Ny sci-fi-serie kommer godt fra start.

Det er Benni Bødker, der har skrevet Projekt Keberos. Du ved ham med Nattens børn. I Projekt Keberos er der bare ingen vampyrer. Til gengæld er der farlige soldater og endnu farligere bander.
Da Fumi en dag skyder genvej hjem gennem Skyggebyen, ændres hans liv. Han hopper lige i en fælde og får sin elskede PDA stjålet af en børnebande. Han er rasende og irriteret. Mest på sig selv. For går man gennem Skyggebyen, beder man nærmest om at blive overfaldet eller bestjålet.
I skyggebyen opdager han, at nogle af de andre børn har samme tatovering som han selv i nakken. Den forestiller en trehovedet hund.
Han er en af dem. En del af Projekt Keberos. En ulykke på et hemmeligt laboratorium får konsekvenser for 12 børn. De fødes med specielle evner, som mange ønsker at udnytte.
Da han beskidt og forpustet kommer op til oververdenen igen, finder han sine forældre livløse. Og en dreng i hans tøj? Nogen jager ham, men han ved ikke hvem.
Fumi må flygte for at overleve. Og der er kun et sted at flygte hen. Skyggebyen…

Projekt Keberos 1 + 2 er spændende lige fra starten.
Benni Bødker har skabt en troværdig verden, hvor man er glad for, at man ikke er selv. Alligevel har man lyst til at følges med Fumi.

Serien er inspireret af japanske mangategneserier. Niels Bach har illustreret i sort/hvid. Billederne er stemningsfulde og detaljerede.
Der er planlagt seks bind i serien. De to næste udkommer til efteråret.

Benni Bødker spytter bøger ud i en rasende fart. Måske har du læst nogen af dem: Nattens Børn, Besættelse og I herrens navn.
Læs meget mere om forfatteren på hans hjemmeside.

Projekt Kerberos. Bind 1. Skyggebyen. Bind 2: Yakuzaen. Skrevet af Benni Bødker. Illustreret af Biels Bach. Gyldendal 2010. 80 sider. Kr. 99,95

En bog i bogen… i bogen… i bogen…

Helle må blive på kostskolen mens alle andre er på efterårsferie. Selv forældrene er bare taget på ferie uden hende. For hun har har brækket benet, og kan jo ikke stå på ski. Øv hvor kedeligt!

Pedellen på skolen er skummel. Og så kan han ikke fordrage børn. Ved et tilfælde (for hun udspionerer ham i hvertfald ikke!) opdager hun hans hemmelighed. Pedellen kan ved hjælp af særlig magisk teknik hoppe ind og ud af alle mulige historier.

Og vupti! Så er hun i fremmede og farlige verdenener. Lige fra det antikke Troja til bunden af vedenshavene. Hum må finde pedellen. Må hjem. Hele tiden er den mystiske professor Steiner lige i hælene på hende. Hvad vil han og hvad går det hele egentlig ud på?

Benni Bødker kan sine klassikere. Og han elsker dem. Det ses tydeligt når han sender Helle ind i de store fortællinger. Jagten på den hemmelige bog er spændende og medrivende. Bødker skriver derudaf og så er det bare om at følge med.

Jeg kommer til at tænke på Mary Pope Osbornes serie om Det magiske hus i træet, hvor hovedpersonerne også springer ud og ind af historien.

Jagten på den hemmelige bog er let at læse.

Benni Bødker er en aktiv forfatter og har skrevet flere bøger for børn og unge. Måske kender du serien om Nattens børn eller eller bogen Besættelse.

Læs mere om forfatteren her

Benni Bødker: Jagten på den hemmelige bog. Illustrationer af Allan Haverholm, Forlaget Farenheit 2007. -80 sider. Kr. 149,95

Historisk roman fra korstogenes tid

Kirstines forældre er døde af middelalderens store plage, spedalskhed, og hun er helt alene i verden. Hun finder hurtigt ud af, at hvis hun skal overleve, må hun skifte kønsidentitet – at være en pige er risikofyldt, at være en dreng giver langt flere muligheder.
Hun møder korsridderen Albrekt, som samler penge ind til det kommende korstog til Estland; penge, som Kirstine beskyldes for at stjæle.
Hun ender i fængsel for tyveri, og for at undslippe Mestermanden melder hun sig frivilligt til korstoget. Det viser sig, at Albrekt også er med på rejsen, og at han har en anden dagsorden end lige omvendelse af hedninge. Kirstine er med på sidelinien – hvilken hemmelighed gemmer den mystiske ridder på…

I Herrens navn er en historisk roman, som tager udgangspunkt i Korstoget til Estland i 1219, hvor kong Valdemar, senere Sejr, invaderede landet med den største danske hær nogensinde. Egentlig for at omvende de hedenske estere, men muligheden for handel med østlandene har nok også drevet den gode Valdemar. Faktaviden, som jeg har erhvervet fra bogens sidste 2 sider…

Romanens stærkeste side er sproget: kort og fyndigt bliver man ført igennem den unge Kirstines trængsler. Først på den farefulde færd over vandet og senere i det store slag ved Lindanæs. Forfatteren har endog sin egen forklaring på Dannebrogs tilsynekomst under slaget, hvilket dog ikke skal afsløres her. Dernæst er der gode skildringer af lokaliteterne og detaljer om de omgivelser, personerne bevæger sig i. Man er ikke i tvivl om, at forfatteren kan sit historiske stof og er god til at formidle det.

Kirstine optræder som en rigtig heltinde, men jeg kan ikke se bort fra min fornemmelse af, at hun er anbragt i rollen, fordi forfatteren vil have pigerne til at læse bogen. Hvor stor er sandsynligheden for, at en pige optræder som dreng, som smed, som eventyrlysten tyv, som deltager i et blodigt slag – uden at blive afsløret. Var nærsynethed en udbredt lidelse i Middelalderen?
Hvis Kirstines personlighed var blevet skildret langt mere dybdegående, end tilfældet er her, så kunne jeg måske have accepteret hende som superhelt, men i stedet føler jeg mig lidt snydt.

Sandt at sige, så vidste jeg ikke meget andet om de estiske korstoge, end at det var dér, det danske flag faldt ned fra himlen. I Herrens navn er en dramatisering over emnet, interessant og spændende, hvis man er videbegærlig. Men bogen mangler “nerve” – der er lagt en distance til personerne, som gør bogen uinteressant som skønlitterært medium.

Benni Bødker blogger på benniboedker.dk.

Benni Bødker: I Herrens navn. Omslag: Peter Madsen. Gyldendal 2009. 203 sider

En krimi for unge om en måske påsat brand på et asylcenter. Anders har set noget, men da han har været på forbudte veje, tør han ikke afsløre hvad han ved.

Anders er på vej hjem på cykel en sen nat og opdager, at asylcentret brænder. Han har rodet sig ind i lidt småkriminalitet og er derfor lidt i tvivl om, hvad han skal gøre. Da der umiddelbart efter høres udrykning, fortsætter han bare hjem.
På vejen har han dog set en person i løb, en fyr han kender, og en, der ligesom ham nogen gange befinder sig på den forkerte side af loven.
Politiet bliver selvfølgelig sat til at undersøge sagen, og en af dem er den unge politibetjent Andrea, som er under uddannelse.

Anders får en gang bank, dem der står bag mordbranden tror at han har set mere end han i virkeligheden har. Han er ikke stolt ved sitiuationen men tør ikke inddrage politiet.
Andrea arbejder efter sine overordnedes mening lidt for selvstændigt på opklaringen, men det lykkes hende at finde frem til, hvad der er foregået. Også Anders spiller en vigtig rolle i den sammenhæng.

Mordbrand er en krimi for unge. Temaerne er aktuelle: ungdomskriminalitet, racisme samt flygtninge- og asylproblematikken. I afsnittene følger man skiftevis Anders og Andreas og følger sagen fra hver deres side.
Benni Bødker giver et udmærket portræt af Anders, en almindelig ung teenager og hans lidt tilfældige indblanding i checkbedrageri m.m. Derimod synes jeg ikke, at det lykkes lige så godt i skildringen af Andrea og hendes håndtering af mordbrandssagen.
Historien er umiddelbart spændende, men den er efter min opfattelse også
en lille smule langtrukken, og jeg savner lidt mere sproglig drive.
Mordbrand er for unge fra ca. 12 år.

Benni Bødker: Mordbrand. Gyldendal, 2007. 251 sider
Omslag: Søren Jessen

Du kan følge med på Benni Bødkers blog her

Jespers far har været glødende nationalsocialist, men sønnens oplevelser på østfronten og tingenes tilstand i det besatte Danmark har desillusioneret ham. Han har givet op, og Jesper forstår det ikke. Han er stadig stolt af den ældre bror, som kæmper FOR Danmark MOD kommunisterne. Men hans verdensbillede får et knæk, da han finder nogle hemmelige breve fra broderen Ole, som ikke har været gennem censuren. Her afsløres krigens meningsløshed og håbløsheden, soldaterne kæmper med.

Jesper splittes mellem, hvad han troede var rigtig og en stærk træng til at gøre noget. Han vil være en del af noget, som er vigtigt og større end ham selv. Da han opdager, at nogle drenge fra hans nye klasse er modstandsfolk, melder han sig. Nu skal der ske noget, men det er ikke ufarligt at være sabotør!

Det er bestemt ikke let at være Jesper. Faderen har totalt opgivet efter at have mistet troen på nazismen. Jeg har dog en følelse af, at den nazistiske livsfilosofi aldrig har stukket særligt dybt hos familien. Der er ingen indikation af, at de hader jøder og ser sig selv som overmennesker. Man hører også, at faderen tidligere var glødende socialist.
Broderens beslutning om at melde sig til Frikorps Danmark bæres af ønsket af at kæmpe for Danmark og beskytte det mod kommunismen. Familien forstår ikke, at resten af landet ser dem som landsforrædere. En pille, som er ekstra svær for broderen at sluge, da han på en kort orlov endelig undslipper krigens rædsler. Han havde forventet at få en heltemodtagelse, men oplever at blive spyttet på..

Jesper og faderen måtte flytte pga. den politiske overbevisning. Det viser sig, at Jesper blev groft overfaldet og banket så alvorligt, at man troede, han ville dø. Her ses den sande mening med det bibelske udtryk ”Faderens synder skal nedarves på børnene”. Jesper har jo ikke valgt nazismen bevidst, men er ført ind i det af faderen. Alligevel er det ham, folk overfalder, måske fordi de ikke tør gå efter faderen??

Jespers ønske om at blive modstandsmand virker desværre lidt søgt. Det er klart et oprør mod faderens opgivende holdning, men også et desperat forsøg på at blive en del af noget. Han tænker faktisk aldrig over rigtig og forkert.

Jeg mangler lidt mere psykologisk indsigt i Jesper her. Det virker letkøbt, at Jesper i protest mod faderens opgivende attitude uden videre opgiver alt, hvad han før troede på. Det havde været en mere spændende bog, hvis Jesper i højere grad kæmpede for at balancere de nye holdninger op mod de gamle.
Også forholdet til kammeraten Claus virker uforløst. Han beskrives negativt, alligevel virker Jespers behandling af ham unødigt grusom, og man sidder lidt med følelsen af, at forfatteren ikke helt ved, hvad han vil med forholdet mellem de to drenge. Jeg er dog ikke hel klar over, om det er et voksent ønske. Spørgsmålet er, om målgruppens læsere vil savne det? Måske er det godt nok, at der er mindre filosofi og mere action?

Bogen giver et fint billede af, hvordan ”dem på den forkerte side” havde det i krigens sidste år. Da krigslykken vendte for Hitler, betød det social udstødelse for hans støtter. Noget, som sikkert har været meget svært at forstå for dem, der så Hitler som en gave og havde oplevet den almene begejstring for Hitlers styre i 30’erne. Man får et sjældent glimt af et splittet Danmark, hvor gråzonerne har overtaget. Og hvor nogle Hitlersympatisører opsøgte nazismen, fordi det gav et tilhørssted midt i en svær hverdag, mens andre så det som et værn mod kommunismen. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det vil gå med Jesper og ikke mindst hans far efter krigen.

Benni Bødker: Besættelse. Carlsen, 2005. Forside: Jan Solheim 

”Vampyrfesten” er første bind i en ny serie af letlæst horror med fantasyelementer, skrevet af Benni Bødker. Indtil videre er der udkommet to bind med to mere under forberedelse.

Heltene er to børn, drengen Edvard og hans blinde søster Agnes. I mange år har vampyrer angiveligt plaget landet, de bor i, men har holdt sig til landsbyer og landområder – børnenes afdøde far var en videnskabsmand, hvis livsmission var at bevise, at vampyrer ikke eksisterer. Men nu er de udøde, nattens børn, rykket ind i byerne – ulve jager i gaderne om natten, folk forsvinder sporløst, og panikken breder sig. I et forsøg på at imødegå faren er der blevet dannet et vagtværn ved navn Mørkets Brigade, som næsten er ved at tage magten i byen.

Edvard og Agnes bor i den pæne ende af byen – men deres søster dør af en mystisk sygdom, og snart udpeger Mørkets Brigade hende som en vampyr og graver hendes lig op. Det sociale stigma er for meget, og familien må flytte til den fattige ende af byen. For de to søskende betyder det også starten på deres forsøg på at bevise, at vampyrerne ikke eksisterer, og at deres søster var uskyldig. Det bliver en tur ind i en farlig verden.

”Nattens børn”-serien er ikke decideret udgivet som letlæst, men bøgerne er små (dette bind er på 120 sider), og fokus er ikke på personbeskrivelser eller lange optakter, men på handling. Den skal derfor nok tiltale visse yngre læsere, som ikke har tålmodighed til de tungere værker i vampyr-genren. Bødker har barberet sit sprog til det allermest nødvendige, og der kan derfor ske meget på ganske kort tid, og konklusioner er noget, man springer til. For en voksen læser kan det virke lidt irriterende, men på den anden side vil de tiltænkte læsere nok finde det befriende udidaktisk.

Bødkers tilgang til serien er lidt anderledes, end man ellers ser, idet den virker inspireret af fortløbende tv-serier, hvor et overordnet mysterium (hvad skete der egentlig med søsteren og andet) på som en tråd igennem bøgerne. ”Vampyrfesten” får derfor en vis periodisk karakter, hvor slutninger ikke løser nogle problemer, men snarere stiller flere spørgsmål, så man fortsætter med næste bind i serien. Både baggrunden og cliffhanger-teknikken giver historien en drengebogs-fornemmelse, som nok skal vække nostalgien hos nogle og forhåbentlig læselysten hos andre.

Benni Bødker: Vampyrfesten (Nattens børn: 1). Gyldendal, 2006. Forside: Mårdøn Smet 

I ”Vampyrfesten” måtte de to søskende Agnes og Edvard indse, at det bevis, som deres far angiveligt havde brugt sit liv på at finde, ikke eksisterede: vampyrerne var virkelige, og de hærgede i byens gader, endda endnu mere end nogen havde troet. Det var kun med nød og næppe, at de selv overlevede deres møde med nattens børn, og kun med hjælp fra den mystiske pige Mine, som selv var vampyr.

I ”Blodet er liv” er der gået et par måneder, og familien har ikke opgivet at finde svaret på, hvad der virkelig skete med søsteren Marie-Louise, da hun døde og af Mørkets Brigade blev udpeget som vampyr. Især moderen er hårdt ramt og forsøger at få kontakt ved hjælp af seancer – og netop en sådan bringer endnu flere spørgsmål: om end de så vampyrjægerne hamre en pæl gennem Marie-Louises lig, fortæller mediet, at hun ikke er død.

Endnu en gang drager de to børn ud i natten, men må snart indse, at det er dem selv, der er de jagede.

Det er strengt nødvendigt at have læst første bind i serien, idet der i ”Nattens Børn” er tale om en mere eller mindre sammenhængende historie, der er delt op i flere bøger. Det giver forfatteren gode muligheder for at opbygge cliffhanger-spænding, og det udnytter han til det yderste, men opdeling i de to første bøger giver handlingen en kunstig stop og start. Det gør, at man nok bør holde en pause mellem bøgerne og ikke læse dem i direkte forlængelse – det virker, som om Bødker har haft tankerne på tidligere tiders føljetoner, som blev udsendt med faste mellemrum af folk som Dickens og andre. Stemningen i bøgerne leder også i samme retning – byen har ikke noget navn, men der er en helt klart victoriansk stemning, og elementer som seancer drysses gladelig ind i teksten. Centralt i handlingen står dog en skibsrejse, hvor skibet langsomt bliver fyldt op med de udøde, og det er en ganske effektiv beskrivelse af hovedpersonerne stigende skræk, da det går op for dem.

”Nattens børn”-serien er hovedsageligt henvendt til yngre læsere. Sproget er enkelt og handlingen hurtigt. Voksne læsere vil nok hovedsageligt underholde sig med at spotte forfatterens intertekstuelle referencer – titlen er én, familiens læge hedder Murnau og så videre, men det er dog meget lidt at understøtte en læseoplevelse på. Dertil kan man dog finde noget ekstra i bogens illustrationer: Mårdøn Smet har tegnet både forside og vignetter, der fanger stemningen perfekt; faktisk ville jeg håbe, at han i følgende bind fik lov at ubrede sig mere, måske i nogle dobbeltopslag, hvor man virkelig kan nyde hans evner.

Benni Bødker: Blodet er liv (Nattens børn: 2). Gyldendal, 2006. Forside: Mårdøn Smet 

Hyggelige detektivgåder og spænding indhyllet i 1880’ernes stemningsfulde København.

Vi befinder os i København sommeren 1886. Drengen Urban Meyer elsker detektiv- og spændingsromaner, og set ud fra dette udgangspunkt forstår man godt, at han finder skolen kedelig. Alle andre børn holder sommerferie, men Urban er bagud i skolen og skal have ekstraundervisning hele ferien af en kedelig og tør lærer. Imens tager resten af familien Meyer i sommerhus. Da Urbans lærer bliver nødt til at stoppe undervisningen, beslutter Urban sig for at holde det hemmeligt for forældrene, og i stedet for ekstraundervisning kan han nu bruge sommeren på at udforske det København, han er født og opvokset i, men ikke kender særligt godt – eller det vil sige de skumle og gustne kvarterer kender han slet ikke. Men chancen får han nu, og tilfældet vil, at han snart rodes ind i opklaringen af en detektivgåde, ledet af en kvindelig detektiv og en pensioneret politimand. Gåden har flere lag og udvikler sig fra det banale til gradvist at blive mere og mere dramatisk.

Helvedesmaskinen er en jævnt spændende detektivroman i historiske rammer. Det virker måske ikke helt troværdigt, at Urban glider ind på ligefod med detektiven & co. – 1880ernes børnesyn taget i betragtning. Men nu er det jo fiktion, og alt kan og bør lade sig gøre. Helvedesmaskinen er en gennemført hyggelig roman. Personskildringen og miljøet er godt og levende beskrevet, således at man nemt lever sig ind i historien og dens præmisser.

Benni Bødker: Helvedesmaskinen. Carlsen, 2004
Forside:Emil Landgren

Benni Bødker har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om hans forfatterskab