Rap børnelitteratur

Man kender nok Chapper, hvis man både har adgang til et fjernsyn og lidt musik i sjælen. Han har nemlig rappet sig ind i børnenes hjerter via skærmen – og det gør han nu også via papiret.

Beat Boox er en nye serie på indtil videre tre små bind med Chappers tekst og tegninger:

Tentaklernes nat – en scifi rap – handler om en uhyggelig nat, hvor tentakler stiger ned fra himlen og jager vor hovedperson fra nær til fjern (og det er ikke så skræmmende, alligevel).

Dødningens øje – en horror rap – er historien om et mystisk øje, der kan forvandle folk til sten, og som vælger en mørk og stormfuld aften til at forfølge vor helt.

Saffrans hjerte – en fantasy rap – handler om enhjørninge og hekse og et usandsynligt venskab.

De tre bøger er level 1: easy, level 2: normal og level 3: hard i den ovennævnte rækkefølge. Og de er en underfuld nytænkning af de gamle versbøger, hvor jeg har en mistanke om, at det måske vil være børnene, der vil læse højt for de voksne. Eller rettere ikke læse: for Chappers bøger skal rappes.

Det var om natten
det er jeg sikker på

Ja, det var nat
den dag
da tiden gik i stå

Sådan indledes Tentaklernes nat – efter en kort introduktion til, hvordan man rapper teksten. Nu er der jo tale om den letteste af bøgerne, så det er rimeligt ligetil at gå til, men det bliver altså hurtigt sværere, især hvis man som jeg ikke er den skarpeste rapper på havnen. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig de stakkels forældre, der forgæves forsøger at imponere deres poder, mens bliver irettesat med hurtige rim og håndtegn.

For det er ærligt ikke så let, som det ser ud til.

Beat Boox er så enkel en ide og så logisk, at det er svært at forstå, at det ikke er gjort før (eller i al fald at jeg ikke har set det før): Chapper har skrevet teksten, som læseren så rapper til forfatterens enkle, tegneserieagtige illustrationer. Det er godt udtænkt og et flot samspil mellem historie og musik – måske ikke den musik eller de vers, som forældrene forventer at skulle synge for deres børn, men den, som spiller en rolle for mange af børnene. Jeg tror lige, at Chapper har gjort læsesituationen noget mere livlig.

På forlagets hjemmeside kan man se, hvordan man rapper sig gennem de to første bind i serien: Tentaklernes nat og Dødningens øje

Chapper: Tentaklernes nat, Dødningens øje & Saffrans hjerte. Beat Boox 1-3. Gyldendal, 2009.

Denne gang er turen kommet til en gal videnskabsmand – professoren fra titlen – og hans robot-kreationer, hvis formål (naturligvis) er at hjælpe ham med hans storladne plan om at overtage intet mindre end verdensherredømmet.
I bogen gennemgår professoren i versform tyve af sine robotter – f.eks. Knutler, der ”er tovlig god / til at sige som en and / Han er bygget ud af ost / og en gammel skraldespand.” eller ”Robotten Blörp har lilla sko, / ja, det er nemt at se. / Når han er helt alene hjemme / går han rundt med ble”.

Det er – som man ser – rigtigt veloplagt og med nok sjove og seje indfald til, at man er mere end fanget bogen igennem – man skal hele tiden lige se, hvad den næste robot kan, og hvordan den ser ud. Og man bliver hele tiden belønnet at nye, sjove påfund på ethvert nyt opslag.

Naturligvis er der en krølle på professorens plan, som afsløres til sidst – det er ikke verdens mest originale slutning (jeg så den sidst i et af versene i Strids Mustafas kiosk), men det skader på ingen måde helhedsindtrykket, og mit hærdede testpublikum var lodret ligeglade, selv om de kender begge bøger ud og ind.

Det er ikke helt nemt at begå en bog i versform, men Jacob Rask Nielsen er sluppet rigtigt pænt fra det – der er et par steder, hvor versefødderne halter lidt i det små, men det er ikke noget, som en bare rimelig oplæser ikke kan klare.

Professor Finkelsteins fantastiske robotter er at i alt en særdeles charmerende bog, og alle, der jævnligt bruger udtrykket ”Årh, sejt!” vil elske den. Og os er der mange af.

Se mere på http://finkelsteinsrobotter.blogspot.com/

Jacob Rask Nielsen: Professor Finkelsteins fantastiske robotter. Tjubang, 2009.