sådan, at den de andre kører på, dukker nakken og lider i stilhed. Men ikke ”Møgtøsen” i denne historie. Trine, som hun hedder, er gjort af et andet og mere handlekraftigt stof.

Ved hjælp af ”opskrifter” i gamle bøger fra bibliotekets magasin, forsøger hun at påkalde fanden selv, og det har hun ret stor succes med. En aften, hun er alene hjemme, breder der sig en uhyggelig stank i huset, og det viser sig, at kloaken har spyttet noget op, og at hjælpen er uhyggeligt nær.

Der er mange i Trines liv, som hun har ønsket død og ødelæggelse over, men nu hvor hendes ønsker går i opfyldelse begynder hun at få klamme håndflader, og er pludselig ikke helt så sikker på, at det var det hun ønskede – sådan rigtig. I virkeligheden vil hun vist bare have en plads i verden.

”Møgtøs” er alt i alt en spændende og velfungerende historie. Man kommer hurtig til at holde af Trine, selv om det ikke er lige smart alt det hun render og laver. Hun er nemlig dejligt menneskelig. Sammen med hende genopdager vi endnu en gang, noget som vi udmærket vidste i forvejen, men som ikke kan siges for mange gange; Nemlig at ondt avler ondt der avler mere ondt, og det kommer der ikke noget godt ud af. Det gør derimod af kærlighed, tilgivelse og nye chancer.

Gennem langt det meste af bogen, er det fra Trines synsvinkel vi oplever historien. Det begynder at flakke lidt til sidst, og det virker forvirrende. Eksempelvis bliver vi på side 112/113 pludselig indviet i hvad mobbe-dronningen og hendes veninder tænker, det virker påklistret og unødvendigt. Som om forfatteren en kort overgang glemmer, at læseren selv er i stand til at tygge maden. Men det er vi, og det smager faktisk godt.

Silja Bødker: Møgtøs. Attika, 2006. Forside: Jerkel Kerø