En moderne udgave af H.C. Andersens “Hvad fatter gør er altid det rigtige, som Manu Sareen har skruet sjov og underholdende sammen.

Drengen Osamas familie har en kiosk, der sælger tyggegummi-automater. Strømmen til de farvede pærer, der lyser uden for kiosken er gået, og strømmen får de fra nabo-kiosken, som Osamas far skylder 1000 kr. Derfor er de nødt til at skaffe pengene, før de kan regne med at få strøm igen.

Fætter Wahib er udset til at være den der skal sælge en automat, men da han får et skilt i hovedet, er det Osama, som bliver sendt af sted for at redde kiosken. Og så går der rigtigt “Hvad fatter gør..” i historien. Først bytter Osama automaten for en cykel, som er lidt for stor og ikke sådan at styre. Han kommer til at køre ind i et stort brød af en fyr, som politiet er efter. I bytte for cyken får Obama en falsk guldkæde.
Sådan fortsætter Osamas færd gennem byen, og han kommer til sidst hjem med en pose med rustne søm og skruer. Får han den helt store overhaling, som kammeraten Diller Dennis forudser? Nej, det gør han ikke, dagen slutter med en fest for at fejre Osama. Læs selv denne crazy historie, hvis du vil vide hvordan det hele hænger sammen.

Miljøet er Vesterbro præget af indvandrerbutikker, prostitution og småkriminalitet. Sproget er bramfrit og med indvandrerudtale og engelske gloser, der er blevet en del af hverdags dansk: “Den er nice” f.eks.

Rasmus Bregnhøi står bag de herlige illustrationer. Billedbogen er et fund for den rette højtlæser, især for børn mellem 5 og 8.

Manu Sareen: Hvad fætter gør er altid det rigtige. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Politikens forlag, 2010.-28 sider

I bedste Ole Lund Kirkegaard stil!

Det er mere end 30 år siden Ole Lund Kirkegaard døde. Alligevel er der netop udkommet en bog af ham: Anton og Arnold – to frække drenge som han skrev til Danmarks Radio i 1974 og iøvrigt også selv læste op i radioen. Og nu er historierne altså udkommet med friske tegninger af Rasmus Bregnhøj.

Bogen indeholder 5 historier, der alle handler om de frække tvillinger Anton og Arnold, fortalt af en navnløs 8-årig dreng. I bedste Ole Lund Kirkegaard stil laver drengene ballade og  det er ikke kedeligt.

Læs om den dag Anton og Arnold flytter til byen og vil være fosterbrødre med jeg-personen. Heldigvis kan de ikke finde en kniv. Der er også noget om grise, men mere siger jeg ikke om den historie. Det må du selv læse. Så er der den dag, hvor “jeg” er alene hjemme med far. Så skal han passe hus og lave mad. Det går ikke så godt. Heldigvis kan tvillingerne hjælpe, eller…

Historien om dengang drengene leger rødhuder og blegansigter, er der nogen der ender med at komme i bad. Jeg siger ikke hvem. Der er også noget om en pakke, der skal sendes til Randers.

Anton og Arnold flyttede til byen en sommer, da det var så ugudeligt varmt, at folk måtte sove uden nathuer på. Hundene lå i skyggen rundt omkring i portene og gispede med tungen langt ude af halsen. Og hønsene lagde blødkogte æg. Sådan sagde man i hvertfald den sommer.

Det er underholdning lige efter mit hoved. Jeg elsker Ole Lund Kirkegaards skæve humor og sjove vendinger. Anton og Arnold – to frække drenge er alle tiders til højtlæsning. Forlaget har sat målgruppen fra 5 til 10 år,  men jeg vil vove den påstand, at det er en bog for hele familien. Der er dømt hygge med grin!

Ole Lund Kirkegaard: Anton og Arnold – to frække drenge. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Gyldendal, 2010. -61 sider

Ea siger: ”Den handler om en dreng, som drømmer, og den er lidt skør og sjov”.

Undertitlen er Historien om Josef og hans brødre, og det er 8. bind i serien Bibelstærk.

Jeg er ikke bibelstærk, og historien er lidt svær at følge for en 6-årig, der ikke helt kan gennemskue drømmetydning. Men budskabet om at kunne tilgive var det, min datter forstod bedst. Og at det var smart at gemme korn til de magre år.

Illustrationerne er sjove og fantasifulde, og der blev talt køer til den store guldmedalje – der er nemlig køer på 2 sider, inden historien begynder, og også på de 2 sidste. Køerne er jo dem, faraoen drømmer om – først kommer der 7 fede køer op af floden, og så kommer der 7 magre, der æder de fede . Faraoen har brug for sin slave Josef til at kunne tyde drømmene og til at fortælle, at der efter 7 års god høst i Egypten vil komme 7 magre år, og at Faraoen skal gemme korn til de dårlige år. Det er Josefs brødre, der har solgt ham som slave, fordi han drømte dumme drømme – men til sidst må de erkende, at hans drømme ikke var så dumme alligevel.

En fin billedbog, der fanger mig mest på illustrationerne!

Peter Mouritzen: Drengen der drømte dumme drømme. Illustrationer Rasmus Bregnhøi.  Alfa, 2009, 32 sider

En meget mærkelig bog…

En lille pige vågner i en seng hun ikke kender, i et værelse hun aldrig før har set, og en dame siger at hun skal i børnehave. Pigen kender ikke damen, ved ikke hvad en børnehave er men hun lader sig villigt gelejde rundt i en kernefamilies travle morgenritualer. Og det er ikke nemt, når man føler sig fremmed i denne verden…

Meget mærkelig morgen er endnu én af Kim Fupz Aakesons skæve, omvendte fortællinger – og mange tak for det! Jeg læser med stor fornøjelse hans bøger højt for børn, og hver eneste gang er der noget vi kan snakke om: finurligheder og andet af dén skuffe.

Det er meget svært at sige meget mere om bogen uden at afsløre sagens rette sammenhæng, så jeg vil bare rose Rasmus Bregnhøi’s tegninger for originalitet og detaljerigdom.

Kim Fupz Aakeson: Meget mærkelig morgen. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Forlaget Carlsen, 2009. – 28 sider

Trolden er sulten og vil have is og chokolade og kage med lækker, tyk glasur. Nej, siger dens mor, du skal spise rugbrød og kylling og pølse og agurk og salat og tomat og banan først. Hvordan det ender må du selv se i bogen!

Fantastiske tegninger, der sælger historien rigtig rigtig godt! God for de små, hvor de kan pege på tingene, og sjov for de større, fordi de kan ”læse” selv!

Der er ikke sparet på tillægsordene, og det gør det sjovt at læse og at høre! Splatte, gokke, plumpe osv. er ord der ligger godt i munden og giver nærmest bevægelse til bogen.

Der er ikke så meget mere at sige om bogen end, den bliver slidt op hjemme hos os.

Mette Kappel: Troldetårnet. Illustreret af Rasmus Bregnhøj. Aalma, 2007, 36 sider.

Baldyria er en pige, som er voldsomt irriteret over sin mors mange krav og formaninger dagen lang. Hun beslutter sig for at stikke til søs – væk fra Mor – og begiver sig ud på sin fantasirejse på sit papirskib. På den farefulde færd møder hun både venner og fjender i de sjove dyr og skabninger, der dukker op. Hun udfordres med forskellige farer, og situationen tilspidses, da hun kastes for de kødædende planter; ”som æder børn som bolsjer”. Hun finder dog tryghed ved igen at vende hjem til Mor sammen med vennerne.

Illustrationerne er enkle tegninger i stærke farver på en hvid baggrund. Der er fart over feltet og farer, der lurer på næsten hvert opslag. Ved nærmere eftersyn finder man sjove detaljer, som den øde ø, der viser sig at være hovedet af en hval. Det er unikt at se to illustratorer udfolde sig i samme billedbog og opleve, hvordan deres tegnestil hver især bidrager til en større helhed.

Bogen er udkommet i forbindelse med Dronning Margrethes og Prins Henriks officielle besøg i Mexico i februar 2008. Kunststyrelsen bad forfatter Iselin C. Hermann, illustrator Rasmus Bregnhøj og den mexicanske illustrator Juan Gedovius skabe en historie for børn på 11 dage!

I betragtning af fremstillingskonceptet for bogen synes jeg, at det er blevet en fin, lille fortælling, men historien fremstår ikke så helstøbt og gennemarbejdet, som den måske kunne have gjort, hvis trioen havde haft mere tid til at arbejde med finesser og historiens sammenhæng og især afslutning. Det er en billedbog, som især vil underholde de billedbogslæsere, som gerne vil med på eventyr og spænding og få kildren i maven over Baldyrias opgør med alt det forbudte.

Derfor tilegnes Baldyrias forunderlige rejse til rigtige dronninger, til alle børn, som føler sig som prinser og prinsesser, og til alle uartige børn i verden.
Iselin C. Hermann

Hermann, Iselin C.: Baldyrias forunderlige rejse. Tegnet af Rasmus Bregnhøi og Juan Gedovius. Carlsen, 2008. 28 sider,  kr. 229,95

”13 opskrifter på tørre tæsk” er lige præcis det, den giver sig ud for at være – nemlig 13 opskrifter på, hvordan man kan være ret sikker på at få en eller anden form for prygl.

Men man får mere end det. Bag i bogen findes der som bonus en mini-ordbog, hvor man kan få opklaret hvad f.eks. ord som ”huskekage”, ”høvl” og ”en på bærret” dækker over. Skræmmende, men interessant.

Bogen er, ud over at være et meget praktisk værktøj, særdeles underholdende. Rasmus Bregnhøis illustrationer passer fint til Hallers tips og forklaringer. Selv om de også for et ungt øje er lidt uhyggelige, sådan ved første øjekast. Men når man sidder tæt sammen og får læst højt, så står det hurligt klart, at det hele er en gang fis og ballade – og slet ikke er farligt.

”13 opskrifter på tørre tæsk ” er rigtig sjov at læse højt og få læst højt af. Sætningerne er ofte lange, og højtlæsende forældre med åndenød er ikke uden underholdningsværdi. Det er en bog, der på mange måder smager af drengestreg – herligt!

Bent Haller: 13 opskrifter på tørre tæsk. Illustrationer af Rasmus Bregnhøi. Høst & Søn, 2008

Det kildrer så dejligt i Puttes mave og hendes hjerte banker voldsomt, når hun tænker på ham – Ræven med de smukke øjne; ham, de andre høns frygter. Ræven drømmer også om Putte, og det er ikke en maddrøm! Det umage par må holde forelskelsen skjult, men kærligheden finder en vej. I Putte og rævens forhold er kærligheden og smerten dog tæt forbundet, for rævens mave rumler voldsomt, når han er sammen med Putte; han frygter at sulten skal overvælde ham. Putte vil gøre alt for kærligheden, så hun lader ham spise en tå ved hvert møde, for at holde rævens sult i skak. Er han også parat til at ofre noget for kærligheden?

Bogen indeholder også to andre historier, Historien om “elefanten” Ib og Linda tager kampen op. Ib er en elefant, eller det er han i hvert fald udadtil. – Inde i elefantkroppen gemmer sig nemlig den VIRKELIGE Ib, som faktisk er en mus. Som elefant er Ib populær, men inde i elefantkroppen føler han sig alene. En dag får Ib selskab. Han redder nemlig resolut en mus fra at blive trampet ihjel af en af de andre elefanter ved at suge den op igennem sin snabel og ind i sit hjem i elefantkroppen. Nu er det på tide at forklare den rette sammenhæng for den øvrige elefantflok. Vil de acceptere Ibs sande jeg?
Linda er en skøn ko, som er smaskforelsket i Guitar-Steen. Han er dog ikke interesseret, men hun er fast besluttet på at han skal blive hendes! Pludselig er en morder løs blandt køerne! Slagteren Dræber-Bjarne vil lave oksesteg ud af både Guitar-Steen og Lindas ven, den følsomme Harry, og så glemmer Linda alt om sit ellers så følsomme sind og går i aktion: Nogen ryger gennem maskinen og bliver til klistret dåsemad, men det er hverken Guitar-Steen eller Harry..

Putte og de andre er bestemt en anderledes billedbog. Jeg har i hvert fald ikke tidligere læst en billedbog, der i den grad handler om altopslugende lidenskab. Måske er det mest en billedbog for voksne, i hvert fald kan både illustrationer og tekst virke voldsom på mindre børn; dem, vi plejer at læse billedbøger for. Men omvendt er det dog også en bog, der med stor sproglig opfindsomhed fortæller om kærlighed, overvældende forelskelse, om at sige fra og om at vedkende sig den, man er. Det er store følelser, der er på spil, og det er bestemt værd at få sig en snak med sine børn om. Historierne er illustreret på skønneste vis af hver sin illustrator: Camilla Wichmann, Rasmus Bregnhøi og Otto Dickmeiss.

Lilja Scherfig: Putte og de andre ; illustrationer Camilla Wichmann, Rasmus Bregnhøi og Otto Dickmeiss. 1. udgave, 1. oplag. – Fahrenheit, 2008. -[31] sider : ill. i farver. Pris kr 129,00
Forside: Camilla Wichmann

For mange år siden – før opfindelser som dukkehuse og fortove – kom vores forfædre omkring ved at svinge sig fra træ til træ på samme måde som aberne.
De små børn var for små til at svinge sig, og derfor holdt forældrene deres børn i nakkeskindet med munden. Med munden fuld af baby kunne de ikke hilse på naboen, når de mødte dem i trætoppene. Hvis de sagde goddag, ville de jo tabe barnet, så de opfandt et nyt sprog og begyndte at tale med numserne i form af prutter.
Med tiden er der blevet opfundet en masse ting, som har gjort numsesproget overflødigt. Nu går alle på fortovet og der er ingen, der bærer deres børn i munden. Alle taler med munden og numsesproget er gået tabt. Mennesker forstår ikke længere numsesproget, men numserne savner sproget, og derfor prutter de noget hver gang de kan se deres snit til det. Prutter er sjove, ingen ved helt hvorfor, men der er noget fascinerende ved dette tabubelagte emne. Sådan er det bare.
Historien er endnu en af godnathistorierne fra Sallies historier (1992) som er udkommet som billedbog. Det er ikke første gang forfatter og illustrator har arbejdet sammen. De er et godt makkerpar for Rasmus Bregnhøis grosteske og karikerede illustrationer passer fint til Kim Fupz Aakesons skæve nonsenshistorie. Illustrationerne understøtter historien og byder derudover på mange sjove detaljer, som næsten er en historie i sig selv.

Slut prut finale.

Kim Fupz Aakeson: Derfor prutter man. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Carlsen, 2007
Forside: Rasmus Bregnhøi