Gemini er en klassisk fantasyhistorie, som damper af mystik og forviklinger. Synsvinklen skifter mellem de to hovedpersoner, hvilket fungerer fint og giver historien en god energi. Stemningen er gusten på en charmerende og dragende måde og bliver i høj grad slået fast af Lars Gabels fantastiske illustrationer, der også gør personerne levende og giver masser af dynamik til historien. Udstyret i de to første udgivelser i serien er i orden, og tonerne er slået an til en episk fortælling, som helt sikkert rummer flere lag end allerede antydet.

I serien udkommer også:

Gemini 3 – Drengen under solen
Gemini 4 – Skyggedæmonens datter
Gemini 5 – Maestros spilledåse
Gemini 6 – Det trettende tegn

 

 

 

Mette Finderup & Thomas Munkholt: Gemini 1 – Forbyttede børn & Gemini 2 – Veje mellem verdener. Illustreret af Lars Gabel. Gyldendal, 2011.-86 sider/91 sider

En kærlighedsroman af den gode slags

Det er ikke nemt at være ung og forelsket. Men kedeligt er det ikke. Blink er en kærlighedsroman med mange personer. De snor sig ud og ind af hinandens liv.

Det hele starter en kedelig lørdag i Nordjylland, hvor Kasper møder en gammel klassekammerat på et lurvet værtshus. Amanda har problemer med sin voldelige fisker-kæreste Nicklas. Før Kasper får drukket sin øl, er han på flugt gennem Jylland med Amanda, der har brug for en helt.

Et andet sted i landet er Kira forelsket i vennen Aske. Han er forelsket i hende. Men får de det sagt til hinanden?
Og så er der Pernille, der har kysset med Uffe. Men han siger lige pludselig, at han er bøsse. Godt så.
Anne leder efter Sebastian, der vist er helt slået ud efter deres brud. Og faktisk har hun vist også fortrudt. Måske.
Mads finder sin drømmepige gennem et kamera. Kan man godt blive forelsket så hurtigt? Og hvem er drømmepigen?

Mette Finderup har kokkereret en roman af den slags, man vil huske. Ingredienserne er flere personer af hvert sit køn, en skovlfuld følelser, sex i passende mængder, smagt til med drama.
Det hele ender i en velsmagende mundfuld, der mætter på den tilfredsstillende måde. Ingen tomme kalorier her!

Er du blevet nysgerrig, så skynd dig at klikke her

Mette Finderup: Blink. Gyldendal, 2009.-240 sider, kr. 199,95

Det ser sort ud – men på den seje måde!

Så er Emmy hjemme i Karleager igen. Tilbage i sin gamle klasse, hvor tiden åbenbart har stået stille, for her ligner alt og alle sig selv.

Ditte er stadig en møgforkælet dulle, der gør et stort nummer ud af, at svine Emmy til. Men Emmy er ligeglad. For hun svæver på en lyserød sky og tænker på Johan, som hun snart skal besøge i København.

Men besøget bliver ikke, som hun har tænkt sig. Slet ikke. Ikke god til lang-distance-forhold! Hvad betyder det egentlig? Sikke en idiot. Hvorfor skal han lige være så sød?

Og så er der far, der skal giftes med Linda, men ikke selv har sagt det til mor.

Julen bliver fejret med alle traditioner og de fedeste gaver. Og så kommer Emmys veninde Rakel til byen, for at fejre nytår. Det bliver bestemt ikke kedeligt, for hun har vilde planer. Der skal bruges sort neglelak, sort eyeliner, sort hårfarve, sort tøj…. Hejresø får sine helt egne seje goth tøser.

Rakel lignede på alle måder sig selv. Hun stod af toget med en stor sort taske og sort hår og høje hæle og den kæmpestore nederdel i et brus, der var alt for stor til togdøren. Hun havde fuld sminke på, selvom det bare var en helt almindelig fredag middag, og folk omkring hende veg til side eller gik en stor bue uden om hende. Vi er nemlig ikke så vant til hekse her i Hejresø.

Femte bog om Emmy er ligeså hyggelig og sjov som de fire første. Emmy tumler rundt med mange følelser. Det er ikke nemt at være 13 år.

Men hun tumler med dem på en uskyldig og lige til måde, så bogen er helt nede på jorden. Og det kan jeg godt lide. Her er ingen ekstremer med voldelige fordrukne teenagere eller stille og forsagte piger med selvmord i tankerne. Hos Emmy er det som det er. Et univers de fleste piger kan nikke genkendende til. Det er her Emmy-bøgerne har deres styrke.

Jeg er vild med Emmy. Jeg vil være veninde med Emmy. Og måske skulle jeg prøve at gå amok med sort eyeliner og holde Goth Nytår

Sussi Bech har illustreret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Skynd dig at læse de fire første bøger om Emmy og  læs meget mere om Emmy her, hvor du også kan læse første kapitel i bøgerne!

Mette Finderup: Emmy – Goth Nytår (Emmy;5) Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2008. 120 sider. kr 99,95

Det kan være hårdt at være Emmy.

Emmy er tilbage i fin stil. Det er blevet sommerferie. Og hvor ville det være fedt at rejse sydpå. Men mor trænger sådan til at holde ferie på terrassen. Hurra. Så er man fanget i Karleager uden penge til at flygte til Hejresø. Hvor fedt er det lige?!

Der er dømt total kedelig sommerferie.

Men så får Emmy job i friluftsbadet. Det er måske ikke særlig sjovt at sidde i billetburet i hedebølge, men der kommer penge ind på kontoen. Det er et plus! Problemet er bare at Kit er på ferie, så der er ingen at bruge pengene sammen med. Det er ikke særlig sjovt at shoppe alene.

Og så skal mor lige pludselig til Paris med matematik-Mogens. Hun har helt glemt terrassen og Emmy. Uretfærdigt. Men måske er det ikke så tosset at have huset for sig selv med storebror Martin.

Nu er det fem dage siden, Mor tog af sted med sin kuffert proppet med små fikse damekjoler og sko med høj hæl. Og indtil videre er det faktisk gået overraskende godt med at være alene med Martin. Han rører ganske vist sim ventet hverken støvsuger eller opvaskebørste, men har til gengæld taget et eller andet op af fryseren hver dag og dækket bord (inde ved tv´et, selvfølgelig) så vi kunne spise sammen, når jeg kom hjem fra arbejde.

Tredie bog om Emmy følger stilen fra de to første. Og det er fedt. Jeg føler med Emmy, når hun beskriver sine op og nedture. Det er bare ikke verdens bedste sommerferie.

Emmy – Den fedeste sommerferie – or not er nomineret til en Orlapris. Det er fuldt fortjent! Jeg glæder mig allerede til at læse næste bog om Emmy.

Stem på Emmy – Den fedeste sommerferie – or not her

Bøgerne om Emmy er små og handy med deres knap 100 sider. Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Har du ikke allerede læst de to første bøger om Emmy: Emmy – Et nyt liv truer og Emmy – Møgtur til Sverige så skynd dig på biblioteket og lån dem!

Du kan læse meget mere om Emmy her
Her kan du også læse første kapitel i bøgerne!

Mette Finderup: Emmy – den fedeste sommer – or not (Emmy; 3). Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Sesam, 2007. – 102 sider. kr 99,95

Efterskolelivet skal man lige vænne sig til.

Emmy er havnet på Grønnevangens Dramaefterskole. Det er straffen for at lukke sine venner ind i Friluftsbadet midt om natten. Og sikke en straf.

For det første ligger skolen helt derude, hvor kragerne vender. For det andet spiser man bønner hver dag. For det tredie er det hele noget gammelt lort. For det fjerde er det nogle meget mærkelige mennesker, der går på skolen.

Emmy vil bare gerne hjem til Kit, som hun har blandet blod med. Bedste veninder forever!

Hvis det ikke havde været for Rakel, Emmys Goth-værelseskammerat, så var hun blevet sindssyg. Hvem ville ikke blive det på en skole, hvor man “ormer sig” som opvarmning og hvor man skal mime et birketræ. Hallo! Hvordan gør man lige det?!

Og så er der Johan med guitaren. Han har besluttet sig for at være bedste venner med Emmy. Han er bare for jubel-glad. Eller…?

I dag stak Rakel, Johan og jeg af fra efterskolen. Det faktisk Johans ide. Vi har været ret meget sammen med ham, siden vi holdt bio-weekend. Jeg er blevet lidt bedre til at skyde mine venner i Unreal, og selvom det er er en smule pinligt, må jeg alligevel give ham ret, når han stikker en albue i siden på mig og griner og siger: “Det var jo det, jeg sagde, Emmy-tøsen. Vi skulle nok blive gode venner.”

Og det var altså Johan, der lidt drømmende sagde: “Kunne der ikke være hyggeligt at tage på en lille udflugt.

Efter at have læst fjerde bog om Emmy har jeg vildt lyst til at komme på efterskole, og jeg er også lidt lun på Johan.

Mette Finderup er helt klart glad for Emmy, og det smitter af. Emmy bliver levende imellem linierne. Emmy findes. I tusindevis af 13 årige danske piger.

Emmy – Dramaqueen i Vestjylland er en af den slags bøger, hvor man bare lige vil læse et kapitel mere – og inden man har set sig om, har man læst hele bogen.

Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Læs også de tre første bøger om Emmy!

Du kan læse meget mere om Emmy her
Her kan du også læse første kapitel i bøgerne

Mette Finderup: Emmy -Dramaqueen i Vestjylland. Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2008. -138 sider. kr 99,95

Hyggelig og sjov – det er lige hvad Emmy er.

Kender du Emmy? Hun er 13 år og bor i Karleager sammen med sin mor. Faren og storebror Martin bor i en betonklods udenfor København.
Emmy er en helt almindelig pige med et almindeligt liv. Og det fortæller hun om i sin dagbog.

I første bog om Emmy – Et nyt liv truer, er hendes mor blevet skør. Godt nok har Emmy selv sagt til hende, at hun er kedelig at se på. Gråt hår og konetøj. Du kender typen. Men derfor behøver hun vel ikke ligefrem farve sit hår tisgult og få røde briller! Det er faktisk lidt pinligt.

Der er godt nok kedeligt i Karleager. Derfor tager Emmy ofte på cafe i Hejresø (en lidt større by) med veninderne Kit og Sasha. Men det er endnu federe i København. Bare ikke lige når man tager den forkerte bus og ender i den forkerte ende af byen – helt alene.

I fortsættelsen Møgtur til Sverige, skal Emmy på lejrskole med klassen. De kan vælge at komme til Bornholm, København eller Sverige. Det valg skaber en del problemer i klassen. Emmy vil helst til Sverige og gør hvad hun kan, for at få vennerne til at stemme på det. Men Sasha vil helst til København, og hun bliver sur på Emmy, da Sverige vinder. Som om det er hendes skyld?!

Efter en tur med tog og klamme madpakker kommer klassen endelig til en ødegård i Skånaholm – midt inde i skoven. Det hedder ikke ødegård for ingenting. Sasha taler stadig ikke til Emmy og hænger ud med poptøsen Ditte. Det er lidt mærkeligt at være uvenner, synes Emmy.

Men det bliver endnu mere mærkeligt, for næste dag kommer en klasse fra København, der også skal bo på ødegården. Det får alle pigerne til at opføre sig vildt underligt.

Det bliver ikke den lejrskole Emmy havde håbet på…

Der sker nogle meget sære ting ting inde i hovedet på teenagepiger, når man sender dem langt ud på landet, helt alene med deres egen klasse, og man så bagefter sender nogle fremmede drenge hen til dem. Noget, der tager magten fra os, og får os alle sammen til at hænge ud af vinduerne og spejde, pege og fnise. Sådan gjorde vi i hvert fald da københavnerbussen kom i dag.

Bøgerne om Emmy er velfortalte og hyggelige. Emmy bliver levende, og man tror på alt hvad hun skriver i sin dagbog. Hun er sådan en, man godt gad have som veninde.

Mette Finderup skriver med humor og hun kan helt sikkert huske, hvordan det var at være 13 år.

Bøgerne er små og handy med deres knap 100 sider. Sussi Bech har illustretret i sort hvid. Billederne passer perfekt til teksten.

Så kender du ikke Emmy, syntes jeg du skal skynde dig at hilse på hende. Hun er bekendtskabet værd!

Du kan læse meget mere om Emmy her

Mette Finderup: Emmy – Et nyt liv truer.  Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2006. -106 sider. kr 99,95
Mette Finderup: Emmy – Møgtur til Sverige. Illustreret at Sussi Bech. Forlaget Carlsen, 2007.- 106 sider. kr 99,95

God og anderledes kærlighedsroman.

På de første sider bliver persongalleriet i Blink præsenteret. Der er mange, for Blink følger en række unge fra forskellige steder i Danmark, fra Hirtshals i nord til Møns klint i syd. Ved første øjekast kender de ikke hinanden, men deres skæbner og historier bliver alligevel flettet sammen undervejs i romanen.

Blink handler om kærlighed. Om at finde den, kontrollere og ikke mindst turde den. Kapitlerne kan læses som noveller, men det er en roman, og man får den bedste oplevelse ved at læse bogen fra ende til anden. Det gør man gerne, for man bliver så frygtelig nysgerrig efter at finde ud af, hvordan personerne er forbundet, at det ene kapitel hurtigt tager det andet. Romanen byder på mange forskellige slags kærlighed. Nogle af historierne er søde, som den om Mads fra Viborg, der forelsker sig i en ukendt pige og uden at blinke forærer hende sin trøje. Andre har humor, og andre igen er ret skræmmende bl.a. historien om Amanda, der rejser gennem Danmark på flugt fra en voldelig kæreste.

Jeg synes, de mange personer og enkeltstående historier, som langsomt flettes sammen, på samme tid er bogens styrke og svaghed. Romanens opbygning er interessant, og det store persongalleri fungerer rigtig godt, men samtidig betyder det også, at man ikke kommer så langt ind under huden på personerne. Så det er måske ikke en bog, der sætter dybe spor, men det betyder ingenting, for mens man læser, er man fanget og rigtig godt underholdt.

Mette Finderup er fuld af historier og på hendes hjemmeside kan man læse nogle af de historier, der ikke kom med i den endelig bog.

Mette Finderup: Blink: en kærlighedsroman. Gyldendal, 2009, 239 sider.

Hvordan Finderup har det med sine romanfigurer er måske lidt mere tvivlsomt – i al fald står Shilla som modtageren af alskens ubehageligheder i denne historie, som samler de løse tråde op fra første del af serien og binder en tilfredsstillende knude på dem.

Shilla er tilbage i de levendes verden. Men alt er langt fra fryd og gammen. Hun er helt alene og må klare sig blandt de andre hjemløse i byen, der hjemsøges af et kraftfuldt, hævngerrigt spøgelse, som udelukkende dræber små piger, der minder om hende – og hun ved, at Dødsguden venter på hende; han er ikke så bekymret, om det tager længe, før hun vender tilbage til efterlivet. For alle dør på et eller andet tidspunkt.

Men det viser sig snart, at der er meget, som Shilla ikke ved. Både om Dødsguden og hvem der har interesse i efterlivet. Snart bliver hun meget mod sin vilje indblandet i en plan om at afsløre Dødsgudens sande væsen. Men mange overraskelser venter.

”Støvets land” ligger i god forlængelse af ”Dødsgudens løgne”, så har man ikke læst første bind, er tiden inde til det nu. Finderups to-binds fantasy-fortælling er velskrevet og skulle nok tiltale enhver, der sætter pris på en spændende historie.

Min eneste indvending vil nok være (lidt som med første bog), at det har en tendens til at blive lidt for hyggeligt. Vi har en dødsgud løbende omkring, der bliver helt bedstefaderlig, og det tager hele det faretruende ved konceptet dødsgud ud af det for mig – men til gengæld lykkes det Finderup at dreje lige præcis dette til en fin pointe om forholdet mellem mennesker og guder og i det hele taget dreje bogen væk fra noget af den storladenhed, som ofte forekommer, så snart guder blander sig i historien.

Men først og fremmest er ”Støvet land” en historie, der satser på spænding og handling – Shilla drives frem af omstændighederne og sit eget væsen. Hun frustreres over tingenes tilstand, og hun vil gøre noget ved det på sin egen måde, hvilket naturligvis får betydning for hele den verden, hun lever og dør i. Undervejs går det måske lidt for hurtigt til tider, men forfatteren anslår også gode, stemningsfulde toner her og der, når farten sættes ned – beskrivelsen af en verden bundet sammen af slægter, opfattelsen af tid, der ikke tegnes af de store begivenheder, men tanken om den dagligdags udvikling. Alt i alt er der tale om vellykket dansk fantasy med godt gang i den. Jeg vil gerne læse mere af Finderup, men håber, at hun næste gang smider sin hovedperson ud på endnu dybere vand.

Læs mere om Mette Finderup og Shilla på hjemmesiden for bøgerne og på Børnelitteratur.dk. Der er desuden et godt interview her.

Mette Finderup: Støvets land (Dødsgudens løgne ; 2). Phabel, 2008. 392 sider. Forside: Poly Bernatene

Shilla er en ung pige, der har været alene, siden hendes mor døde, og hendes far forsvandt under krigen. Hun bor stadig i deres hus, til tider sammen med vennen Niro. Sammen overlever de to – eller særligt Shilla, for Niro er ikke meget værd, og hun passer på ham – ved at stjæle. Og en dag går det galt.

Shilla lever i en rimeligt typisk fantasy-verden – miljøet er middelalderligt og stemningen svagt trykket. Men snart viser det sig, at den hviler på en fundament, der er noget mere skummelt end normalt. I Shillas verden regerer dødspræsterne – det er deres opgave at føre folks sjæle til Dødsriget. Sker det ikke, ender folk i den evige dødssøvn eller vender tilbage som spøgelser, hvis eneste ønske er at fortære de levende. Det er sådan en hævngerrig ånd, Shilla støder på en sen nat, og det er med nød og næppe, at hun overlever, blot for at havne i en endnu værre situation; et ubevogtet hus er for stor en fristelse, men viser sig at tilhøre en dødspræst. Og stjæler man fra en af dem, er straffen hård: ingen vej til Dødsriget, hvor Shilla drømmer om at genfinde sin moder.

Dødspræsten, Mester Gilius, har dog andre planer for Shilla – en tyv har stjålet en genstand kendt som spinellen fra ham, og han vil have den tilbage. Eneste problem: tyven er i Dødsriget.

Det bliver starten på et grumt eventyr. Shilla sendes til den anden side, hvor intet er, som hun forventede, og i det fremmede land er det svært at vide, hvem man skal stole på, selv når der er tale om ens familie. Og tiden er knap, for tilværelsen som levende i de dødes rige, er ikke holdbar. Og snart jages Shilla fra mange sider.

Mette Finderup har ikke tidligere skrevet fantasy (i al fald ikke i udgivet form), men har en lang fortid som rollespiller bag sig. Det viser sig især ved, at hun har en udbygget verden at lade historien udspille sig i – der er tænkt på, hvordan Dødsrigets eksistens påvirker den hverdag, som personerne bevæger sig i, hvilken position dødspræsterne har og så videre. Med andre ord virker det ikke, som om baggrunden bliver fyldt ud hen ad vejen og blot skal passe til historien, et beundringsværdigt træk. Man får fornemmelsen af, at præsterne virkelig er med til at opretholde en balance i verden, at de måske er lidt for magtfulde, men samtidig også uundværlige. For sultne spøgelser er ikke noget, man ønsker at have vrimlende i gaderne. Det er en tanke med masse af gods, men bliver desværre ikke udnyttet helt nok, synes jeg.

En stor del af historien foregår i Dødsriget, og her er det en mere gængs historie, der bliver fortalt – vor heltinde er på en fremmed sted og skal bruge alle sine instinkter og tricks på at overleve. Heldigvis skriver Finderup spændende og forstår at smide problemer og farer i vejen for hovedpersonen, så der er ingen tvivl om, at det er en god omgang spændende fantasy, som vil tiltale de faste læsere af genren. Men personligt synes jeg, at truslen forsvandt, da Shilla ankom til Dødsriget, for vi bliver på intet tidspunkt klar over, hvad der sker, hvis hun dør. Får hun lov at blive hos sin familie? Kan hun overhovedet dø?

Hen imod slutningen bliver der involveret guder, og så stiger indsatsen naturligvis, og der skimtes et større plot med afgjort potentiale – en historie, som angiveligt bliver fortalt i fortsættelsen Støvets land, som står til at udkomme i 2008. Også med lækkert cover af Poly Bernathene.

Mette Finderup: Dødsgudens løgne (Dødsgudens løgne; 1). Phabel, 2007. Forside: Poly Bernathene.

Se mere på Mette Finderups hjemmeside, hvor du også kan læse første kapitel af Dødsgudens løgne og følge forfatterens arbejde med fortsættelsen

I en lille by i Jylland bor 13-årige Emmy sammen med sin mor, mens hendes far og storebror Martin bor helt ovre i København. Emmys forældre har været skilt et år, da Emmys mor forærer Emmy en dagbog, så hun har et sted, hvor hun kan få styr på sine tanker.

Emmy er ikke vild med dagbøger, men giver det alligevel en chance og i bogen hører vi om Emmys tanker og følelser gennem et par måneder.

“Emmy” er en sjov og sød bog. Emmy er en pige med hjertet på rette sted, men selv med de bedste hensigter går alt jo sjældent helt som planlagt.
Det går for eksempel ikke helt som forventet da Martin og Emmy forsøger at gøre mor opmærksom på at det er helt ok med dem hvis hun møder en ny mand. Emmy (som har tabt lodtrækning om, hvem der skal tale med mor) ved nemlig ikke helt, hvordan hun skal få det sagt, og ender derfor med at fortælle mor, at hendes tøj er kikset, og at hun aldrig finder en mand med den triste frisure.

Emmy har det dårligt med at såre sin mor, men hun får det endnu værre da moren en dag kommer hjem – forandret fra top til tå. Hun har meldt sig til en makeover i et ugeblad og er gået fra grå mus til farverig og sprudlende kvinde. Udover looket har mor fået ny selvtillid og energi – kort sagt hun er en ny kvinde, og det er meget meget pinligt!

Historien om Emmy og hendes familie er skrevet i dagbogsform med sort/hvide illustrationer. Dagbogsformen fungerer godt, især fordi man undervejs støder på Emmys hitlister fx “hvorfor det er fedt at have en far i København” og “10 grunde til at Kit er den bedste veninde i verden.”

Emmy er 13 år men jeg vil tro, at det især er piger i 10-års alderen, der vil falde for bogen.

Mette Finderup: Emmy – et nyt liv truer. Sesam, 2006. Forside: Sussi Bech