Og det gør det slet ikke bedre at Vitello faktisk mødte den skaldede før Vitellos mor gjorde – for det første møde var ikke positivt. Den skaldede mand hedder Gregers og er vist ok, men Vitello gider ikke have en papfar. Han har nok i sin far, der er en sjuft og en superengel, som hjælper Gud med at få solen op hver morgen.

Serien om Vitello er ikke kun for drenge synes jeg – den er også for piger og mødre. Min 7-årige datter og jeg elsker i hvert tilfælde Vitello og hans univers.

Bøgerne forholder sig humoristisk og underfundigt til hverdagen set igennem et barns øjne. Sproget er skønt, tegningerne er dejlige og Vitello er elskelig og alt er godt!

Kim Fupz Aakeson: Vitello skal have en papfar. Illustrationer Niels Bo Bojesen Gyldendal, 2010.- 32 sider

Hvad sker der egentlig, når der går et monster i fælden?

Vitello er vild med mange ting; han er vild med sit hus ved ringvejen, spaghetti med riveost, sine venner (både tvillingerne og møgungen) og især er han vild med monstre, zombier, vampyrer, mumier og alt, hvad der er uhyggeligt. Vitellos mor, som er på kur og derfor i dårligt humør, er ligeglad med, om det mon er zombier, mumier, varulve eller monstre, der er sejest, men det er Vitellos venner heldigvis ikke. Vitello, Max, Hasse og William kan bruge hele dage på at snakke om uhyggelige film, skeletter og afhuggede hænder, og det er altsammen rigtig godt – i hvert fald lige ind til Vitello ligger i sin seng og skal sove, for hvad nu, hvis der er et monster under sengen? Det kan godt være, Mor siger, det er noget pjat og at der ikke er nogen grund til, Vitello skal sove hos hende – men så må Vitello jo tage sagen i egen hånd og forebygge eventuelle monsterangreb..

Kim Fupz Aakeson har for 11. gang skrevet en spændende og sjov historie om drengen, de kaldte Vitello. Denne er i den uhyggelige ende, hvor vi finder ud af at selvom Vitello er en dreng, som elsker alt, hvad der er sejt, uhyggeligt og spændende, så kan han, lige som alle andre børn, alligevel blive mørkeræd. Vitello bygger en monsterfælde sprudler af fortælleglæde og sprogligt overskud og illustrationerne rammer endnu engang plet. Det er som altid en fornøjelse at læse om Vitello.

Kim Fupz Aakeson: Vitello bygger en monsterfælde. Illustrationer/forside: Niels Bo Bojesen. Gyldendal, 2010.- 32 sider

Nogle dage er bare bedst, hvis man vender alting om!

Det er én af de morgener, hvor ALT bare er så meget ligesom det plejer at være, og nu kan det være nok. Vitello orker ikke det evindelige rækkehus, den evindelige mor eller de evindelige irriterenede venner længere og heller ikke møgungen William gider han. Der skal ske noget nyt, skal der, hvis livet skal være til at holde ud. Han starter i det små med at hælde juice på de evindelige cornflakes, tager tøjet omvendt på og børster tænderne med fødderne, men udenfor er alt stadig, som det plejer at være og vennerne er irriterende, som altid. Vitello er hurtig klar med en løsning, vennerne får nye navne – tvillingerne, Max og Hasse, omdøbes til de farlige venner, Ronald og Mogens, mens William bliver til Jack, lejemorderen. Vitello, som nu kendes under navnet Sorte Kurt, er også klar med nye titler til evindelige, gamle lege – det eneste problem er egentlig at få vennerne med de nye navne til at forstå, hvad de nye, bagvendte lege går ud på, og da legen udvikler sig til ‘cykel’-ture på ‘isbjørne’ bagvendt ude på ringvejen, er det nok alligevel på tide at få alting på rette plads igen..

Det kan godt være, Vitello er bagvendt, men heldigvis er han også præcis, som vi kender ham fra de 8 tidligere bøger; charmerende, initiativrig og helt sin egen. Det er gået op for mig at Vitello vist er én, man enten elsker eller hader – eller måske frygter? Selv hos boghandleren, hvor jeg købte en Vitello-bog som gave og i samme ombæring måtte erklære min kærlighed til bøgerne, blev jeg mødt med skepsis, for ekspedienten synes altså, de var for mærkelige og ikke sådan helt ‘børne-egnede’. Og jeg har hørt om skolebiblioteker, som slet ikke køber Vitello-bøgerne – jeg blev helt trist! Vitello-bøgerne er måske ikke nemme at sætte i bås – er de for de 5-årige? Er det begynderlæsebøger? Skal man læse bandeordene op eller springe dem over? Og hvad sker der lige med lejemordere, Gud og det med at gå med kniv? Det er nok nemmest bare at ignorere Vitello – men NEJ, Vitello må ikke ignoreres, FANDME! Vitello-bøgerne er bøger, man hygger sig med, griner af og undres over, og lige præcis sådan skal de være. På samme måde, som jeg ikke kan forestille mig min egen barndom uden Pippi, Emil eller Gummi-Tarzan, så kan jeg ikke forestille mig min søns barndom uden Vitello.

En meget mærkelig bog…

En lille pige vågner i en seng hun ikke kender, i et værelse hun aldrig før har set, og en dame siger at hun skal i børnehave. Pigen kender ikke damen, ved ikke hvad en børnehave er men hun lader sig villigt gelejde rundt i en kernefamilies travle morgenritualer. Og det er ikke nemt, når man føler sig fremmed i denne verden…

Meget mærkelig morgen er endnu én af Kim Fupz Aakesons skæve, omvendte fortællinger – og mange tak for det! Jeg læser med stor fornøjelse hans bøger højt for børn, og hver eneste gang er der noget vi kan snakke om: finurligheder og andet af dén skuffe.

Det er meget svært at sige meget mere om bogen uden at afsløre sagens rette sammenhæng, så jeg vil bare rose Rasmus Bregnhøi’s tegninger for originalitet og detaljerigdom.

Kim Fupz Aakeson: Meget mærkelig morgen. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Forlaget Carlsen, 2009. – 28 sider

Kom med til byen, hvor alt er anderledes, og hvor børnene må gøre, lige hvad de vil!

Denne herlige billedbog handler om en verden vendt på hovedet, og hvor intet er, som det plejer. Vil du gerne høre mere? I begyndelsen er alt helt normalt (og kedeligt) i byen. Alle de daglige rutiner udføres til punkt og prikke. Alle voksne stresser rundt for at nå frem til børnehave med børnene og videre til deres arbejde. En morgen bliver alt forandret! Ingen kan huske, hvad de skal gøre, når de vågner om morgenen, og hvad de skal lave resten af dagen. Folk går forvirret rundt på gaderne i nattøj og ved ikke, hvad de skal give sig til. Én person kan dog huske det hele – det er Pigen. Hun fortæller, at de alle plejer at sove længe, spise morgenmad og bager lækre boller. Bilerne bruges til at sidde i, når solen skinner, mens de spiser boller og drikker saftevand. En tilværelse, hvor alle har god tid, og børnene selv bestemmer sengetid, og hvad de ellers har lyst til at fordrive tiden med. Pigen takkes for sin gode hukommelse, og folk mener, at hun jo må have ret, for det lyder jo meget sandsynligt og behageligt.

”Og de måtte gerne hoppe i sengene.
Og de måtte gerne pjaske med vand.
Og de måtte gerne lade være med at vaske sig bag ørerne.”

Historien blev første gang udgivet i bogen Sallies historier fra 1992. Ved denne genudgivelse fremstår Kim Fupz Aakesons fortælling fortsat stærkt og underholdende. Jeg er meget begejstret for illustrationerne, som er skabt af Salla Savolainen. De er fyldt med farver, bevægelser, liv og glæde. Der er god mulighed for at gå på opdagelse i alle detaljerne. Der er også en fin sammenhæng mellem tekst og illustration. Hun har tidligere har skrevet og illustreret bøgerne Maja på femte sal og Sikke noget.
Denne historie minder mig om Louis Jensens billedbog Byen hvor husene bytter plads fra 2001. En morgen har alle byens huse byttet plads. Det skaber stor forvirring. Hvordan skal man finde dem, man vil besøge, og hvordan skal posten uddele sin post? En anden sjov fortælling, hvor tingene vendes på hovedet.
Pigen der huskede det hele er en fin billedbog, som er sjov at læse højt for børn, som har lyst til at opleve en verden på en mere børnevenlig måde.

Kim Fupz Aakeson: Pigen der huskede det hele. Illustreret af Salla Savolainen. Carlsen, 2009, 28 sider

Er det mon alligevel helt så klamt at kysse en tøs, som man skulle tro?

Vitello er tilbage, og han er tilbage med stil – denne gang med lækkert, lyserødt bogcover og røde hjerter på omslagets inderside, for nu er det tid til kærlighed og kysseri! Vitello keder sig i rækkehuset ved ringvejen, men da han får øje på en flyttebil, øjner han straks chancen for at få en ny ven, en SEJ ven, måske flytter der endda en dreng ind, som hedder Rudi? Eller Joe? Og som spiller vildt højt på en ghettoblaster? Men det er hverken en Joe eller Rudi, det er tværtimod en tøs, der hedder Kamma. Det eneste interessante ved hende er, at hun har en skør hamster, men da hun også viser sig at have guldsmykker – som alle pirater jo elsker – og vil lege, at hun er sådan en mor, der bager småkager, hvis bare Vitello gider at være faren, så går en eftermiddag faktisk ret hurtigt, selvom man er hjemme hos en tøs.

Og faren spiste en masse småkager og fik også saftevand og bøvsede en meget stor bøv.

“Og han gik med kniv”, foreslog Vitello.

“Nej”, sagde Kamma. “Han klippede hækken”.

“Og skød med luftgevær”, sagde Vitello.

“Nej, han hjalp moren med at støvsuge, og så sagde han: Nu skal jeg købe ind til aftensmad, min skat.”

Men bedst som det hele lige går så godt, får Vitello pludselig et kys, og når man har kysset, er man kærester. Det mener Kamma i hvert fald..

Nu handler denne nyeste Vitello-bog jo om kærlighed, og derfor kan jeg vel også tillade mig at erklære min uforbeholdne kærlighed til drengen, de kaldte Vitello. Vitello-bøgerne er fulde af charme, reflekterende underfundighed og stor, stor humor. I de første bøger var jeg ikke uforbeholdent begejstret for illustrationerne, men nu holder jeg meget af den enkle streg, som er Vitellos ydre. Særligt i denne nyeste bog om Vitello er jeg imponeret over, hvordan den ellers altid så ukuelige Vitello pludselig kommer til at se ud, som om han har fået benene fejet væk under sig.

Jeg elsker Vitello, og hvis man kunne være kærester med en bog – eller faktisk en hel serie af bøger – så ville jeg være kærester med Vitello! Indtil videre nøjes jeg dog med at være venner med ham på Facebook..

Kim Fupz Aakeson: Vitello får en klam kæreste. Illustrationer/forside: Niels Bo Bojesen. Gyldendal, 2009, 32 sider

Det er forunderligt, hvem man sådan kan møde på en bænk.

Det er en af de der dage med alt for meget øv. Ingen er glade hele tiden, ikke engang drengen, de kalder Vitello. Især ikke når han går og tænker på den far, han ikke har – ”Han er en sjuft”, siger Vitellos mor, ”gå ud og leg med dine venner.” Så Vitello går udenfor, men de irriterende venner er ikke hjemme, og butikkerne har alle de samme gamle ting i vinduerne – som sagt: en dag med alt for meget øv.

Men på en bænk foran centeret møder han en gammel mand med et hvidt skæg

Vitello kendte kun til to mænd med så store hvide skæg, den ene var Gud, og den anden var Julemanden. Ham her havde en guldøl i hånden.

Og mindst lige så vigtigt: Vitello møder også Guds hund, som futter rundt i udkanten af historien og foretager sig hundeting i bisætningerne. Det bliver til en god snak om dette og hint, men især om Vitellos far.

Vitello er et livsstykke, en Knægt med stort K og masser af personlighed. Har man allerede stiftet bekendtskab med ham, ser man garanteret også frem til at gense ham, og har man ikke, er der heldigvis righoldigt materiale at gribe til – ”Vitello møder Gud” er 7. bind i rækken af historier om den lille dreng, der gerne har næverne solidt plantet i siderne eller armene krydset over brystet (tegnet i en sigende pjusket streg af Niels Bo Bojesen). Historierne om Vitello er en særlig form for halvfilosofisk socialrealisme med masser af humor – det er den slags højtlæsningsbøger, hvor det må være en udfordring for oplæseren ikke at afbryde teksten med sin egen klukken. Jeg måtte i al fald se min egen læsning af bogen afbrudt af undertrykt latter og trangen til at læse højt for en tilfældig tilhører flere gange.

Kim Fupz Aakeson: Vitello møder Gud. Illustreret af Niels Bo Bojesen. Gyldendal, 2009, 32 sider.

Vitello, som bor med sin mor i rækkehuset ved ringvejen, er stadig lige opfindsom, eller faktisk synes jeg han bliver mere og mere opfindsom for hver bog, der skrives om ham..

I Vitello bliver forretningsmand har Vitello hørt om en dreng, der havde tjent en million kroner inden han blev 18 år fordi han havde næse for forretninger. Vitello vil gøre ham kunsten efter og sammen med vennerne, tvillingerne Max og Hasse går han på jagt efter ting, som kan købes billigt (eller snuppes gratis..) og sælges dyrt – for sådan bliver man en god forretningsmand..

I Vitello går med kniv har Vitello set en film med en barsk fyr, der havde en stor kniv med riller og var en hård negl og talte grimt (der var også noget kysseri, men der lukkede Vitello bare øjnene!), og Vitello beslutter sig for at gøre ham kunsten efter, så han snupper en brødkniv med riller. Desværre opdager Mor det med det samme, og hun snupper kniven og stikker Vitello en smørkniv i stedet. Heldigvis kan den også bruges, så Vitello går en tur for at afprøve sit nye image som hård negl – og det går ikke stille af sig, da han møder både knallertbøller, en møghund og en gammel dame, som ikke finder sig i at blive talt grimt til af en hård negl..

Bøgerne om Vitello er skrevet af Kim Fupz Aakeson, som er kendt for både sine mange dejlige billedbøger, gode ungdomsbøger og også for at have skrevet filmmanuskripter til populære film som fx Den Eneste Ene og En Soap. Disse to bøger er en fortsættelse af Vitello vil have en far og Vitello ridser en bil, de er en del af en planlagt serie på 9 bøger om den fortagsomme dreng Vitello og livet i rækkehuset ved ringvejen. Bøgerne er skrevet med en underfundig humor og de kan både bruges som højtlæsning for de mindre børn på 5-6 år og som selvlæsning for større børn på 8-10 år. Bøgerne er illustreret – desværre en smule tamt, synes jeg – af Niels Bo Bojesen.

Kim Fupz Aakeson: Vitello ridser en bil / Vitello går med kniv. Illustrationer/forsider:  Niels Bo Bojesen. Gyldendal, 2008. – [32] sider : ill. i farver. Pris kr 99,00

Vitello bor stadig med sin mor i huset ved ringvejen, og hjemme hos ham og Mor er tingene stadig det samme: Vitello ser ikke sin sjuft af en far, til gengæld spiser de rigtig megen spaghetti med riveost!
I Vitello ønsker sig en hund har Vitello besluttet sig for at han og Mor bør få en hund, bare en lille én, som skal hedde Fifi, Ludo eller Scooter. ALT er nemlig sjovere at lave med en hund end uden en hund! Mor er ikke enig, og da det desværre er hende, der bestemmer, beslutter Vitello sig for at være det selv – en hund, altså! Efterhånden går det dog op for Vitello at det ikke altid er hverken lige nemt eller lige populært at være hund..

Vitello mangler en ven, én der ikke er irriterende som hans andre venner, tvillingerne Max og Hasse, så i Vitello graver et hul beslutter han sig for at for at fange én. Vitello får hjælp af en lille møgunge til at grave et hul som en slags fælde til at fange venner i. - Og selvom en møgunge jo ikke ligefrem er en ven, så kan han jo være meget god at bruge en dag sammen med alligevel..

Bøgerne om Vitello er skrevet af Kim Fupz Aakeson, som er kendt for både sine mange dejlige billedbøger, gode ungdomsbøger og også for at have skrevet filmmanuskripter til populære film som fx Den Eneste Ene og En Soap. Disse to bøger er en fortsættelse af Vitello vil have en far og Vitello ridser en bil, de er en del af en planlagt serie på 9 bøger om den fortagsomme dreng Vitello og livet i rækkehuset ved ringvejen. Bøgerne er skrevet med en underfundig humor og de kan både bruges som højtlæsning for de mindre børn på 5-6 år og som selvlæsning for større børn på 8-10 år. Bøgerne er illustreret – desværre en smule tamt, synes jeg – af Niels Bo Bojesen.

Kim Fupz Aakeson: Vitello ønsker sig en hund / Vitello graver et hul ; illustrationer Niels Bo Bojesen. 1. udgave, 1. oplag. – Gyldendal, 2008. – [32] sider : ill. i farver. Pris kr 99,00
Forside: Niels Bo Bojesen